Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Silkefyr og Træ (organisme)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Silkefyr og Træ (organisme)

Silkefyr vs. Træ (organisme)

thumb Silkefyr (Pinus peuce), også skrevet Silke-Fyr, er et middelstort, stedsegrønt nåletræ med en regelmæssigt kegleagtig vækstform. Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Ligheder mellem Silkefyr og Træ (organisme)

Silkefyr og Træ (organisme) har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Blomst, Etårsskud, Fyrreslægten, Gren (plantedel), Harpiks, Planter, Rod (plantedel), Skov, Stamme (plantedel), Vækstform.

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Silkefyr · Blomst og Træ (organisme) · Se mere »

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Etårsskud og Silkefyr · Etårsskud og Træ (organisme) · Se mere »

Fyrreslægten

Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud. Der kan være to (almindeligst i Danmark), fem eller tre (sjældnest) nåle i hvert bundt. De hårde kogler er enten tøndeformede eller meget slanke og bananformede.

Fyrreslægten og Silkefyr · Fyrreslægten og Træ (organisme) · Se mere »

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Gren (plantedel) og Silkefyr · Gren (plantedel) og Træ (organisme) · Se mere »

Harpiks

En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.

Harpiks og Silkefyr · Harpiks og Træ (organisme) · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Planter og Silkefyr · Planter og Træ (organisme) · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Rod (plantedel) og Silkefyr · Rod (plantedel) og Træ (organisme) · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Silkefyr og Skov · Skov og Træ (organisme) · Se mere »

Stamme (plantedel)

På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.

Silkefyr og Stamme (plantedel) · Stamme (plantedel) og Træ (organisme) · Se mere »

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Silkefyr og Vækstform · Træ (organisme) og Vækstform · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Silkefyr og Træ (organisme)

Silkefyr har 51 relationer, mens Træ (organisme) har 265. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 3.16% = 10 / (51 + 265).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Silkefyr og Træ (organisme). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: