Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Sortfyr og Træ (organisme)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Sortfyr og Træ (organisme)

Sortfyr vs. Træ (organisme)

''Pinus nigra'' Sortfyr (Pinus nigra), også skrevet Sort-Fyr, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er hyppig i plantager i form af underarten østrigsk fyr. Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Ligheder mellem Sortfyr og Træ (organisme)

Sortfyr og Træ (organisme) har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Alperne, Østrigsk fyr, Blomst, Etårsskud, Frugt, Fyrreslægten, Gren (plantedel), Harpiks, Krone (plantedel), Nåletræer, PH, Planter, Rod (plantedel), Skov, Steppe.

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Alperne og Sortfyr · Alperne og Træ (organisme) · Se mere »

Østrigsk fyr

Østrigsk fyr (Pinus nigra subsp. nigra) er et op til 25 m højt træ med en meget tæt krone, som er regelmæssig i ungdommen, men uregelmæssig senere.

Østrigsk fyr og Sortfyr · Østrigsk fyr og Træ (organisme) · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Sortfyr · Blomst og Træ (organisme) · Se mere »

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Etårsskud og Sortfyr · Etårsskud og Træ (organisme) · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Sortfyr · Frugt og Træ (organisme) · Se mere »

Fyrreslægten

Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud. Der kan være to (almindeligst i Danmark), fem eller tre (sjældnest) nåle i hvert bundt. De hårde kogler er enten tøndeformede eller meget slanke og bananformede.

Fyrreslægten og Sortfyr · Fyrreslægten og Træ (organisme) · Se mere »

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Gren (plantedel) og Sortfyr · Gren (plantedel) og Træ (organisme) · Se mere »

Harpiks

En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.

Harpiks og Sortfyr · Harpiks og Træ (organisme) · Se mere »

Krone (plantedel)

Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.

Krone (plantedel) og Sortfyr · Krone (plantedel) og Træ (organisme) · Se mere »

Nåletræer

Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.

Nåletræer og Sortfyr · Nåletræer og Træ (organisme) · Se mere »

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.

PH og Sortfyr · PH og Træ (organisme) · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Planter og Sortfyr · Planter og Træ (organisme) · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Rod (plantedel) og Sortfyr · Rod (plantedel) og Træ (organisme) · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Skov og Sortfyr · Skov og Træ (organisme) · Se mere »

Steppe

Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.

Sortfyr og Steppe · Steppe og Træ (organisme) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Sortfyr og Træ (organisme)

Sortfyr har 93 relationer, mens Træ (organisme) har 265. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 4.19% = 15 / (93 + 265).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Sortfyr og Træ (organisme). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: