Ligheder mellem Seljerøn og Spidsløn
Seljerøn og Spidsløn har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Blad (plantedel), Blomst, Blomsterstand, Danmark, Dækfrøede planter, Frugt, Gren (plantedel), Høstfarve, Jord, Kegle (geometri), Knop (plantedel), Læhegn, Løvfældende, Planter, Rod (plantedel), Spiring (plante), Tokimbladede, Træ (organisme).
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Seljerøn · Bark (plantedel) og Spidsløn ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Seljerøn · Blad (plantedel) og Spidsløn ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Seljerøn · Blomst og Spidsløn ·
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Blomsterstand og Seljerøn · Blomsterstand og Spidsløn ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Seljerøn · Danmark og Spidsløn ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Seljerøn · Dækfrøede planter og Spidsløn ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Seljerøn · Frugt og Spidsløn ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Seljerøn · Gren (plantedel) og Spidsløn ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Høstfarve og Seljerøn · Høstfarve og Spidsløn ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Seljerøn · Jord og Spidsløn ·
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Kegle (geometri) og Seljerøn · Kegle (geometri) og Spidsløn ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Seljerøn · Knop (plantedel) og Spidsløn ·
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Læhegn og Seljerøn · Læhegn og Spidsløn ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Seljerøn · Løvfældende og Spidsløn ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Seljerøn · Planter og Spidsløn ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Seljerøn · Rod (plantedel) og Spidsløn ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Seljerøn og Spiring (plante) · Spidsløn og Spiring (plante) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Seljerøn og Tokimbladede · Spidsløn og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Seljerøn og Spidsløn
- Hvad de har til fælles Seljerøn og Spidsløn
- Ligheder mellem Seljerøn og Spidsløn
Sammenligning mellem Seljerøn og Spidsløn
Seljerøn har 44 relationer, mens Spidsløn har 65. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 17.43% = 19 / (44 + 65).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Seljerøn og Spidsløn. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: