Ligheder mellem Smalbladet klokke og Vårfladbælg
Smalbladet klokke og Vårfladbælg har 23 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig bingelurt, Almindelig guldstjerne, Art, Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Calciumcarbonat, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frugt, Kaukasus, Løvskov, Liljekonval, Planter, Rod (plantedel), Skovmærke, Staude, Stængel, Tokimbladede, Trævlerod, Urt.
Almindelig bingelurt
Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.
Almindelig bingelurt og Smalbladet klokke · Almindelig bingelurt og Vårfladbælg ·
Almindelig guldstjerne
Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea) er en 10-20 cm høj løgvækst, der vokser i næringsrige skove.
Almindelig guldstjerne og Smalbladet klokke · Almindelig guldstjerne og Vårfladbælg ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Smalbladet klokke · Art og Vårfladbælg ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Smalbladet klokke · Bladrand og Vårfladbælg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Smalbladet klokke · Blomst og Vårfladbælg ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Smalbladet klokke · Blomstring (botanik) og Vårfladbælg ·
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Calciumcarbonat og Smalbladet klokke · Calciumcarbonat og Vårfladbælg ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Smalbladet klokke · Carl von Linné og Vårfladbælg ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Smalbladet klokke · Danmark og Vårfladbælg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Smalbladet klokke · Dækfrøede planter og Vårfladbælg ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Smalbladet klokke · Europa og Vårfladbælg ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Smalbladet klokke · Frugt og Vårfladbælg ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kaukasus og Smalbladet klokke · Kaukasus og Vårfladbælg ·
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Løvskov og Smalbladet klokke · Løvskov og Vårfladbælg ·
Liljekonval
Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Liljekonval og Smalbladet klokke · Liljekonval og Vårfladbælg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Smalbladet klokke · Planter og Vårfladbælg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Smalbladet klokke · Rod (plantedel) og Vårfladbælg ·
Skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.
Skovmærke og Smalbladet klokke · Skovmærke og Vårfladbælg ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Smalbladet klokke og Staude · Staude og Vårfladbælg ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Smalbladet klokke og Stængel · Stængel og Vårfladbælg ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Smalbladet klokke og Tokimbladede · Tokimbladede og Vårfladbælg ·
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Smalbladet klokke og Trævlerod · Trævlerod og Vårfladbælg ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Smalbladet klokke og Vårfladbælg
- Hvad de har til fælles Smalbladet klokke og Vårfladbælg
- Ligheder mellem Smalbladet klokke og Vårfladbælg
Sammenligning mellem Smalbladet klokke og Vårfladbælg
Smalbladet klokke har 57 relationer, mens Vårfladbælg har 68. Da de har til fælles 23, den Jaccard indekset er 18.40% = 23 / (57 + 68).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Smalbladet klokke og Vårfladbælg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: