Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Stjerne

Indeks Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Indholdsfortegnelse

  1. 157 relationer: Absolut størrelsesklasse, Absorption, Absorptionslinje, Absorptionsspektrum, Albert Abraham Michelson, Alfastråling, Arabisk (sprog), Astrologi, Astronom, Astronomi, Astronomisk enhed, Babylon, Bølgelængde, Beryllium, Betastråling, Betelgeuse, Brint, Brun dværg, Buesekund, Carbon, Cecilia Payne-Gaposchkin, Cepheide, CNO-cyklus, Demokrit, Deuterium, Dobbeltstjerne, Dopplereffekt, Dynamik, Edmond Halley, Effektiv temperatur (stjerne), Egypten, Ekliptika, Elektrisk generator, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetiske spektrum, Elektron, Elektronvolt, Empiri, Energi, Epikur, Eta Carinae, Farve, Foton, Fotosfære, Friedrich Bessel, Friedrich Georg Wilhelm von Struve, Galakse, Gammastråling, Gaskæmpe, Giordano Bruno, ... Expand indeks (107 mere) »

  2. Stjerner

Absolut størrelsesklasse

Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.

Se Stjerne og Absolut størrelsesklasse

Absorption

Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.

Se Stjerne og Absorption

Absorptionslinje

En absorptionslinje i et spektrum er en mørk linje mod baggrunden af spektrets omtrent enslysende baggrund.

Se Stjerne og Absorptionslinje

Absorptionsspektrum

Absorptionslinjer i solens spektrum (De såkaldte Fraunhoferske linjer). Et absorptionsspektrum er et astronomisk fænomen.

Se Stjerne og Absorptionsspektrum

Albert Abraham Michelson

Albert Abraham Michelson (født 19. december 1852 i Strelno, Preussen, død 9. maj 1931) var en amerikansk fysiker, som kendes for sit arbejde med at måle lysets hastighed og i særdeleshed for Michelson-Morley eksperimentet.

Se Stjerne og Albert Abraham Michelson

Alfastråling

Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.

Se Stjerne og Alfastråling

Arabisk (sprog)

Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.

Se Stjerne og Arabisk (sprog)

Astrologi

Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.

Se Stjerne og Astrologi

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Se Stjerne og Astronom

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Stjerne og Astronomi

Astronomisk enhed

En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.

Se Stjerne og Astronomisk enhed

Babylon

En babylonsk billedskærer. Relief fundet i Tell Asmar, nu i Louvre. Babylon (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) er en oldtidsby, hvis ruiner ligger ved floden Eufrat.

Se Stjerne og Babylon

Bølgelængde

Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.

Se Stjerne og Bølgelængde

Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Se Stjerne og Beryllium

Betastråling

Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.

Se Stjerne og Betastråling

Betelgeuse

Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.

Se Stjerne og Betelgeuse

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Stjerne og Brint

Brun dværg

Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.

Se Stjerne og Brun dværg

Buesekund

Buesekund er en enhed til måling af vinkler som svarer til 1/3600 grad og 1/1296000 cirkel.

Se Stjerne og Buesekund

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Stjerne og Carbon

Cecilia Payne-Gaposchkin

Cecilia Helena Payne-Gaposchkin (født 10. maj 1900, død 7. december 1979) var en britisk-amerikansk astronom og astrofysiker.

Se Stjerne og Cecilia Payne-Gaposchkin

Cepheide

En cepheide er en stjerne med en pulserende lysstyrke, der er afhængig af stjernens størrelse.

Se Stjerne og Cepheide

CNO-cyklus

I stjerner, som er mere massive end ca.

Se Stjerne og CNO-cyklus

Demokrit

Buste af Demokrit Demokrit (græsk: Δημόκριτος, Dēmokritos, "folkevalgt"; latin: Democritus) var en græsk filosof fra Abdera født omkring 460 f.Kr.

Se Stjerne og Demokrit

Deuterium

Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).

Se Stjerne og Deuterium

Dobbeltstjerne

En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.

Se Stjerne og Dobbeltstjerne

Dopplereffekt

Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.

Se Stjerne og Dopplereffekt

Dynamik

Dynamik.

Se Stjerne og Dynamik

Edmond Halley

Sir Edmond Halley (født 8. november 1656, død 14. januar 1742) var en engelsk astronom, geofysiker, matematiker, meteorolog og fysiker.

Se Stjerne og Edmond Halley

Effektiv temperatur (stjerne)

atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.

Se Stjerne og Effektiv temperatur (stjerne)

Egypten

Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.

Se Stjerne og Egypten

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Se Stjerne og Ekliptika

Elektrisk generator

Vekselstrømsgeneratorer beregnet til vandkraft i Ungarn fra omkring 1905 til 1915 Transportabel generator på trailer hos Beredskabsstyrelsen En elektrisk generator eller dynamo (af græsk dynamis, "kraft") er en maskine, hvormed bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm.

Se Stjerne og Elektrisk generator

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se Stjerne og Elektromagnetisk stråling

Elektromagnetiske spektrum

Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.

Se Stjerne og Elektromagnetiske spektrum

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Stjerne og Elektron

Elektronvolt

Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.

Se Stjerne og Elektronvolt

Empiri

Empiri af græsk empeirikós.

Se Stjerne og Empiri

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Stjerne og Energi

Epikur

Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.

Se Stjerne og Epikur

Eta Carinae

Eta Carinae nært UV-lys, dvs 300-400 nm. Billedet viser Homunculus-tågen, der er ca. 1 lysår i diameter, og som er resterne af et udbrud i midten af 1800-tallet. Eta Carinae set i UV-lys. Billedet viser en hesteskoformet ring med en diameter på 2 lysår. Ringen er rester af et udbrud for ca.

Se Stjerne og Eta Carinae

Farve

Farver på en varmluftsballon. Farve (fra plattysk varwe, verwe, tysk farbe) er et visuelt sanseindtryk, der opleves af mennesker, når lys rammer øjet.

Se Stjerne og Farve

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Stjerne og Foton

Fotosfære

Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.

Se Stjerne og Fotosfære

Friedrich Bessel

Friedrich Wilhelm Bessel (født 22. juli 1784 i Minden i Westfalen, død 17. marts 1846 i Königsberg) var en tysk matematiker og astronom.

Se Stjerne og Friedrich Bessel

Friedrich Georg Wilhelm von Struve

Friedrich Georg Wilhelm von Struve (Васи́лий Я́ковлевич Стру́ве; født 15. april 1793 i Altona i hertugdømmet Holsten (da i personalunion med Danmark og Norge), død 23. november 1864 i Pulkovo ved Sankt Petersborg) var en tyskbaltisk astronom, som er kendt for sit arbejde i Baltikum og Rusland.

Se Stjerne og Friedrich Georg Wilhelm von Struve

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Se Stjerne og Galakse

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Se Stjerne og Gammastråling

Gaskæmpe

Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.

Se Stjerne og Gaskæmpe

Giordano Bruno

Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.

Se Stjerne og Giordano Bruno

Gradient

Gradient er et matematisk begreb, der betegner en vektor; dvs.

Se Stjerne og Gradient

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Se Stjerne og Gravitation

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Stjerne og Grundstof

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Stjerne og Helium

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Se Stjerne og Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hipparchos

Hipparchos (Ἵππαρχος, Hipparkhos; ca. 190 f.Kr. – ca. 120 f.Kr.) var en græsk astronom, geograf og matematiker.

Se Stjerne og Hipparchos

Hubble-rumteleskopet

Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.

Se Stjerne og Hubble-rumteleskopet

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Se Stjerne og Hvid dværg

Hydrostatisk ligevægt

Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.

Se Stjerne og Hydrostatisk ligevægt

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Stjerne og Ilt

Infrarød stråling

Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.

Se Stjerne og Infrarød stråling

Intensitet (fysik)

Indenfor fysik betegner intensitet energi per tid per areal: I.

Se Stjerne og Intensitet (fysik)

Interferometri

Interferometri er betegnelsen for en række måletekniske anvendelser af lysbølgers evne til at udvise interferens.

Se Stjerne og Interferometri

Internationale Astronomiske Union

Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.

Se Stjerne og Internationale Astronomiske Union

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Se Stjerne og Isaac Newton

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Stjerne og Jern

John Flamsteed

John Flamsteed (født 14. august 1646 i Denby, død 31. december 1719 i Burstow) var en engelsk astronom.

Se Stjerne og John Flamsteed

John Herschel

John Frederick William Herschel (født 7. marts 1792, død 11. maj 1871) var en engelsk matematiker, astronom, kemiker og eksperimentel fotograf og opfinder.

Se Stjerne og John Herschel

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Stjerne og Jorden

Joseph von Fraunhofer

Joseph von Fraunhofer (født 6. marts 1787, død 7. juni 1826) var en tysk optiker.

Se Stjerne og Joseph von Fraunhofer

Julestjernen (betlehemsstjernen)

Julestjernen ses i øverste venstre hjørne af denne illustration af de vise mænds besøg hos Jesusbarnet. Fra et middelalderligt manuskript, ca. 1412-1416 Julestjernen eller betlehemsstjernen er ofte anvendte betegnelser for den stjerne, der ifølge fortællingen om de vise mænd (hellige tre konger) i Matt 2,1-12 ledte disse til Jesusbarnet i Betlehem.

Se Stjerne og Julestjernen (betlehemsstjernen)

Kalender

Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.

Se Stjerne og Kalender

Karl Schwarzschild

Karl Schwarzschild (født 9. oktober 1873 i Frankfurt am Main, død 11. maj 1916 i Potsdam) var en tysk astronom og astrofysiker, som har givet navn til Schwarzschild-radiusen, astroiden 837 Schwarzschilda og månekrateret Schwarzschild.

Se Stjerne og Karl Schwarzschild

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Se Stjerne og Kelvin

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Stjerne og Kemi

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Se Stjerne og Kernefusion

Kilogram

Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).

Se Stjerne og Kilogram

Klassifikation

Klassifikation er ordning af "objekter" i klasser.

Se Stjerne og Klassifikation

Krabbetågen

Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.

Se Stjerne og Krabbetågen

Krom

Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.

Se Stjerne og Krom

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Se Stjerne og Kvantemekanik

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Stjerne og Latin

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Stjerne og Lithium

Luminositet

Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.

Se Stjerne og Luminositet

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Stjerne og Lys

Lysår

Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Se Stjerne og Lysår

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Se Stjerne og Magnetfelt

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Se Stjerne og Magnetisme

Majuskel

'''A''' (Majuskel) og '''a''' (Minuskel) i forskellige skrifttyper. Inden for typografi er en majuskel (eller; fra latin majusculus, 'noget større', diminutiv af major, 'større').

Se Stjerne og Majuskel

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Se Stjerne og Masse (fysik)

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Stjerne og Massefylde

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Stjerne og Månen

Medusa

"Perseus med '''Medusas''' hoved, skulptur af Benvenuto Cellini (1545-1554). Medusa var en af gorgonerne i den græske mytologi.

Se Stjerne og Medusa

Metallicitet (astrofysik)

Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.

Se Stjerne og Metallicitet (astrofysik)

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Stjerne og Meter

Million

En million (forkortes mio.) er tallet for tusind tusinder.

Se Stjerne og Million

Minuskel

'''A''' (Majuskel) og '''a''' (Minuskel) i forskellige skrifttyper. En minuskel er "små" bogstaver.

Se Stjerne og Minuskel

Mira

Mira Mira (også kaldet Omikron Ceti, ο Ceti) er en rød kæmpestjerne i stjernebilledet Hvalfisken (Cetus).

Se Stjerne og Mira

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Se Stjerne og Mytologi

Nanometer

Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.

Se Stjerne og Nanometer

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Se Stjerne og Neon

Neutrino

Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.

Se Stjerne og Neutrino

Neutronstjerne

En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.

Se Stjerne og Neutronstjerne

Nomenklatur

En nomenklatur er en fortegnelse over anvendte ord og udtryk inden for et fag.

Se Stjerne og Nomenklatur

Okkultation

Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.

Se Stjerne og Okkultation

Optisk prisme

Optiske prismer med høj optisk dispersion(øverst) og lav (nederst). Et optisk prisme er et stykke gennemsigtigt materiale med et antal plane overflader: Når prismet gennemskinnes af lys i retninger andet end vinkelret på overfladerne, brydes lyset som følge af et fænomen der kaldes refraktion; på denne måde kan prismet anvendes til at ændre lysstrålers udbredelsesretning.

Se Stjerne og Optisk prisme

Orion (stjernebillede)

En kunstners forsøg på at vise stjernebilledets lighed med sagnhelten Orion. Oriontågen – Stjernetåge som en stjernefabrik i universet Detalje af Oriontågen som fotograferet af NASA. Orion er et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, der især er fremtrædende på den sydlige nattehimmel om vinteren.

Se Stjerne og Orion (stjernebillede)

Partikelstråling

Partikelstråling betegnes inden for fysikkens verden som en kontinuert emission af partikler.

Se Stjerne og Partikelstråling

Ph.d.

Ph.d. (i udlandet normalt stavet PhD eller Ph.D.) er en akademisk grad, der typisk bl.a. kvalificerer til en forskerkarriere.

Se Stjerne og Ph.d.

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Se Stjerne og Plasma

Pollux (stjerne)

Tvillingerne. Pollux (også betegnet Beta Geminorum) er en stjerne i stjernebilledet Tvillingerne.

Se Stjerne og Pollux (stjerne)

Positron

Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.

Se Stjerne og Positron

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Stjerne og Proton

Proxima Centauri

Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.

Se Stjerne og Proxima Centauri

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Se Stjerne og Ptolemæus

Pulsar

Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.

Se Stjerne og Pulsar

R Doradus

R Doradus. R Doradus eller HD 29712 er en rød kæmpe-stjerne i stjernebilledet Guldfisken på den sydlige himmelkugle.

Se Stjerne og R Doradus

Radius

Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.

Se Stjerne og Radius

Rød dværg

url-status.

Se Stjerne og Rød dværg

Rød kæmpe

En stjerne som starter med en masse på fra ca.

Se Stjerne og Rød kæmpe

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Se Stjerne og Røntgenstråling

Rektascension

Rektascension, forkortet RA og betegnet med symbolet: α (alfa), er den ene af de to vinkler der indgår i koordinaterne til en position på himmelkuglen.

Se Stjerne og Rektascension

Richard Bentley

Richard Bentley (født 27. januar 1662, død 14. juli 1742) var en engelsk teolog, klassisk filolog og kritiker.

Se Stjerne og Richard Bentley

Rigel

Rigel, også kendt som Beta Orionis, er den klareste stjerne i stjernebilledet Orion, og den syvendeklareste stjerne på hele nattehimlen med en visuel størrelsesklasse på 0,12.

Se Stjerne og Rigel

Rotation

Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.

Se Stjerne og Rotation

Sekund

ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.

Se Stjerne og Sekund

SI-systemet

Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).

Se Stjerne og SI-systemet

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Stjerne og Silicium

Sirius (stjerne)

Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.

Se Stjerne og Sirius (stjerne)

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Stjerne og Solen

Solplet

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.

Se Stjerne og Solplet

Solvind

Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.

Se Stjerne og Solvind

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.

Se Stjerne og Sort hul

Sortlegeme

Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.

Se Stjerne og Sortlegeme

Spektralklasse

blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.

Se Stjerne og Spektralklasse

Spektroskopi

Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.

Se Stjerne og Spektroskopi

Stjernebillede

''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).

Se Stjerne og Stjernebillede

Stjernegenerationer

Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.

Se Stjerne og Stjernegenerationer

Stjernemodel

En stjernemodel er et værktøj til at beskrive og analysere stjerners kemiske sammensætning, fysiske opbygning og livsløb.

Se Stjerne og Stjernemodel

Stjernenavne

Dette er en liste over stjerners egennavne, som er godkendt af Den internationale astronomiske Union (IAU) eller som på det seneste er kommet i brug.

Se Stjerne og Stjernenavne

Stjerners energikilder

Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.

Se Stjerne og Stjerners energikilder

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Se Stjerne og Stråling

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Se Stjerne og Supernova

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Stjerne og Svovl

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Stjerne og Temperatur

Tripel-alfa-processen

kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.

Se Stjerne og Tripel-alfa-processen

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Stjerne og Tryk (fysik)

Tvillingerne (stjernebillede)

Tvillingerne (På latin: Gemini) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.

Se Stjerne og Tvillingerne (stjernebillede)

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Se Stjerne og Tycho Brahe

Tycho-2 kataloget

Tycho-2 kataloget er et astronomisk reference-katalog over mere end 2,5 millioner af de klareste stjerner.

Se Stjerne og Tycho-2 kataloget

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Se Stjerne og Ultraviolet lys

Verdensrummet

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.

Se Stjerne og Verdensrummet

Vinkeldiameter

Vinkeldiameter anvendes ofte i forbindelse med astronomi, og kan fx henvise til den vinkel hvorunder vi ser solens diameter.

Se Stjerne og Vinkeldiameter

Visuel lysstyrke

Visuel lysstyrke betegner den del af lysstyrken for et lysende legeme, som kan opfattes med øjnene uden hjælpemidler.

Se Stjerne og Visuel lysstyrke

Watt

Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.

Se Stjerne og Watt

Wiens forskydningslov

En glødepære lyser rødt ved 700 °C, men orange til hvid-gult ved højere temperaturer. Wiens forskydningslov siger, at et sort legemes temperatur T er omvendt proportional med den mest intense bølgelængde \lambda_ udsendt i form af varmestråling: Et objekt, der er varmt nok til at udsende synlig varmestråling, vil altså først udsende rødligt lys (lang bølgelængde).

Se Stjerne og Wiens forskydningslov

William Herschel

Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.

Se Stjerne og William Herschel

Se også

Stjerner

Også kendt som Sol (astronomi), Stjerne (astronomi), Stjerner.

, Gradient, Gravitation, Grundstof, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hipparchos, Hubble-rumteleskopet, Hvid dværg, Hydrostatisk ligevægt, Ilt, Infrarød stråling, Intensitet (fysik), Interferometri, Internationale Astronomiske Union, Isaac Newton, Jern, John Flamsteed, John Herschel, Jorden, Joseph von Fraunhofer, Julestjernen (betlehemsstjernen), Kalender, Karl Schwarzschild, Kelvin, Kemi, Kernefusion, Kilogram, Klassifikation, Krabbetågen, Krom, Kvantemekanik, Latin, Lithium, Luminositet, Lys, Lysår, Magnetfelt, Magnetisme, Majuskel, Masse (fysik), Massefylde, Månen, Medusa, Metallicitet (astrofysik), Meter, Million, Minuskel, Mira, Mytologi, Nanometer, Neon, Neutrino, Neutronstjerne, Nomenklatur, Okkultation, Optisk prisme, Orion (stjernebillede), Partikelstråling, Ph.d., Plasma, Pollux (stjerne), Positron, Proton, Proxima Centauri, Ptolemæus, Pulsar, R Doradus, Radius, Rød dværg, Rød kæmpe, Røntgenstråling, Rektascension, Richard Bentley, Rigel, Rotation, Sekund, SI-systemet, Silicium, Sirius (stjerne), Solen, Solplet, Solvind, Sort hul, Sortlegeme, Spektralklasse, Spektroskopi, Stjernebillede, Stjernegenerationer, Stjernemodel, Stjernenavne, Stjerners energikilder, Stråling, Supernova, Svovl, Temperatur, Tripel-alfa-processen, Tryk (fysik), Tvillingerne (stjernebillede), Tycho Brahe, Tycho-2 kataloget, Ultraviolet lys, Verdensrummet, Vinkeldiameter, Visuel lysstyrke, Watt, Wiens forskydningslov, William Herschel.