Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Småbladet lind og Spidsløn

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Småbladet lind og Spidsløn

Småbladet lind vs. Spidsløn

Småbladet lind (Tilia cordata) - også kaldt skovlind - er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark vokser i skove og som plantes i parker og alléer. Spidsløn (Acer platanoides), også skrevet Spids-Løn, er et op til 25 m højt, løvfældende træ med en tæt og kraftig vækst.

Ligheder mellem Småbladet lind og Spidsløn

Småbladet lind og Spidsløn har 24 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Bark (plantedel), Beskæring af planter, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Etårsskud, Frugt, Gren (plantedel), Høstfarve, Jord, Kegle (geometri), Knop (plantedel), Løvfældende, Løvspring, Planter, Rod (plantedel), Skov, Spiring (plante), Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme).

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Småbladet lind · Art og Spidsløn · Se mere »

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Bark (plantedel) og Småbladet lind · Bark (plantedel) og Spidsløn · Se mere »

Beskæring af planter

Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.

Beskæring af planter og Småbladet lind · Beskæring af planter og Spidsløn · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Småbladet lind · Blad (plantedel) og Spidsløn · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Småbladet lind · Blomst og Spidsløn · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Småbladet lind · Blomstring (botanik) og Spidsløn · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Småbladet lind · Danmark og Spidsløn · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Småbladet lind · Dækfrøede planter og Spidsløn · Se mere »

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Etårsskud og Småbladet lind · Etårsskud og Spidsløn · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Småbladet lind · Frugt og Spidsløn · Se mere »

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Gren (plantedel) og Småbladet lind · Gren (plantedel) og Spidsløn · Se mere »

Høstfarve

Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.

Høstfarve og Småbladet lind · Høstfarve og Spidsløn · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Jord og Småbladet lind · Jord og Spidsløn · Se mere »

Kegle (geometri)

En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.

Kegle (geometri) og Småbladet lind · Kegle (geometri) og Spidsløn · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Knop (plantedel) og Småbladet lind · Knop (plantedel) og Spidsløn · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Løvfældende og Småbladet lind · Løvfældende og Spidsløn · Se mere »

Løvspring

Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.

Løvspring og Småbladet lind · Løvspring og Spidsløn · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Planter og Småbladet lind · Planter og Spidsløn · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Rod (plantedel) og Småbladet lind · Rod (plantedel) og Spidsløn · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Skov og Småbladet lind · Skov og Spidsløn · Se mere »

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Småbladet lind og Spiring (plante) · Spidsløn og Spiring (plante) · Se mere »

Stamme (plantedel)

På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.

Småbladet lind og Stamme (plantedel) · Spidsløn og Stamme (plantedel) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Småbladet lind og Tokimbladede · Spidsløn og Tokimbladede · Se mere »

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Småbladet lind og Træ (organisme) · Spidsløn og Træ (organisme) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Småbladet lind og Spidsløn

Småbladet lind har 65 relationer, mens Spidsløn har 65. Da de har til fælles 24, den Jaccard indekset er 18.46% = 24 / (65 + 65).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Småbladet lind og Spidsløn. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: