Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Rød kornel og Slåen
Rød kornel og Slåen har 24 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Beskæring af planter, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Busk, Calciumcarbonat, Carl von Linné, Danmark, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Høstfarve, Knop (plantedel), Krat, Løvfældende, Planter, Rod (plantedel), Skovbryn, Spiring (plante), Tokimbladede, Vækstform, Vildtremise.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Rød kornel · Bark (plantedel) og Slåen ·
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Beskæring af planter og Rød kornel · Beskæring af planter og Slåen ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Rød kornel · Blad (plantedel) og Slåen ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Rød kornel · Bladrand og Slåen ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Rød kornel · Blomst og Slåen ·
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Busk og Rød kornel · Busk og Slåen ·
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Calciumcarbonat og Rød kornel · Calciumcarbonat og Slåen ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Rød kornel · Carl von Linné og Slåen ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Rød kornel · Danmark og Slåen ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Rød kornel · Europa og Slåen ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Rød kornel · Frø (plantedel) og Slåen ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Rød kornel · Frugt og Slåen ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Rød kornel · Gren (plantedel) og Slåen ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Høstfarve og Rød kornel · Høstfarve og Slåen ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Rød kornel · Knop (plantedel) og Slåen ·
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Krat og Rød kornel · Krat og Slåen ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Rød kornel · Løvfældende og Slåen ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Rød kornel · Planter og Slåen ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rød kornel og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Slåen ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Rød kornel og Skovbryn · Skovbryn og Slåen ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Rød kornel og Spiring (plante) · Slåen og Spiring (plante) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Rød kornel og Tokimbladede · Slåen og Tokimbladede ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Rød kornel og Vækstform · Slåen og Vækstform ·
Vildtremise
En vildtremise er en lille plantage med buske og træer, hvor vildtet kan gemme sig.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Rød kornel og Slåen
- Hvad de har til fælles Rød kornel og Slåen
- Ligheder mellem Rød kornel og Slåen
Sammenligning mellem Rød kornel og Slåen
Rød kornel har 50 relationer, mens Slåen har 56. Da de har til fælles 24, den Jaccard indekset er 22.64% = 24 / (50 + 56).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Rød kornel og Slåen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
