Ligheder mellem Schweiz og Schweiz' historie
Schweiz og Schweiz' historie har 76 ting til fælles (i Unionpedia): Adolf Hitler, Alemannere, Alperne, Anschluss, Appenzell Innerrhoden, Autonomi, Basel, Benito Mussolini, Bern, Borgerkrig, Burgundere, Den Franske Revolution, Depressionen, Det tysk-romerske Rige, Enevælde, England, Erasmus af Rotterdam, Etiopien, Europa, Filosofi, Forenede Nationer, Francisco Franco, Frankerriget, Historisches Lexikon der Schweiz, Huguenot, Humanisme, Huset Habsburg, Islam, Italien, Jean Calvin, ..., Kanton Bern, Kanton Genève, Kanton Glarus, Kanton Neuchâtel, Kanton Sankt Gallen, Kanton Schwyz, Kanton Uri, Kanton Zürich, Kanton Zug, Karolingerne, Kongressen (USA), Kristendom, Lav (organisation), Luzern, Metallurgi, Napoleon 1. af Frankrig, Napoleonskrigene, Nazi-Tyskland, Neuchâtelsøen, Oktoberrevolutionen, Reformationen, Rhinen, Romerriget, Rudolf 1. af Tyskland, Rusland, Sankt Gallen, SBB-CFF-FFS, Skt. Gotthard-passet, Skt. Gotthardtunnelen (jernbane), Slaget om Frankrig, Sonderbundskrigen, Spanien, Synode, Trediveårskrigen, Tyrkiet, Ulrich Zwingli, Unterwalden, USA, Valais, Valgsystem, Valtellina, Westfalske fred, Wienerkongressen, 1. verdenskrig, 12. århundrede, 14. århundrede. Expand indeks (46 mere) »
Adolf Hitler
Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.
Adolf Hitler og Schweiz · Adolf Hitler og Schweiz' historie ·
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alemannere og Schweiz · Alemannere og Schweiz' historie ·
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Alperne og Schweiz · Alperne og Schweiz' historie ·
Anschluss
Grænsevagter og soldater fjerner grænsebommene mellem Tyskland og Østrig marts 1938. Anschluss, også skrevet Anschluß ("tilslutning, anknytning eller forening") eller Anschluss Österreichs ("Østrigs indlemmelse eller genforening"), er en tysk betegnelse på Nazi-Tysklands anneksion af Østrig den 12. marts 1938.
Anschluss og Schweiz · Anschluss og Schweiz' historie ·
Appenzell Innerrhoden
Zentrum i hovedstaden Appenzell Appenzell Innerrhoden er en kanton i Schweiz.
Appenzell Innerrhoden og Schweiz · Appenzell Innerrhoden og Schweiz' historie ·
Autonomi
Autonomi er det at være uafhængig af andre og/eller at bestemme over egne anliggender, især om områder og institutioner, som har en høj grad af uafhængighed uden dog at have fuld selvbestemmelsret.
Autonomi og Schweiz · Autonomi og Schweiz' historie ·
Basel
Basels karakteristiske røde rådhus Basel (Bâle; italiensk og Basilea; Basle eller Basel) er Schweiz' tredjestørste by med indbyggere, mens byen har 690.000, hvis man medregner forstæder.
Basel og Schweiz · Basel og Schweiz' historie ·
Benito Mussolini
Benito Amilcare Andrea Mussolini også kaldet Il Duce (født 29. juli 1883, død 28. april 1945) var en italiensk diktator (1922-43) og leder af det fascistiske parti.
Benito Mussolini og Schweiz · Benito Mussolini og Schweiz' historie ·
Bern
Bern (Berne; Berna; Berna) er forbundshovedstad i Schweiz og landets fjerdestørste by (efter Zürich, Basel og Geneve) med indbyggere (med forstæder: 350.000; metropol: 660.000).
Bern og Schweiz · Bern og Schweiz' historie ·
Borgerkrig
En borgerkrig er en krig mellem organiserede grupper indenfor et enkelt samfund, normalt en stat.
Borgerkrig og Schweiz · Borgerkrig og Schweiz' historie ·
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Burgundere og Schweiz · Burgundere og Schweiz' historie ·
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Den Franske Revolution og Schweiz · Den Franske Revolution og Schweiz' historie ·
Depressionen
year.
Depressionen og Schweiz · Depressionen og Schweiz' historie ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Det tysk-romerske Rige og Schweiz · Det tysk-romerske Rige og Schweiz' historie ·
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Enevælde og Schweiz · Enevælde og Schweiz' historie ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
England og Schweiz · England og Schweiz' historie ·
Erasmus af Rotterdam
Erasmus af Rotterdam, Desiderius Erasmus Roterodamus, eller bare Erasmus (født Gerrit Gerritszoon 28. oktober 1466 i Rotterdam i Holland, død 12. juli 1536 i Basel) var en nederlandsk augustinerkannik, teolog, filolog og filosof.
Erasmus af Rotterdam og Schweiz · Erasmus af Rotterdam og Schweiz' historie ·
Etiopien
Kort over Etiopien Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ), er et land i Afrika.
Etiopien og Schweiz · Etiopien og Schweiz' historie ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Schweiz · Europa og Schweiz' historie ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og Schweiz · Filosofi og Schweiz' historie ·
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Forenede Nationer og Schweiz · Forenede Nationer og Schweiz' historie ·
Francisco Franco
Francisco Paulino Hermenegildo Teódulo Franco y Bahamonde Salgado Pardo eller generalísimo Francisco Franco (født 4. december 1892, død 20. november 1975) var diktator i Spanien 1939-1975 og leder for det spanske regeringsparti FET y de las JONS, der tilkæmpede sig magten i den spanske borgerkrig (1936-1939).
Francisco Franco og Schweiz · Francisco Franco og Schweiz' historie ·
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankerriget og Schweiz · Frankerriget og Schweiz' historie ·
Historisches Lexikon der Schweiz
De første tre bind i hver af de tre sprogudgaver Historisches Lexikon der Schweiz (Dizionario storico della Svizzera, Dictionnaire historique de la Suisse, Lexicon istoric retic) er et historisk opslagsværk i 13 bind over Schweiz' historie udarbejdet i encyklopædisk form.
Historisches Lexikon der Schweiz og Schweiz · Historisches Lexikon der Schweiz og Schweiz' historie ·
Huguenot
Obelisk rejst til minde i Fredericia efter de huguenotter, som ankom efter at være blevet fordrevet fra fortrinsvist Nordøstfrankrig og Belgien, da Ludvig den Fjortendes tropper invaderede det af Karl den Anden kontrollerede område, de såkaldte Spanske Nederlande.Lukman, Niels: Fredericiakolonien: Vort lille Frankrig Huguenotter er medlemmer af den protestantiske kirke i Frankrig.
Huguenot og Schweiz · Huguenot og Schweiz' historie ·
Humanisme
Humanismens internationale symbol Humanisme kan mindst have fem betydninger.
Humanisme og Schweiz · Humanisme og Schweiz' historie ·
Huset Habsburg
Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.
Huset Habsburg og Schweiz · Huset Habsburg og Schweiz' historie ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Islam og Schweiz · Islam og Schweiz' historie ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Italien og Schweiz · Italien og Schweiz' historie ·
Jean Calvin
Jean Calvin (født Jean Cauvin 10. juli 1509, død 27. maj 1564) Jean Calvin var født i Noyon i Picardiet i det nordøstlige Frankrig.
Jean Calvin og Schweiz · Jean Calvin og Schweiz' historie ·
Kanton Bern
Jungfraujoch med gletsjeren Aletschgletscher Kanton Bern er en kanton i Schweiz.
Kanton Bern og Schweiz · Kanton Bern og Schweiz' historie ·
Kanton Genève
FN-bygningen i Genève Kanton Genève er en kanton i Schweiz.
Kanton Genève og Schweiz · Kanton Genève og Schweiz' historie ·
Kanton Glarus
Kirken i hovedstaden Glarus Kanton Glarus er en kanton i Schweiz.
Kanton Glarus og Schweiz · Kanton Glarus og Schweiz' historie ·
Kanton Neuchâtel
Château Neuchâtel Kanton Neuchâtel er en kanton i Schweiz.
Kanton Neuchâtel og Schweiz · Kanton Neuchâtel og Schweiz' historie ·
Kanton Sankt Gallen
Stiftskirche i hovedstaden St. Gallen Kanton Sankt Gallen (også St. Gallen) er en kanton i Schweiz.
Kanton Sankt Gallen og Schweiz · Kanton Sankt Gallen og Schweiz' historie ·
Kanton Schwyz
Bös Fulen, der er det højeste bjerg i Schwyz Kanton Schwyz er en kanton i Schweiz.
Kanton Schwyz og Schweiz · Kanton Schwyz og Schweiz' historie ·
Kanton Uri
Vandfaldet Stäubifall set fra Klausenpasset Beboelsestårnet Schweinsberg i Attinghause, Uri Uri er en kanton i Schweiz beliggende i landets sydlige del omkring floden Reuss.
Kanton Uri og Schweiz · Kanton Uri og Schweiz' historie ·
Kanton Zürich
Kort over Kanton Zürich Kanton Zürich er en kanton i Schweiz.
Kanton Zürich og Schweiz · Kanton Zürich og Schweiz' historie ·
Kanton Zug
Zug By Kanton Zug er en kanton i Schweiz.
Kanton Zug og Schweiz · Kanton Zug og Schweiz' historie ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Karolingerne og Schweiz · Karolingerne og Schweiz' historie ·
Kongressen (USA)
Kongressens hovedsæde på US Capitol-bygningen Kongressen eller United States Congress er USA's lovgivende forsamling.
Kongressen (USA) og Schweiz · Kongressen (USA) og Schweiz' historie ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Schweiz · Kristendom og Schweiz' historie ·
Lav (organisation)
Tømrerlavets bomærke (en tømrerøkse) i byen Passau i Tyskland. Et lav (tidligere stavet laug) var en organisation af byerhvervene, som blev indført i Middelalderen.
Lav (organisation) og Schweiz · Lav (organisation) og Schweiz' historie ·
Luzern
Luzern (Lucerne) er en by beliggende centralt i Schweiz med indbyggere.
Luzern og Schweiz · Luzern og Schweiz' historie ·
Metallurgi
Metallurgi er den del af naturvidenskaben og ingeniørkunsten, hvor man undersøger fysiske og kemiske egenskaber hos metalliske grundstoffer og deres blandinger, der kaldes legeringer.
Metallurgi og Schweiz · Metallurgi og Schweiz' historie ·
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Napoleon 1. af Frankrig og Schweiz · Napoleon 1. af Frankrig og Schweiz' historie ·
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Napoleonskrigene og Schweiz · Napoleonskrigene og Schweiz' historie ·
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Nazi-Tyskland og Schweiz · Nazi-Tyskland og Schweiz' historie ·
Neuchâtelsøen
Neuchâtelsøen (fransk Lac de Neuchâtel; tysk Neuenburgersee) er en indsø i det vestlige Schweiz.
Neuchâtelsøen og Schweiz · Neuchâtelsøen og Schweiz' historie ·
Oktoberrevolutionen
Rødgardister under oktoberrevolutionen. Oktoberrevolutionen, også kendt som den Bolsjevikiske Revolution eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den Store Socialistiske Oktoberrevolution, var den anden russiske revolution i 1917, der fandt sted den 25.
Oktoberrevolutionen og Schweiz · Oktoberrevolutionen og Schweiz' historie ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Reformationen og Schweiz · Reformationen og Schweiz' historie ·
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Rhinen og Schweiz · Rhinen og Schweiz' historie ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romerriget og Schweiz · Romerriget og Schweiz' historie ·
Rudolf 1. af Tyskland
Rudolf 1. eller Rudolf af Habsburg (1. maj 1218 på slottet Limburg i Breisgau–15. juli 1291 i Speyer) var en tysk fyrste af huset Habsburg, der fra 1273 til 1291 var valgt kejser af det Tysk-romerske rige (formelt: Romernes konge).
Rudolf 1. af Tyskland og Schweiz · Rudolf 1. af Tyskland og Schweiz' historie ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Rusland og Schweiz · Rusland og Schweiz' historie ·
Sankt Gallen
Sankt Gallen (forkortet St. Gallen; Saint-Gall) er en by i Schweiz.
Sankt Gallen og Schweiz · Sankt Gallen og Schweiz' historie ·
SBB-CFF-FFS
SBB-CFF-FFS (Schweizerische Bundesbahnen, SBB, Chemins de fer fédéraux suisses, CFF, Ferrovie federali svizzere, FFS, Viafiers federalas svizras, VFS) er Schweiz' statslige jernbaneselskab med hovedsæde i Bern.
SBB-CFF-FFS og Schweiz · SBB-CFF-FFS og Schweiz' historie ·
Skt. Gotthard-passet
Skt.
Schweiz og Skt. Gotthard-passet · Schweiz' historie og Skt. Gotthard-passet ·
Skt. Gotthardtunnelen (jernbane)
Strækning for den første Gotthard tunnel Gotthardtunnelen er 15,0 kilometer lang jernbanetunnel, der forbinder det tysktalende Schweiz nord for Alperne med det italiensktalende Schweiz syd for, og dermed også Tyskland og Italien.
Schweiz og Skt. Gotthardtunnelen (jernbane) · Schweiz' historie og Skt. Gotthardtunnelen (jernbane) ·
Slaget om Frankrig
Slaget om Frankrig, også kendt som Frankrigs fald, er betegnelsen for den tyske invasion af Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg, som startede den 10.
Schweiz og Slaget om Frankrig · Schweiz' historie og Slaget om Frankrig ·
Sonderbundskrigen
Sonderbundskrigen 1847 Slaget ved Geltwil den 12. november 1847 Sonderbundkrigen var en schweizisk borgerkrig som udspillede sig mellem den 3.
Schweiz og Sonderbundskrigen · Schweiz' historie og Sonderbundskrigen ·
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Schweiz og Spanien · Schweiz' historie og Spanien ·
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Schweiz og Synode · Schweiz' historie og Synode ·
Trediveårskrigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.
Schweiz og Trediveårskrigen · Schweiz' historie og Trediveårskrigen ·
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Schweiz og Tyrkiet · Schweiz' historie og Tyrkiet ·
Ulrich Zwingli
Ulrich Zwingli (eller Huldrych Zwingli) (født 1. januar 1484 i Wildhaus, Schweiz, død 11. oktober 1531 i Kappel am Albis) var en teolog, der regnes som grundlægger af den reformerte kirke.
Schweiz og Ulrich Zwingli · Schweiz' historie og Ulrich Zwingli ·
Unterwalden
Unterwalden er en gammel kanton i Schweiz syd for Vierwaldstättersee.
Schweiz og Unterwalden · Schweiz' historie og Unterwalden ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Schweiz og USA · Schweiz' historie og USA ·
Valais
Valais (på tysk Wallis) er en kanton i Schweiz beliggende mod syd i landet med statsgrænse mod både Italien og Frankrig.
Schweiz og Valais · Schweiz' historie og Valais ·
Valgsystem
Et valgsystem er de regelsæt, som anvendes, når stemmer på partier og kandidater ved valg transformeres til mandater for partier og kandidater.
Schweiz og Valgsystem · Schweiz' historie og Valgsystem ·
Valtellina
Kirken ''Madonna della Sassella'' mellem vinbjergene i Valtellina Kort over provinsen Sondrio. Valtellina er den del som strækker sig fra Comosøen og øst-, nordøst-, og til slut nordover til Bormio. Valtellina (lombardisk Valtulina) er en alpedal i den norditalienske regionen Lombardiet.
Schweiz og Valtellina · Schweiz' historie og Valtellina ·
Westfalske fred
Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681) Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15.
Schweiz og Westfalske fred · Schweiz' historie og Westfalske fred ·
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Schweiz og Wienerkongressen · Schweiz' historie og Wienerkongressen ·
1. verdenskrig
1.
1. verdenskrig og Schweiz · 1. verdenskrig og Schweiz' historie ·
12. århundrede
Århundreder: 11. århundrede – 12.
12. århundrede og Schweiz · 12. århundrede og Schweiz' historie ·
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
14. århundrede og Schweiz · 14. århundrede og Schweiz' historie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Schweiz og Schweiz' historie
- Hvad de har til fælles Schweiz og Schweiz' historie
- Ligheder mellem Schweiz og Schweiz' historie
Sammenligning mellem Schweiz og Schweiz' historie
Schweiz har 517 relationer, mens Schweiz' historie har 149. Da de har til fælles 76, den Jaccard indekset er 11.41% = 76 / (517 + 149).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Schweiz og Schweiz' historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: