Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Skov-elm og Slåen
Skov-elm og Slåen har 24 ting til fælles (i Unionpedia): April, Bark (plantedel), Beskæring af planter, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Etårsskud, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Knop (plantedel), Læhegn, Løvfældende, Løvspring, Marts, Naturskov, Planter, Rod (plantedel), Rosen-ordenen, Spiring (plante), Tokimbladede.
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
April og Skov-elm · April og Slåen ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Skov-elm · Bark (plantedel) og Slåen ·
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Beskæring af planter og Skov-elm · Beskæring af planter og Slåen ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Skov-elm · Blad (plantedel) og Slåen ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Skov-elm · Blomst og Slåen ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Skov-elm · Blomstring (botanik) og Slåen ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Skov-elm · Danmark og Slåen ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Skov-elm · Dækfrøede planter og Slåen ·
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Etårsskud og Skov-elm · Etårsskud og Slåen ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Skov-elm · Europa og Slåen ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Skov-elm · Frø (plantedel) og Slåen ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Skov-elm · Frugt og Slåen ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Skov-elm · Gren (plantedel) og Slåen ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Skov-elm · Knop (plantedel) og Slåen ·
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Læhegn og Skov-elm · Læhegn og Slåen ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Skov-elm · Løvfældende og Slåen ·
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Løvspring og Skov-elm · Løvspring og Slåen ·
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Marts og Skov-elm · Marts og Slåen ·
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Naturskov og Skov-elm · Naturskov og Slåen ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Skov-elm · Planter og Slåen ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Skov-elm · Rod (plantedel) og Slåen ·
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Rosen-ordenen og Skov-elm · Rosen-ordenen og Slåen ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Skov-elm og Spiring (plante) · Slåen og Spiring (plante) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Skov-elm og Slåen
- Hvad de har til fælles Skov-elm og Slåen
- Ligheder mellem Skov-elm og Slåen
Sammenligning mellem Skov-elm og Slåen
Skov-elm har 63 relationer, mens Slåen har 56. Da de har til fælles 24, den Jaccard indekset er 20.17% = 24 / (63 + 56).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Skov-elm og Slåen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
