Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Skov-elm og Spidsløn
Skov-elm og Spidsløn har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Bark (plantedel), Beskæring af planter, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Etårsskud, Europa, Frugt, Gren (plantedel), Hassel (art), Jord, Juni, Kaukasus, Knop (plantedel), Læhegn, Løvfældende, Løvspring, Planter, Rod (plantedel), Spiring (plante), Tokimbladede, Træ (organisme).
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Skov-elm · Art og Spidsløn ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Skov-elm · Bark (plantedel) og Spidsløn ·
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Beskæring af planter og Skov-elm · Beskæring af planter og Spidsløn ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Skov-elm · Blad (plantedel) og Spidsløn ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Skov-elm · Blomst og Spidsløn ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Skov-elm · Blomstring (botanik) og Spidsløn ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Skov-elm · Danmark og Spidsløn ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Skov-elm · Dækfrøede planter og Spidsløn ·
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Etårsskud og Skov-elm · Etårsskud og Spidsløn ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Skov-elm · Europa og Spidsløn ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Skov-elm · Frugt og Spidsløn ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Skov-elm · Gren (plantedel) og Spidsløn ·
Hassel (art)
Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien.
Hassel (art) og Skov-elm · Hassel (art) og Spidsløn ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Skov-elm · Jord og Spidsløn ·
Juni
Juni er årets sjette måned.
Juni og Skov-elm · Juni og Spidsløn ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kaukasus og Skov-elm · Kaukasus og Spidsløn ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Skov-elm · Knop (plantedel) og Spidsløn ·
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Læhegn og Skov-elm · Læhegn og Spidsløn ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Skov-elm · Løvfældende og Spidsløn ·
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Løvspring og Skov-elm · Løvspring og Spidsløn ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Skov-elm · Planter og Spidsløn ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Skov-elm · Rod (plantedel) og Spidsløn ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Skov-elm og Spiring (plante) · Spidsløn og Spiring (plante) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Skov-elm og Tokimbladede · Spidsløn og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Skov-elm og Spidsløn
- Hvad de har til fælles Skov-elm og Spidsløn
- Ligheder mellem Skov-elm og Spidsløn
Sammenligning mellem Skov-elm og Spidsløn
Skov-elm har 63 relationer, mens Spidsløn har 65. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 19.53% = 25 / (63 + 65).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Skov-elm og Spidsløn. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
