Indholdsfortegnelse
14 relationer: Burgundere, Det åbne brev (1846), Det tysk-romerske Rige, Frankere, Hertugdømmet Holsten, Klodevig 1., Liechtenstein, Merovinger, Monumenta Germaniae Historica, Romerriget, Sædvaneret, Visigoter, 507, 511.
- Frankrigs retsvæsen
- Tronfølgeordninger
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Det åbne brev (1846)
Det åbne brev var en kundgørelse af Christian 8., hvori han bekræftede, at kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og skulle gælde både i Danmark og Slesvig.
Se Saliske lov og Det åbne brev (1846)
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Saliske lov og Det tysk-romerske Rige
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Saliske lov og Hertugdømmet Holsten
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Liechtenstein
Liechtenstein, officielt Fürstentum Liechtenstein, er et fyrstedømme beliggende i Alperne mellem Schweiz og Østrig.
Se Saliske lov og Liechtenstein
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Monumenta Germaniae Historica
Monumenta Germaniae Historica (forkortet MGH i bibliografier og kildelister) er en omfattende serie af redigerede og udgivne primærkilder til studiet af Tysklands historie fra slutningen af Romerriget til omkring 1500.
Se Saliske lov og Monumenta Germaniae Historica
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Sædvaneret
Sædvaneret er ikke-nedskrevet (ukodificeret) ret, som bunder i praksis, hævd og eventuelt mundtlige og skriftlige forskrifter.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
507
---- Se også 507 (tal) ----.
511
---- Se også 511 (tal) ----.
Se også
Frankrigs retsvæsen
- Frankrigs parlament
- Lettre de cachet
- Mort pour la France
- Nantes-ediktet
- Saliske lov
- Sekularisme i Frankrig
Tronfølgeordninger
- Act of Accord
- Bill of Rights (1689)
- Kongeloven
- Odelsret
- Pragmatiske Sanktion af 1713
- Royal Succession Act 2013 (New Zealand)
- Saliske lov
- Succession to the Crown Act 2013
- Succession to the Crown Act 2015 (Australien)
- Successionsordningen (Sverige)
- Titulus Regius
- Tronfølgeloven
Også kendt som Salisk lov, Salisk ret.