Ligheder mellem Sprog og Stød (lingvistik)
Sprog og Stød (lingvistik) har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Allofon, Bindeord (konjunktion), Dansk (sprog), Fonem, Forholdsord, Frikativ konsonant, Klusil konsonant, Modersmål, Navneord, Perfektum, Præsens, Retskrivning, Stedord, Tillægsord, Udsagnsord, Vokal (sprog).
Allofon
En allofon (gr. ἄλλος allos "anden" + φωνή phōnḗ "lyd") er en variant af et fonem, der er begrænset til en særlig kontekst.
Allofon og Sprog · Allofon og Stød (lingvistik) ·
Bindeord (konjunktion)
Bindeord eller konjunktioner er ord, som gør det muligt at binde ord, sætningsled, syntagmer og sætninger sammen.
Bindeord (konjunktion) og Sprog · Bindeord (konjunktion) og Stød (lingvistik) ·
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Dansk (sprog) og Sprog · Dansk (sprog) og Stød (lingvistik) ·
Fonem
Fonem (af græsk φώνημα phṓnēma "lyd") betegner den sproglige lyd som funktionelt element, dvs.
Fonem og Sprog · Fonem og Stød (lingvistik) ·
Forholdsord
Forholdsord er en ordklasse, der indeholder ord, som beskriver det forhold (i stilstand eller bevægelse), man ønsker at understrege for det følgende navneord.
Forholdsord og Sprog · Forholdsord og Stød (lingvistik) ·
Frikativ konsonant
Frikativer (latin fricō 'gnide') eller spiranter (latin spīrō 'ånde'), på dansk hæmmelyd, er konsonanter, der dannes ved, at taleorganerne lukkes halvt og dermed fremkalder en gnidning (i modsætning til klusiler, hvor taleorganerne lukkes helt).
Frikativ konsonant og Sprog · Frikativ konsonant og Stød (lingvistik) ·
Klusil konsonant
Klusiler (lat. clūsilis "som lukker") eller lukkelyde er konsonanter, der dannes ved at taleorganerne lukker helt for luftstrømmen.
Klusil konsonant og Sprog · Klusil konsonant og Stød (lingvistik) ·
Modersmål
Et modersmål (eller førstesprog) er det sprog, som et barn vokser op med og lærer af forældrene og andre i omgivelserne.
Modersmål og Sprog · Modersmål og Stød (lingvistik) ·
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Navneord og Sprog · Navneord og Stød (lingvistik) ·
Perfektum
Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').
Perfektum og Sprog · Perfektum og Stød (lingvistik) ·
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Præsens og Sprog · Præsens og Stød (lingvistik) ·
Retskrivning
Retskrivning eller ortografi er regler for rigtig skrivning af et sprog og omfatter bl.a. stavning, orddeling, tegnsætning og brug af majuskler.
Retskrivning og Sprog · Retskrivning og Stød (lingvistik) ·
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Sprog og Stedord · Stød (lingvistik) og Stedord ·
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Sprog og Tillægsord · Stød (lingvistik) og Tillægsord ·
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Sprog og Udsagnsord · Stød (lingvistik) og Udsagnsord ·
Vokal (sprog)
thumb Vokaler (eller selvlyde) er sproglyde, med fri passage for luftstrømmen gennem mundhulen.
Sprog og Vokal (sprog) · Stød (lingvistik) og Vokal (sprog) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Sprog og Stød (lingvistik)
- Hvad de har til fælles Sprog og Stød (lingvistik)
- Ligheder mellem Sprog og Stød (lingvistik)
Sammenligning mellem Sprog og Stød (lingvistik)
Sprog har 331 relationer, mens Stød (lingvistik) har 29. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 4.44% = 16 / (331 + 29).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Sprog og Stød (lingvistik). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: