Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Solsystemet og Titan (måne)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Solsystemet og Titan (måne)

Solsystemet vs. Titan (måne)

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation. Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Ligheder mellem Solsystemet og Titan (måne)

Solsystemet og Titan (måne) har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Ammoniak, Astronom, Bunden rotation, Ganymedes (måne), Helium, Jorden, Jupiters måner, Klippeplanet, Kuldioxid, Kvælstof, Masse (fysik), Massefylde, Måne, Merkur (planet), Metan, Meter, Nedslagskrater, Neptun (planet), Planet, Rumsonde, Saturn, Saturns måner, Solvind, Uranus (planet), Vand, Vulkan.

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Ammoniak og Solsystemet · Ammoniak og Titan (måne) · Se mere »

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Astronom og Solsystemet · Astronom og Titan (måne) · Se mere »

Bunden rotation

Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.

Bunden rotation og Solsystemet · Bunden rotation og Titan (måne) · Se mere »

Ganymedes (måne)

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.

Ganymedes (måne) og Solsystemet · Ganymedes (måne) og Titan (måne) · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Helium og Solsystemet · Helium og Titan (måne) · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Jorden og Solsystemet · Jorden og Titan (måne) · Se mere »

Jupiters måner

Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.

Jupiters måner og Solsystemet · Jupiters måner og Titan (måne) · Se mere »

Klippeplanet

Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.

Klippeplanet og Solsystemet · Klippeplanet og Titan (måne) · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Kuldioxid og Solsystemet · Kuldioxid og Titan (måne) · Se mere »

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Kvælstof og Solsystemet · Kvælstof og Titan (måne) · Se mere »

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Masse (fysik) og Solsystemet · Masse (fysik) og Titan (måne) · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Massefylde og Solsystemet · Massefylde og Titan (måne) · Se mere »

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Måne og Solsystemet · Måne og Titan (måne) · Se mere »

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Merkur (planet) og Solsystemet · Merkur (planet) og Titan (måne) · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Metan og Solsystemet · Metan og Titan (måne) · Se mere »

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Meter og Solsystemet · Meter og Titan (måne) · Se mere »

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Nedslagskrater og Solsystemet · Nedslagskrater og Titan (måne) · Se mere »

Neptun (planet)

3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange. Neptun er den ottende planet i vores solsystem og den af planeterne, der befinder sig længst væk fra solen.

Neptun (planet) og Solsystemet · Neptun (planet) og Titan (måne) · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Planet og Solsystemet · Planet og Titan (måne) · Se mere »

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Rumsonde og Solsystemet · Rumsonde og Titan (måne) · Se mere »

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Saturn og Solsystemet · Saturn og Titan (måne) · Se mere »

Saturns måner

Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.

Saturns måner og Solsystemet · Saturns måner og Titan (måne) · Se mere »

Solvind

Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.

Solsystemet og Solvind · Solvind og Titan (måne) · Se mere »

Uranus (planet)

Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.

Solsystemet og Uranus (planet) · Titan (måne) og Uranus (planet) · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Solsystemet og Vand · Titan (måne) og Vand · Se mere »

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Solsystemet og Vulkan · Titan (måne) og Vulkan · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Solsystemet og Titan (måne)

Solsystemet har 176 relationer, mens Titan (måne) har 83. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 10.04% = 26 / (176 + 83).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Solsystemet og Titan (måne). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »