Hurtigere adgang end browser!
76 relationer: Aflad, Allah, Anatta, Arabisk (sprog), Ånd, Behaviorisme, Bevidsthed, Brahman, Buddha, Buddhisme, Centralnervesystemet, Død, Den naturvidenskabelige revolution, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Det psykofysiske problem, Dommedag, Dualisme, Eskatologi, Essæer, Evidens, Faidros, Filon af Aleksandria, Fortabelse, Frelse, Freuds personlighedsmodel, Ghazzali, Gorgias, Græsk (sprog), Hadith, Hebraisk (sprog), Helena Petrovna Blavatsky, Helvede, Himmelen (religion), Hinduisme, Hjerne, Hjerneforskning, Islam, Jødedom, Karma, Koranen, Kulturhistorie, Latin, Lobotomi, Materialisme, Messe (gudstjeneste), Neurovidenskab, Opstandelse, Pali, Paradis, ..., Personlighed, Platon, Psyke, Psykedelisk, Reinkarnation, René Descartes, Romerskkatolske kirke, Sanskrit, Selvet (psykologi), Sind, Skandhaer, Skærsilden, Somatik, Staten (Platon), Stof (fysik), Substans, Sura, Temporallap, Teosofi, Thomas Hobbes, Upanishaderne, Vedaerne, 1596, 1650, 348, 428. Expand indeks (26 mere) »
Aflad
Afladssalg, træsnit af Jörg Breu den ældre, Augsburg omkring 1500. Afladsbrev fra omkring 1430. Aflad er et begreb i den romersk-katolske kirke der betyder eftergivelse af timelig straf for synd, det vil sige af bodsstraf.
Ny!!: Sjæl og Aflad · Se mere »
Allah
''Allāhu'' skrevet i enkelt arabisk kalligrafi. Allah (الله) er det arabiske ord for Gud.
Ny!!: Sjæl og Allah · Se mere »
Anatta
I buddhismen henviser udtrykket anattā (Pali) eller anātman (sanskrit) til læren om "ikke-selv", at der ikke er noget uforanderligt, permanent selv, sjæl eller essens i fænomener.
Ny!!: Sjæl og Anatta · Se mere »
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Ny!!: Sjæl og Arabisk (sprog) · Se mere »
Ånd
Den tyske sociolog Hartmut Rosa betoner åndelighedens betydning for, at det moderne menneske kan få et godt liv Ånd er et udtryk, der bruges om menneskets (højere) tænkning, sjæleliv eller bevidsthed, således som den udfolder sig i for eksempel filosofi, kunst, videnskab, kultur eller religionSchanz 2018.
Ny!!: Sjæl og Ånd · Se mere »
Behaviorisme
Behaviorisme er en retning indenfor psykologi, der tager afsæt i studier af direkte observerbar adfærd.
Ny!!: Sjæl og Behaviorisme · Se mere »
Bevidsthed
En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.
Ny!!: Sjæl og Bevidsthed · Se mere »
Brahman
Brahman er i hinduismen den uforanderlige, uendelige, immanente og transcendente virkelighed, som er den guddommelige skaber af al materie, energi, tid, rum, alt der er i universet.
Ny!!: Sjæl og Brahman · Se mere »
Buddha
Tian Tan Buddha" - Lantau Island, Hong Kong Buddha (बुद्ध) er en titel og ikke et personnavn, og det refererer til en oplyst eller opvågnet personhttps://www.britannica.com/biography/Buddha-founder-of-Buddhism.
Ny!!: Sjæl og Buddha · Se mere »
Buddhisme
Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregning. Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr. og 483 f.Kr. Han fik som voksen navnet Buddha (sanskrit: बुद्ध), der betyder “den oplyste”.
Ny!!: Sjæl og Buddhisme · Se mere »
Centralnervesystemet
(1) Hjernen (2) Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) (3) Rygmarven Centralnervesystemet (CNS) er en del af nervesystemet der inddeles i cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), diencephalon (mellemhjernen), mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen), medulla oblongata (den forlængede marv) og medulla spinalis (rygmarven).
Ny!!: Sjæl og Centralnervesystemet · Se mere »
Død
''Kuoleman Puutarha'' ("Dødens have") af Hugo Simberg (1896). ''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den Franske Revolution, malet af Jacques-Louis David. ''The Day of the Dead'' ("De dødes dag"), malet af William-Adolphe Bouguereau. Det menneskelige kranium er et verdensomspændende symbol for død. Død er betegnelsen for afslutningen på alle biologiske organismers liv.
Ny!!: Sjæl og Død · Se mere »
Den naturvidenskabelige revolution
Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.
Ny!!: Sjæl og Den naturvidenskabelige revolution · Se mere »
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Ny!!: Sjæl og Det Gamle Testamente · Se mere »
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Ny!!: Sjæl og Det Nye Testamente · Se mere »
Det psykofysiske problem
... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.
Ny!!: Sjæl og Det psykofysiske problem · Se mere »
Dommedag
''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.
Ny!!: Sjæl og Dommedag · Se mere »
Dualisme
Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".
Ny!!: Sjæl og Dualisme · Se mere »
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Ny!!: Sjæl og Eskatologi · Se mere »
Essæer
Dødehavet med Jerikos og Qumran markeret. url-status.
Ny!!: Sjæl og Essæer · Se mere »
Evidens
Evidens for noget er at det antages at være indtil "vished grænsende sandsynligt", men ikke er et faktum.
Ny!!: Sjæl og Evidens · Se mere »
Faidros
Egil A. Wyller ser dialogen Faidros som en oldgræsk parallel til det norske folkeeventyr ''Kvitebjørn kong Valemon'', her illustreret af Kittelsen. Faidros (græsk: Φαῖδρος) er en dialog af Platon.
Ny!!: Sjæl og Faidros · Se mere »
Filon af Aleksandria
Filon af Aleksandria (Philon af Alexandria, Filo af Alexandria, latiniseret til Philo Alexandrinus, Philo Judaeus), født cirka 10 f.Kr. i Alexandria i Egypten, død cirka 40 e.Kr.) var en græsk-jødisk filosof. Filon søgte at tilvejebringe en syntese af græsk og jødisk filosofi uden at sætte den jødiske arv over styr. Han tolkede Torahen allegorisk og mente, at bibelteksten indeholder sandheder, som først viser sig ved en nøje og rationel eksegese. Han mente, at hellenernes visdom var hentet fra Moses, og ved allegorisk tolkning ville han påvise Mosebøgernes filosofiske sandheder, fx tolkede han de 4 paradisfloder (1.
Ny!!: Sjæl og Filon af Aleksandria · Se mere »
Fortabelse
Fortabelse (græsk: apôleia) er en religiøs forestilling om tilstanden udenfor Guds frelse.
Ny!!: Sjæl og Fortabelse · Se mere »
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Ny!!: Sjæl og Frelse · Se mere »
Freuds personlighedsmodel
Denne artikel omhandler en psykologisk vinkel på jeget, for en filosofisk se personlig identitet. Freuds personlighedsmodel, ofte illustreret ved et 'æg' (se illustration nedenfor), kan give os indsigt i mennesket, og hvad vi egentlig tænker om andre.
Ny!!: Sjæl og Freuds personlighedsmodel · Se mere »
Ghazzali
Abu hamid Muhammad al-Ghazzali, eller blot Ghazzali (født 1058, død 19. december 1111) var en persisk retslærd, teolog og sufi-mystiker.
Ny!!: Sjæl og Ghazzali · Se mere »
Gorgias
Ruiner af Gorgias' hjemby Leontini. Gorgias (Γοργίας) (ca. 485 f.Kr. – 380 f.Kr.) var en græsk førsokratisk filosof og retoriker fra Leontini på Sicilien, muligvis en elev af Empedokles.
Ny!!: Sjæl og Gorgias · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Sjæl og Græsk (sprog) · Se mere »
Hadith
Hadith i kalligrafisk udformning En hadith (ar. حديث ḥadīth "nyhed, fortælling") er en kort beretning om den muslimske profet Muhammeds handlinger eller udtalelser i en given situation.
Ny!!: Sjæl og Hadith · Se mere »
Hebraisk (sprog)
Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.
Ny!!: Sjæl og Hebraisk (sprog) · Se mere »
Helena Petrovna Blavatsky
H. P. Blavatsky som ung, 1877 i New York Helena Petrovna Blavatsky (også kaldt Madame Blavatsky, H. P. Blavatsky, forkortelsen HPB og flere andre navne, Елена Петровна Блаватская,; født Helena von Hahn; 12. august 1831 i Jekaterinoslav, Det Russiske Kejserrige, død 8. maj 1891 i London) var russisk okkultist og mystiker, der gennem sine skrifter grundlagde den moderne teosofi for organisationen Det Teosofiske Samfund.
Ny!!: Sjæl og Helena Petrovna Blavatsky · Se mere »
Helvede
Dante (1265-1321) i ''Den guddommelige komedie.'' Illustration af Gustave Doré (1832-1883). Begrebet om helvede findes i alle de store religioner, såsom kristendommen, islam, hinduismen og buddhismen.
Ny!!: Sjæl og Helvede · Se mere »
Himmelen (religion)
Billede af Himlen, jord og helvede fra 18. århundrede Himmelen, Himlen, Himlene er et udtryk, der fortrinsvis anvendes i de abrahamitiske religioner, og som betegner et overjordisk, metafysisk "sted" for et menneskes sjæl efter det fysiske legemes død; et sted hvor Gud og guddommelige væsner findes.
Ny!!: Sjæl og Himmelen (religion) · Se mere »
Hinduisme
Hinduisme er en indisk religion og levevis, der er en af verdens ældste, og den har en kompleks og mangfoldig karakterJens Toft Ravn Pedersen 2016Michaels, A. (2004).
Ny!!: Sjæl og Hinduisme · Se mere »
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.) er populært sagt den del af centralnervesystemet som findes inde i kraniet.
Ny!!: Sjæl og Hjerne · Se mere »
Hjerneforskning
Hjerneforskning er en paraplybetegnelse for en række videnskabelige discipliner, der studerer nervesystemets og hjernens fysiologiske molekylære, cellulære, strukturelle, funktionelle og evolutionære processer og deres sammenhæng med blandt andet tænkning, adfærd og sygdom.
Ny!!: Sjæl og Hjerneforskning · Se mere »
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Ny!!: Sjæl og Islam · Se mere »
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Ny!!: Sjæl og Jødedom · Se mere »
Karma
Karma (Pali: kamma) betyder "handling", "arbejde" eller "gerning"; det henviser også til det åndelige princip om årsag og virkning, da en persons intention og handlinger (årsag) påvirker individets fremtid (virkning).
Ny!!: Sjæl og Karma · Se mere »
Koranen
dato.
Ny!!: Sjæl og Koranen · Se mere »
Kulturhistorie
Kulturhistorie har til hensigt at beskrive civilisationsprocessen og bevidsthedsudviklingen.
Ny!!: Sjæl og Kulturhistorie · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Sjæl og Latin · Se mere »
Lobotomi
Lobotomi, populært kaldet det hvide snit (svarende til leukotomi), er en hjerneoperation (et kirurgisk indgreb), der har til formål at kurere psykiske sygdomme.
Ny!!: Sjæl og Lobotomi · Se mere »
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Ny!!: Sjæl og Materialisme · Se mere »
Messe (gudstjeneste)
En messe i 1400-tallet En messe er et gudsdyrkende ritual indenfor den kristne kirke, hvorunder menigheden opnår fællesskab med og i den genopstandne Kristus.
Ny!!: Sjæl og Messe (gudstjeneste) · Se mere »
Neurovidenskab
Neurovidenskab involverer de faglige specialer inden for videnskaben, som studerer nervesystemet.
Ny!!: Sjæl og Neurovidenskab · Se mere »
Opstandelse
Michelangelo. Opstandelse (græsk: ἀνάστασις anástasis; latin: resurrectio) er et begreb indenfor flere religioner, navnlig de tre abrahamitiske religioner: jødedommen, kristendommen og islam.
Ny!!: Sjæl og Opstandelse · Se mere »
Pali
Pali er en prakrit, det vil sige et indoarisk sprog fra oldtiden, og buddhismens tidligste hellige sprog.
Ny!!: Sjæl og Pali · Se mere »
Paradis
''Paradiset'' (''Das Paradies''), oliemaleri på træ, Jan Brueghel den ældre, ca. 1620, Gemäldegalerie der Staatlichen Museen zu Berlin Paradis kommer fra det persiske ord پرديس pairidaeza, der betyder have.
Ny!!: Sjæl og Paradis · Se mere »
Personlighed
Personlighed er et begreb, der dækker alle former for adfærd hos et individ.
Ny!!: Sjæl og Personlighed · Se mere »
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Ny!!: Sjæl og Platon · Se mere »
Psyke
Psyke er inden for psykologi begrebet om menneskets samlede sind, inklusive bevidsthed og underbevidsthed.
Ny!!: Sjæl og Psyke · Se mere »
Psykedelisk
thumb Psykedelisk (engelsk: psychedelic) er et begreb, der betyder bevisthedsudvidende, noget som forandrer (beriger) sindets virkelighedsopfattelse, hallucination.
Ny!!: Sjæl og Psykedelisk · Se mere »
Reinkarnation
Illustration af reinkarnation Reinkarnation er et begreb indenfor en række religioner og filosofier.
Ny!!: Sjæl og Reinkarnation · Se mere »
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Ny!!: Sjæl og René Descartes · Se mere »
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Ny!!: Sjæl og Romerskkatolske kirke · Se mere »
Sanskrit
310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Ny!!: Sjæl og Sanskrit · Se mere »
Selvet (psykologi)
Selvet er en betegnelse der indgår i mange retninger indenfor psykologien.
Ny!!: Sjæl og Selvet (psykologi) · Se mere »
Sind
Et frenologisk "oversigtskort" over hjernens funktionscentre, 1894. Sind refererer til de evner, der er ansvarlige for mentale fænomener.
Ny!!: Sjæl og Sind · Se mere »
Skandhaer
Skandhas (sanskrit) eller khandhas (Pāḷi) betyder "dynger, aggregater, samlinger, grupperinger".
Ny!!: Sjæl og Skandhaer · Se mere »
Skærsilden
Skærsilden (Les Très Riches Heures du duc de Berry, Folio 113v) Skærsilden (lat. purgatorium "renselsessted") er i den romersk-katolske kirkes dogmatik en tilstand mellem døden og saligheden, hvor afdøde gennemgår den renselse der er nødvendig før de kan komme i himlen, da "intet vanhelligt kommer derind" (Åb 21,27).
Ny!!: Sjæl og Skærsilden · Se mere »
Somatik
Somatisk kommer af det græske somatikos og betyder det som tilhører kroppen (som modsætning til psykisk, der betyder det der tilhører sindet).
Ny!!: Sjæl og Somatik · Se mere »
Staten (Platon)
Raphaels Platon fra freskoen ''Den athenske skole'' (1509). Staten (græsk: πολιτεία, politeia; latin: res publica) er Platons længste og mest indflydelsesrige dialog og har form af en sokratisk dialog.
Ny!!: Sjæl og Staten (Platon) · Se mere »
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Ny!!: Sjæl og Stof (fysik) · Se mere »
Substans
Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.
Ny!!: Sjæl og Substans · Se mere »
Sura
Sura fra Koranen Sura (سورة sūra) er betegnelsen på Koranens afsnit, hvoraf der er i alt 114 af forskellig længde.
Ny!!: Sjæl og Sura · Se mere »
Temporallap
Temporallappen, Latin: lobus temporalis, er et område i hjernen, placeret under frontallappen og isselappen.
Ny!!: Sjæl og Temporallap · Se mere »
Teosofi
Teosofisk symbol. Bemærk at Svastikategnet næstøverst, er et gammelt tegn fra bl.a. det antikke Indien og ordet Svastika er sanskrit, som betyder "det som bringer lykke". Teosofi en fællesbetegnelse for en filosofi og en spirituel lære, der opstod i slutningen af det 19.
Ny!!: Sjæl og Teosofi · Se mere »
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Ny!!: Sjæl og Thomas Hobbes · Se mere »
Upanishaderne
Upanishaderne er en samling af religiøse og filosofiske skrifter i hinduismen.
Ny!!: Sjæl og Upanishaderne · Se mere »
Vedaerne
R̥gveda nedskrevet på sanskrit Vedaerne (fra sanskrit वेद veda "viden") er de ældste religiøse skrifter fra Indien.
Ny!!: Sjæl og Vedaerne · Se mere »
1596
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1596 (tal).
Ny!!: Sjæl og 1596 · Se mere »
1650
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1650 (tal).
Ny!!: Sjæl og 1650 · Se mere »
348
---- Se også 348 (tal) ----.
Ny!!: Sjæl og 348 · Se mere »
428
Nestorius, som man forestillede sig ham i 1688.
Ny!!: Sjæl og 428 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Hugr.
