Ligheder mellem Ruslands historie og Sovjetunionen
Ruslands historie og Sovjetunionen har 136 ting til fælles (i Unionpedia): Adolf Hitler, Aleksandr Kerenskij, Aleksej Kosygin, Amur, Arkhangelsk, Armenien, Artsakh, Aserbajdsjan, Asien, Augustkuppet, Østblokken, Baltikum, Bolsjevik, Boris Jeltsin, Bruttonationalprodukt, Den afghansk-sovjetiske krig, Den Europæiske Union, Den kolde krig, Den polsk-sovjetiske krig, Den Røde Hær, Den Russiske Borgerkrig, Den Russiske Revolution 1905, Den Russiske Revolution 1917, Det Russiske Kejserrige, Estland, Etpartistat, Europa, Februarrevolutionen (Rusland), Femårsplan, Finland, ..., FN's sikkerhedsråd, Folkeopstanden 17. juni 1953, Foråret i Prag, Forenede Nationer, Georgien, Georgij Lvov, Georgij Malenkov, Georgiske SSR, Glasnost, Grigorij Sinovjev, Gulag, Hviderusland, Hviderussiske SSR, Iran, Islam, Jaltakonferencen, Jøder, Josef Stalin, Jurij Andropov, Jurij Gagarin, Kartoffel, Kasakhiske SSR, Kaspiske Hav, Kaukasus, KGB, Kina, Kinas kommunistiske parti, Konstantin Tjernenko, Konstitutionelt monarki, Koreakrigen, Kulak, Kyiv, Landbrug, Latin, Leonid Bresjnev, Letland, Lev Trotskij, Liberalisme, Litauen, Livegenskab, Mikhail Gorbatjov, Minsk-aftalen, Molotov-Ribbentrop-pagten, Moskva, Moskvaprocesserne, Moskvas statsuniversitet, Nakhitjevan, NATO, Naturgas, Nazi-Tyskland, NEP, Nikita Khrusjtjov, Nikolaj 2. af Rusland, Nikolaj Podgornyj, NKVD, Nordamerika, Oktoberrevolutionen, Olie, Operation Auguststorm, Operation Barbarossa, Opstanden i Ungarn, Ortodokse kirke, Perestrojka, Planøkonomi, Polen, Ronald Reagan, Rumænien, Rusland, Russere, Russisk (sprog), Russiske SFSR, SALT-aftalerne, Sankt Petersborg, Sankt Petersborgs Statsuniversitet, Satellit, Satellitstat, Sibirien, Slaget om Moskva, Slaviske folkeslag, SNG, Socialisme, Sovjet (råd), Sovjetunionen, Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande, Sovjetunionens kommunistiske parti, Steppe, Stillehavet, Storbritannien, Supermagt, Tjekkoslovakiet, Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, Ukraine, Ukrainske SSR, Ungarn, Uralbjergene, USA, Vietnamkrigen, Vinterkrigen, Vladimir Lenin, Volga, Warszawapagten, Zar, 12. juni, 2. verdenskrig, 22. juni. Expand indeks (106 mere) »
Adolf Hitler
Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.
Adolf Hitler og Ruslands historie · Adolf Hitler og Sovjetunionen ·
Aleksandr Kerenskij
Aleksandr Fjodorovitj Kerenskij (Александр Фёдорович Керенский; født 4. maj 1881 i Simbirsk, Det Russiske Kejserrige, død 11. juni 1970 i New York, USA) var en russisk politiker og den sidste regeringsleder inden Oktoberrevolutionen i 1917.
Aleksandr Kerenskij og Ruslands historie · Aleksandr Kerenskij og Sovjetunionen ·
Aleksej Kosygin
Aleksej Nikolajevitj Kosygin (Алексе́й Никола́евич Косы́гин,; født 20. februar 1904 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 18. december 1980 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk statsmand under den kolde krig.
Aleksej Kosygin og Ruslands historie · Aleksej Kosygin og Sovjetunionen ·
Amur
Amur (evenkisk: Тамур,; Амур,;, Drage Flod; manchuisk:,, ~ Sorte Vand) er en 2.824 km lang flod i det sydøstligste Sibirien.
Amur og Ruslands historie · Amur og Sovjetunionen ·
Arkhangelsk
Arkhangelsk (Архангельск,; ~ ærkeengel, dvs. Ærkeenglen Mikael som byen er opkaldt efter) er en by i den nordligste del af den europæiske del af Rusland.
Arkhangelsk og Ruslands historie · Arkhangelsk og Sovjetunionen ·
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Armenien og Ruslands historie · Armenien og Sovjetunionen ·
Artsakh
thumb Republikken Artsakh, (til 2017 Republikken Nagorno-Karabakh), er de facto en uafhængig republik beliggende i regionen Nagorno-Karabakh i Sydkaukasus.
Artsakh og Ruslands historie · Artsakh og Sovjetunionen ·
Aserbajdsjan
Aserbajdsjan (Azərbaycan), officielt Republikken Aserbajdsjan (Azərbaycan Respublikası), er en suveræn stat i den sydøstlige del af Kaukasus på grænsen mellem Europa og Asien.
Aserbajdsjan og Ruslands historie · Aserbajdsjan og Sovjetunionen ·
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Asien og Ruslands historie · Asien og Sovjetunionen ·
Augustkuppet
Ruslands Boris Jeltsin svinger det russiske flag den 22. august 1991 efter afslutningen af kuppet Augustkuppet (19. august – 21. august 1991), var et kupforsøg mod Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov begået af medlemmer af den sovjetiske regering.
Augustkuppet og Ruslands historie · Augustkuppet og Sovjetunionen ·
Østblokken
Østblokken #f5a971 Kommunistiske stater i Europa før Tito-Stalin-konflikten i 1948. Østblokken var under Den kolde krig den almene betegnelse for landene, der var allierede med Sovjetunionen.
Østblokken og Ruslands historie · Østblokken og Sovjetunionen ·
Baltikum
Litauen Baltiske sprog (Letland, Litauen) Baltikum (også kendt som De baltiske stater eller baltiske lande) er en geografisk region øst for Østersøen.
Baltikum og Ruslands historie · Baltikum og Sovjetunionen ·
Bolsjevik
Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, Mikhail Kalinin, Nikolaj Bukharin, Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, Lev Kamenev, Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, Vladimir Lenin og Aleksej Rykov (helt fremme i billedet). En bolsjevik (большевики, большевик; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro kommunist.
Bolsjevik og Ruslands historie · Bolsjevik og Sovjetunionen ·
Boris Jeltsin
Boris Nikolajevitj Jeltsin (Борис Николаевич Ельцин) (født 1. februar 1931 i Jekaterinburg (tidl. Sverdlovsk) i Sovjetunionen, død 23. april 2007 i Moskva) var Den Russiske Føderations første præsident fra 10.
Boris Jeltsin og Ruslands historie · Boris Jeltsin og Sovjetunionen ·
Bruttonationalprodukt
Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands værditilvækst, dvs.
Bruttonationalprodukt og Ruslands historie · Bruttonationalprodukt og Sovjetunionen ·
Den afghansk-sovjetiske krig
En sovjetisk elitesoldat fra Spetsnaz under evakueringen af ledende medlemmer i kommunistpartiet inden partiets fald. Den afghansk-sovjetiske krig fra 1979 til 89 var en væbnet konflikt mellem den sovjetisk støttede regering i Afghanistan og en række Islamiske oprørsgrupper.
Den afghansk-sovjetiske krig og Ruslands historie · Den afghansk-sovjetiske krig og Sovjetunionen ·
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Den Europæiske Union og Ruslands historie · Den Europæiske Union og Sovjetunionen ·
Den kolde krig
Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv. USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.
Den kolde krig og Ruslands historie · Den kolde krig og Sovjetunionen ·
Den polsk-sovjetiske krig
Den polsk-sovjetiske krig mellem februar 1919 og marts 1921 stod mellem Polen på den ene side og Russiske SFSR og Ukrainske SSR på den den anden.
Den polsk-sovjetiske krig og Ruslands historie · Den polsk-sovjetiske krig og Sovjetunionen ·
Den Røde Hær
Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.
Den Røde Hær og Ruslands historie · Den Røde Hær og Sovjetunionen ·
Den Russiske Borgerkrig
Den Russiske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1917 til 1922.
Den Russiske Borgerkrig og Ruslands historie · Den Russiske Borgerkrig og Sovjetunionen ·
Den Russiske Revolution 1905
Den Russiske Revolution 1905, også undertiden kendt som den første russiske revolution, var en bølge af blodige politiske protester og sociale opstande i Det Russiske Kejserrige i 1905.
Den Russiske Revolution 1905 og Ruslands historie · Den Russiske Revolution 1905 og Sovjetunionen ·
Den Russiske Revolution 1917
Den Russiske Revolution 1917 er en betegnelse for en periode med politisk og social omvæltninger i det tidligere Russiske Kejserrige, som blev indledt i begyndelse af 1917 midt under 1. verdenskrig.
Den Russiske Revolution 1917 og Ruslands historie · Den Russiske Revolution 1917 og Sovjetunionen ·
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Det Russiske Kejserrige og Ruslands historie · Det Russiske Kejserrige og Sovjetunionen ·
Estland
Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.
Estland og Ruslands historie · Estland og Sovjetunionen ·
Etpartistat
Etpartistat er en stat, hvor ét politisk parti har magten, og alle de politiske ledere tilhører dette parti.
Etpartistat og Ruslands historie · Etpartistat og Sovjetunionen ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Ruslands historie · Europa og Sovjetunionen ·
Februarrevolutionen (Rusland)
Februarrevolutionen er betegnelsen for de begivenheder, der fandt sted fra d. 23.
Februarrevolutionen (Rusland) og Ruslands historie · Februarrevolutionen (Rusland) og Sovjetunionen ·
Femårsplan
I DDR lægges nytårsdag 1951 grundsten til en ny bygning for at markere begyndelsen af den første femårsplan i landet. En femårsplan (пятилетка) var i Sovjetunionen og andre socialistiske lande et anvendt instrument til at koordinere planøkonomien.
Femårsplan og Ruslands historie · Femårsplan og Sovjetunionen ·
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Finland og Ruslands historie · Finland og Sovjetunionen ·
FN's sikkerhedsråd
New York De Forenede Nationers Sikkerhedsråd er den gren af de Forenede Nationer, der er ansvarlig for opretholdelsen af international fred og orden.
FN's sikkerhedsråd og Ruslands historie · FN's sikkerhedsråd og Sovjetunionen ·
Folkeopstanden 17. juni 1953
Fællesgrav for elleve ofre fra opstanden. Folkeopstanden den 17.
Folkeopstanden 17. juni 1953 og Ruslands historie · Folkeopstanden 17. juni 1953 og Sovjetunionen ·
Foråret i Prag
Mindemærke for studenten Jan Palach, der tog sit liv den 16. januar 1969 i protest over, at den tjekkoslovakiske reformbevægelse var blevet knust. Foråret i Prag var en udvikling med reformer for at liberalisere og demokratisere staten, som det kommunistiske parti under ledelse af Alexander Dubček iværksatte i Tjekkoslovakiet fra januar 1968 til 21.
Foråret i Prag og Ruslands historie · Foråret i Prag og Sovjetunionen ·
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Forenede Nationer og Ruslands historie · Forenede Nationer og Sovjetunionen ·
Georgien
Georgien (საქართველო) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa.
Georgien og Ruslands historie · Georgien og Sovjetunionen ·
Georgij Lvov
Fyrst Georgij Jevgenevitj Lvov (Георгий Евгеньевич Львов; født 2. november 1861 i Dresden, Kongeriget Sachsen, død 7. marts 1925 i Paris, Frankrig) var en russisk politiker, som virkede før og under den russiske revolution.
Georgij Lvov og Ruslands historie · Georgij Lvov og Sovjetunionen ·
Georgij Malenkov
Georgij Maksimilianovitj Malenkov (Гео́ргий Максимилиа́нович Маленко́в) (født 8. januar 1902 i Orenburg, død 14. januar 1988 i Moskva) var en fremtrædende, sovjetisk politiker de første 10 år efter 2. verdenskrig.
Georgij Malenkov og Ruslands historie · Georgij Malenkov og Sovjetunionen ·
Georgiske SSR
Den Georgiske Socialistiske Sovjetrepublik (Georgiske SSR; tr; Gruzinskaja Sovetskaja Sotsialistitseskaja Respublika) var en af republikkerne i Sovjetunionen fra de russiske bolsjevikkers invasion af landet i 1921 til landet opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen i 1991. Georgiske SSR's grænser var stort set sammenfaldende med det nuværende Georgiens grænser og territoriet omfattede det område, der havde været opfattet som Georgien i en række uafhængige stater i Kaukasus indtil Det Russiske Kejserrige i 1800-tallet annekterede området og indlemmede det i det russiske imperium. Georgiske SSR blev dannet i 1921 og blev allerede i 1922 sammenlagt med Armenien og Aserbajdsjan i Den Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, der var blandt de stiftende sovjetrepublikker, der senere i 1992 grundlagde Unionen af Sovjetrepublikker, Sovjetunionen. I 1936 blev Transkaukasiske SFSR opdelt og Georgiske SSR blev gendannet, stadig som en del af Sovjetunionen. Den 18. november 1989 erklærede Georgiske SSR autonomi i forhold til USSR's love og den 14. november 1990 ændrede republikken navn til Republikken Georgien, og efter en folkeafstemning om uafhængighed erklærede republikken sig uafhængig af USSR den 9. april 1991. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning senere på året blev uafhængigheden anerkendt af det herefter ophørte USSR. Geografisk havde Georgiske SSR grænser mod Tyrkiet mod sydvest og Sortehavet mod vest. Indenfor Sovjetunionen havde republikken grænse mod Russiske SFSR mod nord, Armenske SSR mod syd Aserbajdsjanske SSR mod sydøst.
Georgiske SSR og Ruslands historie · Georgiske SSR og Sovjetunionen ·
Glasnost
Sovjetisk frimærke fra 1988: (1) ''Perestrojka fortsætter udviklingen fra Oktoberrevolutionen''; (2) ''Udvikling, Demokratisering, Glasnost'' Glasnost er russisk og betyder "åbenhed".
Glasnost og Ruslands historie · Glasnost og Sovjetunionen ·
Grigorij Sinovjev
Grigorij Jevsejevitj Sinovjev (Григо́рий Евсе́евич Зино́вьев,; født 8. september 1883, død 25. august 1936) var en sovjetisk politiker, statsmand og revolutionær.
Grigorij Sinovjev og Ruslands historie · Grigorij Sinovjev og Sovjetunionen ·
Gulag
Kort over Gulaglejre 1923-1961. Gulagfanger på arbejde. Fanger på fangeøen Sakhalin omkring 1903. Gulag (Гла́вное управле́ние лагере́й и мест заключе́ния (ГУЛа́г),; ~ Generaldirektoratet for lejre og fængsler (Gulag)) blev almindeligt kendt under navnet "Gulaglejrene".
Gulag og Ruslands historie · Gulag og Sovjetunionen ·
Hviderusland
Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.
Hviderusland og Ruslands historie · Hviderusland og Sovjetunionen ·
Hviderussiske SSR
Hviderussiske SSR (Hviderussiske Socialistiske Sovjetrepublik eller blot Hviderusland; Беларуская Савецкая Сацыялістычная Рэспубліка,; Белорусская Советская Социалистическая Республика) var en af Sovjetunionens republikker.
Hviderussiske SSR og Ruslands historie · Hviderussiske SSR og Sovjetunionen ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Iran og Ruslands historie · Iran og Sovjetunionen ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Islam og Ruslands historie · Islam og Sovjetunionen ·
Jaltakonferencen
Livadiapaladset, stedet, hvor konferencen blev afholdt Et af mødelokalerne for ''De Tre Store'' Jaltakonferencen var et topmøde der blev afholdt fra den 4. til den 11. februar 1945 mellem statslederne fra USA (Franklin D. Roosevelt), Storbritannien (Winston Churchill) og Sovjetunionen (Josef Stalin).
Jaltakonferencen og Ruslands historie · Jaltakonferencen og Sovjetunionen ·
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Jøder og Ruslands historie · Jøder og Sovjetunionen ·
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.
Josef Stalin og Ruslands historie · Josef Stalin og Sovjetunionen ·
Jurij Andropov
Jurij Vladimirovitj Andropov (Ю́рий Влади́мирович Андро́пов,; født 15. juni 1914 i Nagutskoje, Stavropol guvernement, Det Russiske Kejserrige (nu Stavropol kraj), død 9. februar 1984 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk politiker og generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti fra 12. november 1982 til sin død 16 måneder senere.
Jurij Andropov og Ruslands historie · Jurij Andropov og Sovjetunionen ·
Jurij Gagarin
Jurij Aleksejevitj Gagarin (Юрий Алексеевич Гагарин,; født 9. marts 1934 i Klusjino, Smolensk oblast, død 27. marts 1968 i Novosjolova, Vladimir oblast) var sovjetisk kosmonaut, der var den første mand i rummet i 1961.
Jurij Gagarin og Ruslands historie · Jurij Gagarin og Sovjetunionen ·
Kartoffel
Kartoffelblomster. ''Solanum tuberosum''. Færøsk kartoffelmark. Dyrkede kartoffelplanter. Kartoffelmark. Kartofler. Kartofler i forskellige farver. Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 centimeter høj urt, der dyrkes for sine store, stivelsesholdige rodknolde og hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.
Kartoffel og Ruslands historie · Kartoffel og Sovjetunionen ·
Kasakhiske SSR
Den Kasakhiske Socialistiske Sovjetrepublik, Kasakhiske SSR, eller blot Kasakhstan, var en af republikkerne i Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, USSR, også kaldet Sovjetunionen, fra 1936 til 1991.
Kasakhiske SSR og Ruslands historie · Kasakhiske SSR og Sovjetunionen ·
Kaspiske Hav
Det Kaspiske hav ved Khezeshahr Den kosakiske rebel og pirat, Stenka Razin, på togt på det Kaspiske Hav (Vasily Surikov, 1906) Det Kaspiske Hav (Каспийское море,; Xəzər dənizi, Каспий теңізі, دریای خزر,, eller دریای مازندران, Hazar deňizi, კასპიის ზღვა) er en endorheisk sø, der ligger på grænsen mellem Asien og Europa mellem landene Iran, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan.
Kaspiske Hav og Ruslands historie · Kaspiske Hav og Sovjetunionen ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kaukasus og Ruslands historie · Kaukasus og Sovjetunionen ·
KGB
KGB er en forkortelse for Комитет государственной безопасности (~ Komiteen for den statslige sikkerhed) og blev efter Berijas fald i 1953 betegnelsen for Sovjetunionens hemmelige statspoliti.
KGB og Ruslands historie · KGB og Sovjetunionen ·
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Kina og Ruslands historie · Kina og Sovjetunionen ·
Kinas kommunistiske parti
Kinas Kommunistiske Parti (simplificeret kinesisk: 中国共产党, traditionel kinesisk: 中國共産黨, pinyin: Zhōngguó gòngchǎndǎng) er det styrende politiske parti i etpartistaten Folkerepublikken Kina.
Kinas kommunistiske parti og Ruslands historie · Kinas kommunistiske parti og Sovjetunionen ·
Konstantin Tjernenko
Konstantin Ustinovitj Tjernenko (Константи́н Усти́нович Черне́нко,; født 24. september 1911, død 10. marts 1985) var en sovjetisk politiker og Generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti.
Konstantin Tjernenko og Ruslands historie · Konstantin Tjernenko og Sovjetunionen ·
Konstitutionelt monarki
lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
Konstitutionelt monarki og Ruslands historie · Konstitutionelt monarki og Sovjetunionen ·
Koreakrigen
Koreakrigen varede fra søndag den 25. juni 1950 til Våbenstilstandstraktaten mandag den 27. juli 1953.
Koreakrigen og Ruslands historie · Koreakrigen og Sovjetunionen ·
Kulak
Plakat fra 1930:''Kulakkerne fra kolkhozerne'' Kulakker (кулак,; kуркуль,; ~ knytnæve allegorisk påholdende eller opkøber, udbytter, storbonde) var relativt velhavende bønder i det sene Russiske Kejserrige, Russiske SFSR, og tidlige Sovjetunionen.
Kulak og Ruslands historie · Kulak og Sovjetunionen ·
Kyiv
Kyiv, Kyjiv (efter Київ,,, "ki-jiw") eller Kiev, Kijev (efter Киев,,, "ki-jif") er hovedstaden og den største by i Ukraine, beliggende i Kyiv oblast i den centrale del af landet ved bredden af floden Dnepr.
Kyiv og Ruslands historie · Kyiv og Sovjetunionen ·
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Landbrug og Ruslands historie · Landbrug og Sovjetunionen ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Ruslands historie · Latin og Sovjetunionen ·
Leonid Bresjnev
Leonid Iljitj Bresjnev (alt. translit.:Brezjnev eller Brezhnev; Леонид Ильич Брежнев; (19. december 1906 – 10. november 1982) var en sovjetisk politiker. Han blev landets øverste leder som generalsekretær i kommunistpartiet efter Nikita Khrusjtjov i 1964. Bresjnevs politiske periode var præget af stramninger samtidig med at landet oprustede militært. Bresjnev var ansvarlig for invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968 og besættelsen af Afghanistan i 1979. Han efterfulgtes i 1982 af Jurij Andropov. Han var ad to gange tillige formelt statsoverhoved (formand for Den øverste sovjets præsidium), 1960-1964 hhv. 1977-1982.
Leonid Bresjnev og Ruslands historie · Leonid Bresjnev og Sovjetunionen ·
Letland
Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.
Letland og Ruslands historie · Letland og Sovjetunionen ·
Lev Trotskij
Lev Davidovitj Trotskij (Лев Дави́дович Тро́цкий,, på engelsk Leo(n) Trotsky; født 7. november 1879, død 21. august 1940; oprindeligt Lev Davidovitj Bronstein var en russisk revolutionær, politisk tænker og politiker. Han var en af lederne af oktoberrevolutionen og regnes for dens næstkommanderende efter Lenin. Efter Lenins død i 1924 var han en af hovedmodstanderne mod Josef Stalins politiske linje. Det førte til hans eksklusion fra Sovjetunionens kommunistiske parti i 1927 og deportation fra Sovjetunionen i 1929. Trotskij blev myrdet i 1940 med en isøkse af den kommunistiske NKVD-agent Ramón Mercader.
Lev Trotskij og Ruslands historie · Lev Trotskij og Sovjetunionen ·
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Liberalisme og Ruslands historie · Liberalisme og Sovjetunionen ·
Litauen
Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.
Litauen og Ruslands historie · Litauen og Sovjetunionen ·
Livegenskab
Livegenskab i Rusland, hvor godsejerne anvender bønder som indsats i kortspil. Karikatur af Gustave Doré En livegen er en person, der var en godsejers personlige ejendom.
Livegenskab og Ruslands historie · Livegenskab og Sovjetunionen ·
Mikhail Gorbatjov
Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (Михаи́л Серге́евич Горбачёв, af Горба́ч.
Mikhail Gorbatjov og Ruslands historie · Mikhail Gorbatjov og Sovjetunionen ·
Minsk-aftalen
Underskrift af Minsk-aftalen Minsk-aftalen (Беловежские соглашения, Белавежскія пагадненьні,Біловезькі угоди) er den aftale, som erklærede Sovjetunionen opløst og etablerede SNG, Sammenslutningen af Uafhængige Stater i stedet.
Minsk-aftalen og Ruslands historie · Minsk-aftalen og Sovjetunionen ·
Molotov-Ribbentrop-pagten
Den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotov underskriver ikke-angrebs-pagten, mens Joachim von Ribbentrop (tv) og Josef Stalin (th) kigger på. Molotov-Ribbentrop-pagten er den ikke-angrebs-pagt, Tyskland og Sovjetunionen indgik den 23. august 1939 i Moskva en uge før Nazi-Tyskland indledte 2. verdenskrig med angrebet på Polen.
Molotov-Ribbentrop-pagten og Ruslands historie · Molotov-Ribbentrop-pagten og Sovjetunionen ·
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Moskva og Ruslands historie · Moskva og Sovjetunionen ·
Moskvaprocesserne
Moskvaprocesserne er en fællesbetegnelse for en række retssager eller skueprocesser, som blev ført mod tidligere fremtrædende magthavere i Sovjetunionen fra 1936 til 1938.
Moskvaprocesserne og Ruslands historie · Moskvaprocesserne og Sovjetunionen ·
Moskvas statsuniversitet
Moskvas statsuniversitet eller M. V. Lomonosov Moskva statsuniversitet (russisk: Московский государственный университет имени М. В. Ломоносова, ofte forkortet МГУ, MSU, MGU) er et offentligt forskningsuniversitet i Moskva.
Moskvas statsuniversitet og Ruslands historie · Moskvas statsuniversitet og Sovjetunionen ·
Nakhitjevan
Nakhitjevans beliggenhed Nakhitjevan (på aserbajdsjansk Naxçıvan, mere officielt Naxçıvan Muxtar Respublikası) er en autonom republik syd for Kaukasus, som politisk tilhører Aserbajdsjan.
Nakhitjevan og Ruslands historie · Nakhitjevan og Sovjetunionen ·
NATO
NATO (North Atlantic Treaty Organization; Den Nordatlantiske Traktats Organisation; Organisation du traité de l'Atlantique nord, OTAN) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.
NATO og Ruslands historie · NATO og Sovjetunionen ·
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Naturgas og Ruslands historie · Naturgas og Sovjetunionen ·
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Nazi-Tyskland og Ruslands historie · Nazi-Tyskland og Sovjetunionen ·
NEP
Ny økonomisk politik, NEP (Новая экономическая политика) er betegnelsen for den økonomiske politik i Sovjetunionen, der blev fulgt fra 1921 til 1928 og som i stor grad var baseret på kapitalistiske principper.
NEP og Ruslands historie · NEP og Sovjetunionen ·
Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.
Nikita Khrusjtjov og Ruslands historie · Nikita Khrusjtjov og Sovjetunionen ·
Nikolaj 2. af Rusland
Nikolaj 2. (født 18. maj 1868, død 17. juli 1918) var Ruslands sidste zar fra 1894 til 1917.
Nikolaj 2. af Rusland og Ruslands historie · Nikolaj 2. af Rusland og Sovjetunionen ·
Nikolaj Podgornyj
Nikolaj Viktorovitj Podgornyj (Никола́й Ви́кторович Подго́рный,; født 5. februar 1903 i Karlovka, (Ukraine), Det Russiske Kejserrige, død 11. januar 1983 i Moskva, Sovjetunionen) var sovjetisk politiker og præsident for Sovjetunionens øverste sovjets præsidium fra 1965 til 1977.
Nikolaj Podgornyj og Ruslands historie · Nikolaj Podgornyj og Sovjetunionen ·
NKVD
NKVD (Народный комиссариат внутреннихдел,; "Folkekommissariatet for indenrigs anliggender"), var Sovjetunionens kombinerede sikkerhedstjenste fra 1934 til 1946.
NKVD og Ruslands historie · NKVD og Sovjetunionen ·
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Nordamerika og Ruslands historie · Nordamerika og Sovjetunionen ·
Oktoberrevolutionen
Rødgardister under oktoberrevolutionen. Oktoberrevolutionen, også kendt som den Bolsjevikiske Revolution eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den Store Socialistiske Oktoberrevolution, var den anden russiske revolution i 1917, der fandt sted den 25.
Oktoberrevolutionen og Ruslands historie · Oktoberrevolutionen og Sovjetunionen ·
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Olie og Ruslands historie · Olie og Sovjetunionen ·
Operation Auguststorm
Planen for Operation Auguststorm i 1945. Operation Auguststorm (Манчжурская стратегическая наступательная операция,; Den mandchuriske strategiske offensive operation) var et sovjetisk angreb på Japan i slutfasen af 2. verdenskrig, der indledtes den 9. august 1945 med Den Røde Hærs befrielse af det japanske besatte Manchukuo.
Operation Auguststorm og Ruslands historie · Operation Auguststorm og Sovjetunionen ·
Operation Barbarossa
Angrebsplanen for Operation Barbarossa: ''Weisung Nr. 21: Fall Barbarossa''. Operation Barbarossa (Unternehmen Barbarossa), oprindeligt kaldt Operation Fritz, var kodenavnet for Nazi-tysklands invasion af Sovjetunionen under 2. verdenskrig.
Operation Barbarossa og Ruslands historie · Operation Barbarossa og Sovjetunionen ·
Opstanden i Ungarn
Det ungarske flag, hvor de kommunistiske symboler er skåret væk, et symbol på opstanden. Opstanden i Ungarn var en ungarsk opstand rettet mod de sovjetiske besættelsesstyrker i Ungarn.
Opstanden i Ungarn og Ruslands historie · Opstanden i Ungarn og Sovjetunionen ·
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Ortodokse kirke og Ruslands historie · Ortodokse kirke og Sovjetunionen ·
Perestrojka
Perestrojka poststempel fra 1988. Perestrojka.
Perestrojka og Ruslands historie · Perestrojka og Sovjetunionen ·
Planøkonomi
Propaganda på husmur for DDRs Nationale Front til fordel for Leipzigs industriarbejdere i kamp for "fred, enhed og opfyldelse af femårs-planen". En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien.
Planøkonomi og Ruslands historie · Planøkonomi og Sovjetunionen ·
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Polen og Ruslands historie · Polen og Sovjetunionen ·
Ronald Reagan
Ronald Wilson Reagan (født 6. februar 1911 død 5. juni 2004) var en amerikansk skuespiller, republikaner, statsmand, tidligere guvernør i Californien og USA's 40.
Ronald Reagan og Ruslands historie · Ronald Reagan og Sovjetunionen ·
Rumænien
Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.
Rumænien og Ruslands historie · Rumænien og Sovjetunionen ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Rusland og Ruslands historie · Rusland og Sovjetunionen ·
Russere
Russere (русские) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen.
Ruslands historie og Russere · Russere og Sovjetunionen ·
Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.
Ruslands historie og Russisk (sprog) · Russisk (sprog) og Sovjetunionen ·
Russiske SFSR
Russiske SFSR, Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (Росси́йская Сове́тская Федерати́вная Социалисти́ческая Респу́блика, РСФСР) var den største af femten republikker i Sovjetunionen, og også den med flest indbyggere.
Ruslands historie og Russiske SFSR · Russiske SFSR og Sovjetunionen ·
SALT-aftalerne
Præsident Jimmy Carter (til venstre) og generalsekretær Leonid Bresjnev (til højre) underskriver SALT II-aftalen 18. juni 1979 i Wien. SALT er en forkortelse for Strategic Arms Limitation Talks. SALT-diskussionerne foregik mellem USA og Sovjetunionen og omhandlede gensidig nedrustning af strategiske kernevåben og deres fremførelsesmidler, raketter.
Ruslands historie og SALT-aftalerne · SALT-aftalerne og Sovjetunionen ·
Sankt Petersborg
Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker. Byen har været kendt som Petrograd (Петроград, 1914–1924) og Leningrad (Ленинград, 1924–1991). Det nuværende russiske navn, der er tysk inspireret, blev genindført i 1991. En af byens berømte indbyggere er den russiske præsident, Vladimir Putin.
Ruslands historie og Sankt Petersborg · Sankt Petersborg og Sovjetunionen ·
Sankt Petersborgs Statsuniversitet
En af universitetets bygninger. En af universitetets bygninger. Sankt Petersborgs Statsuniversitet (russisk: Санкт-Петербургский государственный университет) er et statsejet universitet beliggende i Sankt Petersborg i Rusland.
Ruslands historie og Sankt Petersborgs Statsuniversitet · Sankt Petersborgs Statsuniversitet og Sovjetunionen ·
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Ruslands historie og Satellit · Satellit og Sovjetunionen ·
Satellitstat
En satellitstat, lydstat, vasalstat eller marionetstat er en – normalt mindre – stat, som formelt set er selvstændig, men som i praksis helt forvaltes af, politisk domineres af eller står i stærkt afhængighedsforhold til en tilgrænsende stormagt eller i hvert fald dominerende stat.
Ruslands historie og Satellitstat · Satellitstat og Sovjetunionen ·
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Ruslands historie og Sibirien · Sibirien og Sovjetunionen ·
Slaget om Moskva
Slaget om Moskva (russisk: Битва под Москвой, Bitva pod Moskvoy, tysk: Schlacht um Moskau) er navnet på de to perioder med strategisk vigtige kampe over en 600 km lang sektor af Østfronten under 2. verdenskrig.
Ruslands historie og Slaget om Moskva · Slaget om Moskva og Sovjetunionen ·
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Ruslands historie og Slaviske folkeslag · Slaviske folkeslag og Sovjetunionen ·
SNG
Fællesskabet af Uafhængige Stater eller SNG (på russisk: Содружество НезависимыхГосударств (СНГ) – Sodruzhestvo Nezavisimykh Gosudarstv) er et mellemstatsligt samarbejde imellem tidligere sovjetrepublikker primært for at sikre en fredelig afvikling af Sovjetunionens opløsning.
Ruslands historie og SNG · SNG og Sovjetunionen ·
Socialisme
Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol.
Ruslands historie og Socialisme · Socialisme og Sovjetunionen ·
Sovjet (råd)
Sovjet (Совет) er russisk for "råd" og er et begreb anvendt inden for den russiske socialisme i det tidlige 1900-tal samt et statsretsligt begreb i Sovjetunionen.
Ruslands historie og Sovjet (råd) · Sovjet (råd) og Sovjetunionen ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Ruslands historie og Sovjetunionen · Sovjetunionen og Sovjetunionen ·
Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande
den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande er betegnelsen for den militære besættelse af Estland, Letland og Litauen, som Sovjetunionen gennemførte i sommeren 1940 inden for rammerne af Molotov-Ribbentrop-pagten, og som Sovjetunionen gentog i 1944 efter at have være fordrevet fra de baltiske lande af den tyske Wehrmacht i 1941.
Ruslands historie og Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande · Sovjetunionen og Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande ·
Sovjetunionens kommunistiske parti
Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.
Ruslands historie og Sovjetunionens kommunistiske parti · Sovjetunionen og Sovjetunionens kommunistiske parti ·
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
Ruslands historie og Steppe · Sovjetunionen og Steppe ·
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Ruslands historie og Stillehavet · Sovjetunionen og Stillehavet ·
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Ruslands historie og Storbritannien · Sovjetunionen og Storbritannien ·
Supermagt
B-2 Spirit En supermagt er en stat, som har mulighed for at påvirke verdensbegivenheder og udøve sin magt i stor skala.
Ruslands historie og Supermagt · Sovjetunionen og Supermagt ·
Tjekkoslovakiet
Tjekkoslovakiet (tjekkisk og slovakisk: Československo) var en suveræn stat i Centraleuropa, der eksisterede fra 28.
Ruslands historie og Tjekkoslovakiet · Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet ·
Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker
Deklarationen og traktaten om dannelsen af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker oprettede officielt Unionen af sovjetiske socialistiske republikker (USSR), almindeligvis kendt som Sovjetunionen. Traktaten legaliserede de jure en sammenslutning af flere sovjetrepublikker, der havde eksisteret siden 1919 og skabte en ny centraliseret føderal regering. Den nye føderale stat var organiseret med lovgivende organer Sovjetkongressen i Sovjetunionen og Sovjetunionens centrale eksekutivkomité (TsIK) og Folkekommissærernes råd som den udøvende magt. Nøglefunktionerne blev centraliseret i Moskva. Traktaten sammen med deklarationen oprettelsen af Sovjetunionen blev godkendt den 30. december 1922 på en konference med delegationer fra den Russiske SFSR, den Transkaukasiske SFSR, den Ukrainske SSR og den Hviderussiske SSR. Traktaten og erklæringen blev bekræftet ved Sovjetunionens 1. sovjetkongres og underskrevet af delegationscheferneMikhail Kalinin, Mikhail Tskhakajaa, Mikhail Frunze og Grigorij Petrovskij, Aleksandr Chervjaakov samme dag. Traktaten gav mulighed for at optage nye medlemmer. Sovjetunionen voksede fra 1940 fra de grundlæggende fire republikker (eller seks, afhængigt af om 1922 eller 1940-definitioner anvendes) til 15 republikker ved Sovjetunionens ophør i 1991 ved Minsk-aftalen, hvor de stiftende republikker erklærede Sovjetunionen opløst, og samtidig oprettede SNG. Den 10. december Minsk-aftalen blev aftalen ratificeret af det ukrainske og hviderussiske parlament. Den 12. december blev aftalen ratificeret af det russiske parlament, hvorefter Russiske SFSR opsagde traktaten om oprettelse af USSR og erklærede Ruslands uafhængighed af USSR. Den 26. december 1991 blev Sovjetunionen formelt opløst.
Ruslands historie og Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker · Sovjetunionen og Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker ·
Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik
Republikkens emblem (1930-36) Den Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (Transkaukasiske SFSR eller TSFSR), var en sovjetrepublik i Sovjetunionen, og eksisterede fra den 12.
Ruslands historie og Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik · Sovjetunionen og Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik ·
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Ruslands historie og Ukraine · Sovjetunionen og Ukraine ·
Ukrainske SSR
Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik ofte blot Ukraine eller Sovjetukraine (Ukrainske SSR; ukrainsk: Українська Радянська Соціалістична Республіка, Українська РСР; russisk: Украинская Советская Социалистическая Республика, Украинская ССР; se "navne" afsnit nedenfor) var en suveræn socialistisk sovjetrepublik og en af de 15 konstituerede republikker i Sovjetunionen fra dens dannelse i 1922 til dens opløsning i 1991.
Ruslands historie og Ukrainske SSR · Sovjetunionen og Ukrainske SSR ·
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Ruslands historie og Ungarn · Sovjetunionen og Ungarn ·
Uralbjergene
Uralbjergene Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-sydgående bjergkæde i det vestlige Rusland.
Ruslands historie og Uralbjergene · Sovjetunionen og Uralbjergene ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ruslands historie og USA · Sovjetunionen og USA ·
Vietnamkrigen
Vietnamkrigen (eller Anden indokinesiske krig) varede fra 1955 (eller året efter)Tidspunktet knyttes også til da Nordvietnam gav ordre til Vietcong om at starte militær infiltration af Sydvietnam, se Olson, James S. og Roberts, Randy: Where the Domino Fell: America and Vietnam, Where the Domino Fell: America and Vietnam 1945–1995 (5. utg), side 67, Malden, Massachusetts: Blackwell Publishing, 2008 til 1975.
Ruslands historie og Vietnamkrigen · Sovjetunionen og Vietnamkrigen ·
Vinterkrigen
Vinterkrigen (også kaldet den russisk-finske krig eller den sovjetisk-finske krig) brød ud, da Sovjetunionen under ledelse af Josef Stalin angreb Finland den 30. november 1939, tre måneder efter udbruddet af 2. verdenskrig.
Ruslands historie og Vinterkrigen · Sovjetunionen og Vinterkrigen ·
Vladimir Lenin
Vladimir Iljitj Lenin (Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes leninisme (heraf: marxisme-leninisme).
Ruslands historie og Vladimir Lenin · Sovjetunionen og Vladimir Lenin ·
Volga
Volga (Волга) er med længden 3530 km Europas længste flod, der munder ud i det Kaspiske Hav.
Ruslands historie og Volga · Sovjetunionen og Volga ·
Warszawapagten
Logo Warszawapagten Landene i WarszawapagtenBemærk: Albanien er markeret med en mørkere farve. Warszawapagten (ofte forkortet til WAPA), officielt Traktaten for Venskab, Samarbejde og gensidig hjælp, var en militæralliance med en række østeuropæiske lande som medlemmer, der havde til formål at "opretholde et tættere militært samarbejde".
Ruslands historie og Warszawapagten · Sovjetunionen og Warszawapagten ·
Zar
En zar eller tsar (царь) er en gammel monark titel, der kan sammenlignes med en konge eller kejser.
Ruslands historie og Zar · Sovjetunionen og Zar ·
12. juni
12.
12. juni og Ruslands historie · 12. juni og Sovjetunionen ·
2. verdenskrig
2.
2. verdenskrig og Ruslands historie · 2. verdenskrig og Sovjetunionen ·
22. juni
22.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ruslands historie og Sovjetunionen
- Hvad de har til fælles Ruslands historie og Sovjetunionen
- Ligheder mellem Ruslands historie og Sovjetunionen
Sammenligning mellem Ruslands historie og Sovjetunionen
Ruslands historie har 704 relationer, mens Sovjetunionen har 396. Da de har til fælles 136, den Jaccard indekset er 12.36% = 136 / (704 + 396).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ruslands historie og Sovjetunionen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: