Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Sakhalinkirsebær og Vild kørvel
Sakhalinkirsebær og Vild kørvel har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Frugt, Fuglekirsebær, Næringsstof (plantenæring), Planter, Skov, Tokimbladede.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Sakhalinkirsebær · Blad (plantedel) og Vild kørvel ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Sakhalinkirsebær · Blomst og Vild kørvel ·
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Blomsterstand og Sakhalinkirsebær · Blomsterstand og Vild kørvel ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Sakhalinkirsebær · Blomstring (botanik) og Vild kørvel ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Sakhalinkirsebær · Dækfrøede planter og Vild kørvel ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Sakhalinkirsebær · Frugt og Vild kørvel ·
Fuglekirsebær
Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Fuglekirsebær og Sakhalinkirsebær · Fuglekirsebær og Vild kørvel ·
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Næringsstof (plantenæring) og Sakhalinkirsebær · Næringsstof (plantenæring) og Vild kørvel ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Sakhalinkirsebær · Planter og Vild kørvel ·
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Sakhalinkirsebær og Skov · Skov og Vild kørvel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Sakhalinkirsebær og Tokimbladede · Tokimbladede og Vild kørvel ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Sakhalinkirsebær og Vild kørvel
- Hvad de har til fælles Sakhalinkirsebær og Vild kørvel
- Ligheder mellem Sakhalinkirsebær og Vild kørvel
Sammenligning mellem Sakhalinkirsebær og Vild kørvel
Sakhalinkirsebær har 52 relationer, mens Vild kørvel har 72. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 8.87% = 11 / (52 + 72).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Sakhalinkirsebær og Vild kørvel. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
