Slaget i Hafrsfjord og Vikingetidens rustning og våben

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Slaget i Hafrsfjord og Vikingetidens rustning og våben

Slaget i Hafrsfjord vs. Vikingetidens rustning og våben

82-91640-25-4 Slaget i Hafrsfjord står centralt i Norges historie. Vikingetidens rustning og våben er den militærteknologi, som vikingerne benyttede sig af fra slutningen af 700-tallet til midt i 1000-tallet i Europa.

Gokstadskibet

Gokstadskibet Fra udgravningen af Gokstadskibet Gokstadskibet er et vikingskib fra slutningen af 800-tallet.

Gokstadskibet og Slaget i Hafrsfjord · Gokstadskibet og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »

Harald Hårderåde

Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.

Harald Hårderåde og Slaget i Hafrsfjord · Harald Hårderåde og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »

Heimskringla

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.

Heimskringla og Slaget i Hafrsfjord · Heimskringla og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »

Jarl (titel)

Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.

Jarl (titel) og Slaget i Hafrsfjord · Jarl (titel) og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »

Nationalmuseet

Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.

Nationalmuseet og Slaget i Hafrsfjord · Nationalmuseet og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Norge og Slaget i Hafrsfjord · Norge og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »

Skjald

Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.

Skjald og Slaget i Hafrsfjord · Skjald og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »

Skjold

Græsk bronzeskjold fra Delfi Et skjold har til opgave at afværge modstanderens slag.

Skjold og Slaget i Hafrsfjord · Skjold og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »

Slaget ved Svold

Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.

Slaget i Hafrsfjord og Slaget ved Svold · Slaget ved Svold og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »

Store Hedenske Hær

Den Store Hedenske Hær (The Great Heathen Army, angelsaksisk mycel hæþen here eller micel hæðen here eller "den store hær" (micel here eller "den store danske hær") var en vikingehær, som plyndrede og erobrede store dele af England i slutningen af det niende århundrede. Kilderne giver ingen præcise oplysninger om hærens størrelse til forskel fra mange andre skandinaviske hære i perioden, som er velbeskrevne, men den var helt klart blandt de største styrker af sin slags og bestod af hundreder af skibe og flere tusinde krigere. Den angelsaksiske krønike er en af de vigtigste kilder til hærens gøren og laden. Et sværd fra en viking begravet i Repton i Mercia. Dette sværd er nu i Derby Museum and Art Gallery. Hæren kan have sin oprindelse i den skare vikinger, der i 845 angreb Paris, måske anført af den legendariske Regnar Lodbrog. De invaderede det nuværende Nordfrankrig fra 850, plyndrede gentagne gange Rouen og flere mindre byer og havde sandsynligvis baser i området. Hæren kom til Storbritannien i slutningen af 865 og landede i East Anglia for at bosætte sig der. Nordiske sagn beretter hæren anførtes af Lodbrogssønnerne Halfdan Vidfavne, Ivar Benløs og Ubbe, og at at invasionen var svar på at Ella af Northumbria dræbte Regnar Lodbrog. I slutningen af 866 erobredes Northumbria, som forinden havde været ramt af interne stridigheder, og derefter East Anglia. I 867 blev York erobret efter et slag. 871 kom den "store sommerhær" fra Skandinavien. Denne forstærkede den store hedenske hær, og sammen kunne de i 874 erobre Mercia. Deres ophold i Derbyshire bevidnes blandt andet af en massegrav for 250 ved Repton og af Heath Wood-gravhøjene i nærheden. Samme år bosatte en væsentlig del af styrken sig i de erobrede områder, fulgt af en anden gruppe i 877. Halfdan flyttede nordover for at angribe pikterne, mens Guthrum blev tilbage som anfører i syd, og i 876 fik de selskab af flere styrker og vandt slaget ved Wareham. Alfred den Store slog igen og besejrede endelig hæren i slaget ved Edington 878. Efter Edington sluttede Alfred den Store og Guthrum fred, og Danelagen blev etableret. Bosættere fra hedningehæren grundlagde kongeriget York, som fandtes (med afbrydelser) til 950'erne.

Slaget i Hafrsfjord og Store Hedenske Hær · Store Hedenske Hær og Vikingetidens rustning og våben · Se mere »