Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Skovgaltetand og Stor nælde
Skovgaltetand og Stor nælde har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig bingelurt, Art, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Hjerte (geometri), Jordstængel, Marts, Næringsstof (plantenæring), Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), Staude, Stængel, Tokimbladede, Urt.
Almindelig bingelurt
Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.
Almindelig bingelurt og Skovgaltetand · Almindelig bingelurt og Stor nælde ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Skovgaltetand · Art og Stor nælde ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Skovgaltetand · Blad (plantedel) og Stor nælde ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Skovgaltetand · Bladrand og Stor nælde ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Skovgaltetand · Blomst og Stor nælde ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Skovgaltetand · Carl von Linné og Stor nælde ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Skovgaltetand · Dækfrøede planter og Stor nælde ·
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Hjerte (geometri) og Skovgaltetand · Hjerte (geometri) og Stor nælde ·
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Jordstængel og Skovgaltetand · Jordstængel og Stor nælde ·
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Marts og Skovgaltetand · Marts og Stor nælde ·
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Næringsstof (plantenæring) og Skovgaltetand · Næringsstof (plantenæring) og Stor nælde ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Skovgaltetand · Planter og Stor nælde ·
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Plantesamfund og Skovgaltetand · Plantesamfund og Stor nælde ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Skovgaltetand · Rod (plantedel) og Stor nælde ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Skovgaltetand og Staude · Staude og Stor nælde ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Skovgaltetand og Stængel · Stængel og Stor nælde ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Skovgaltetand og Tokimbladede · Stor nælde og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Skovgaltetand og Stor nælde
- Hvad de har til fælles Skovgaltetand og Stor nælde
- Ligheder mellem Skovgaltetand og Stor nælde
Sammenligning mellem Skovgaltetand og Stor nælde
Skovgaltetand har 50 relationer, mens Stor nælde har 45. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 18.95% = 18 / (50 + 45).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Skovgaltetand og Stor nælde. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
