Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Stjernenukleosyntese og Supernova-nukleosyntese

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Stjernenukleosyntese og Supernova-nukleosyntese

Stjernenukleosyntese vs. Supernova-nukleosyntese

Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner. Supernova-nukleosyntese er dannelsen af de tungeste grundstoffer i en supernova-eksplosion; den "endelige undergang" for de største og mest massive stjerner i Universet: I disse voldsomme eksplosioner hersker der for en kort stund unikke betingelser der gør dannelsen af grundstoffer tungere end jern mulig.

Ligheder mellem Stjernenukleosyntese og Supernova-nukleosyntese

Stjernenukleosyntese og Supernova-nukleosyntese har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Atomkerne, Brint, Grundstof, Helium, Jern, Kernefusion, Lys, Stjerne.

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Atomkerne og Stjernenukleosyntese · Atomkerne og Supernova-nukleosyntese · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Stjernenukleosyntese · Brint og Supernova-nukleosyntese · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Grundstof og Stjernenukleosyntese · Grundstof og Supernova-nukleosyntese · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Helium og Stjernenukleosyntese · Helium og Supernova-nukleosyntese · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Jern og Stjernenukleosyntese · Jern og Supernova-nukleosyntese · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Kernefusion og Stjernenukleosyntese · Kernefusion og Supernova-nukleosyntese · Se mere »

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Lys og Stjernenukleosyntese · Lys og Supernova-nukleosyntese · Se mere »

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Stjerne og Stjernenukleosyntese · Stjerne og Supernova-nukleosyntese · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Stjernenukleosyntese og Supernova-nukleosyntese

Stjernenukleosyntese har 28 relationer, mens Supernova-nukleosyntese har 23. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 15.69% = 8 / (28 + 23).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Stjernenukleosyntese og Supernova-nukleosyntese. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: