Ligheder mellem Skovfladbælg og Skovjordbær
Skovfladbælg og Skovjordbær har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Frugt, Læhegn, Nikkende flitteraks, Planter, Rød svingel, Rod (plantedel), Skovbryn, Staude, Stængel, Tokimbladede, Udløber, Urt.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Skovfladbælg · Art og Skovjordbær ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Skovfladbælg · Blad (plantedel) og Skovjordbær ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Skovfladbælg · Bladrand og Skovjordbær ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Skovfladbælg · Bladstilling og Skovjordbær ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Skovfladbælg · Blomst og Skovjordbær ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Skovfladbælg · Blomstring (botanik) og Skovjordbær ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Skovfladbælg · Carl von Linné og Skovjordbær ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Skovfladbælg · Danmark og Skovjordbær ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Skovfladbælg · Dækfrøede planter og Skovjordbær ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Skovfladbælg · Frugt og Skovjordbær ·
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Læhegn og Skovfladbælg · Læhegn og Skovjordbær ·
Nikkende flitteraks
Nikkende flitteraks (Melica nutans) er en flerårig græsart.
Nikkende flitteraks og Skovfladbælg · Nikkende flitteraks og Skovjordbær ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Skovfladbælg · Planter og Skovjordbær ·
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Rød svingel og Skovfladbælg · Rød svingel og Skovjordbær ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Skovfladbælg · Rod (plantedel) og Skovjordbær ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Skovbryn og Skovfladbælg · Skovbryn og Skovjordbær ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Skovfladbælg og Staude · Skovjordbær og Staude ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Skovfladbælg og Stængel · Skovjordbær og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Skovfladbælg og Tokimbladede · Skovjordbær og Tokimbladede ·
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Skovfladbælg og Udløber · Skovjordbær og Udløber ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Skovfladbælg og Skovjordbær
- Hvad de har til fælles Skovfladbælg og Skovjordbær
- Ligheder mellem Skovfladbælg og Skovjordbær
Sammenligning mellem Skovfladbælg og Skovjordbær
Skovfladbælg har 63 relationer, mens Skovjordbær har 60. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 17.07% = 21 / (63 + 60).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Skovfladbælg og Skovjordbær. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: