Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Strandnellike og Tørst (planteart)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Strandnellike og Tørst (planteart)

Strandnellike vs. Tørst (planteart)

Strandnellike (Dianthus superbus), ofte skrevet strand-nellike, er en 20-50 cm høj urt, der i Danmark vokser på overdrev og skrænter nær kysten. Tørst (Frangula alnus) er en op til 7 meter høj busk, der vokser på fugtig bund i skove og moser.

Ligheder mellem Strandnellike og Tørst (planteart)

Strandnellike og Tørst (planteart) har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Jord, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Strandnellike · Blad (plantedel) og Tørst (planteart) · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Strandnellike · Bladrand og Tørst (planteart) · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Strandnellike · Blomst og Tørst (planteart) · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Strandnellike · Danmark og Tørst (planteart) · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Strandnellike · Dækfrøede planter og Tørst (planteart) · Se mere »

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Februar og Strandnellike · Februar og Tørst (planteart) · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Strandnellike · Frø (plantedel) og Tørst (planteart) · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Strandnellike · Frugt og Tørst (planteart) · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Jord og Strandnellike · Jord og Tørst (planteart) · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Planter og Strandnellike · Planter og Tørst (planteart) · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Rod (plantedel) og Strandnellike · Rod (plantedel) og Tørst (planteart) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Strandnellike og Tokimbladede · Tørst (planteart) og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Strandnellike og Tørst (planteart)

Strandnellike har 52 relationer, mens Tørst (planteart) har 45. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 12.37% = 12 / (52 + 45).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Strandnellike og Tørst (planteart). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »