Ligheder mellem Spidsløn og Tarmvridrøn
Spidsløn og Tarmvridrøn har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Aarhus, Ahorn, Ask (træ), Bark (plantedel), Blad (plantedel), Blomst, Blomsterstand, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frugt, Gren (plantedel), Hassel (art), Høstfarve, Hulkravet kodriver, Knop (plantedel), Løvfældende, Navr, Planter, Rod (plantedel), Seljerøn, Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme).
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Aarhus og Spidsløn · Aarhus og Tarmvridrøn ·
Ahorn
Ahorn (Acer pseudoplatanus) er et stort, løvfældende træ med grove grene og håndlappede blade.
Ahorn og Spidsløn · Ahorn og Tarmvridrøn ·
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Ask (træ) og Spidsløn · Ask (træ) og Tarmvridrøn ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Spidsløn · Bark (plantedel) og Tarmvridrøn ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Spidsløn · Blad (plantedel) og Tarmvridrøn ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Spidsløn · Blomst og Tarmvridrøn ·
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Blomsterstand og Spidsløn · Blomsterstand og Tarmvridrøn ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Spidsløn · Carl von Linné og Tarmvridrøn ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Spidsløn · Danmark og Tarmvridrøn ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Spidsløn · Dækfrøede planter og Tarmvridrøn ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Spidsløn · Europa og Tarmvridrøn ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Spidsløn · Frugt og Tarmvridrøn ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Spidsløn · Gren (plantedel) og Tarmvridrøn ·
Hassel (art)
Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien.
Hassel (art) og Spidsløn · Hassel (art) og Tarmvridrøn ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Høstfarve og Spidsløn · Høstfarve og Tarmvridrøn ·
Hulkravet kodriver
''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.
Hulkravet kodriver og Spidsløn · Hulkravet kodriver og Tarmvridrøn ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Spidsløn · Knop (plantedel) og Tarmvridrøn ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Spidsløn · Løvfældende og Tarmvridrøn ·
Navr
Navr (Acer campestre) er en op til 15 m høj, løvfældende busk eller træ med en tæt grenet og ægformet til rund krone.
Navr og Spidsløn · Navr og Tarmvridrøn ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Spidsløn · Planter og Tarmvridrøn ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Spidsløn · Rod (plantedel) og Tarmvridrøn ·
Seljerøn
Selje-Røn (Sorbus intermedia) er et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt plantet langs veje og i hegn.
Seljerøn og Spidsløn · Seljerøn og Tarmvridrøn ·
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Spidsløn og Stamme (plantedel) · Stamme (plantedel) og Tarmvridrøn ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Spidsløn og Tokimbladede · Tarmvridrøn og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Spidsløn og Træ (organisme) · Tarmvridrøn og Træ (organisme) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Spidsløn og Tarmvridrøn
- Hvad de har til fælles Spidsløn og Tarmvridrøn
- Ligheder mellem Spidsløn og Tarmvridrøn
Sammenligning mellem Spidsløn og Tarmvridrøn
Spidsløn har 65 relationer, mens Tarmvridrøn har 59. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 20.16% = 25 / (65 + 59).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Spidsløn og Tarmvridrøn. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: