Hurtigere adgang end browser!
50 relationer: Actinid, Actinium, Ammoniak, Atommasseenhed, Atomnummer, Bly, Brydningsindeks, Bugspytkirtel, Cerium, Fission, Fossil, Glas, Grundstof, Halveringstid, Henfaldskæde, Isotop, Jacob Berzelius, Katalysator (kemi), Keramik, Kernebrændsel, Kernekraft, Kernereaktor, Kernevåben, Kræft, Leukæmi, Lever, Lunge, Magnesium, Metallegering, Mineral, Neutron, Nordisk mytologi, Optisk dispersion, Oxid, Parts per million, Periodiske system, Petroleum, Plutonium, Protactinium, Radioaktivitet, Radionuklid, Radon, Røntgenstråling, Salpetersyre, Smeltedigel, Sverige, Svovlsyre, Thorotrast, Uran, Wolfram.
Actinid
Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.
Ny!!: Thorium og Actinid · Se mere »
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Ny!!: Thorium og Actinium · Se mere »
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ny!!: Thorium og Ammoniak · Se mere »
Atommasseenhed
Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse.
Ny!!: Thorium og Atommasseenhed · Se mere »
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ny!!: Thorium og Atomnummer · Se mere »
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Ny!!: Thorium og Bly · Se mere »
Brydningsindeks
Når bølgefænomener bevæger sig mellem områder med forskellige udbredelseshastigheder for pågældende bølger, ændres bølgernes bevægelsesretninger ved det fænomen der kaldes for refraktion.
Ny!!: Thorium og Brydningsindeks · Se mere »
Bugspytkirtel
Placeringen af bugspytkirtlen Spiserør Mellemgulv Mave Lever Galdeblære Tolvfingertarm '''Bugspytskirtel''' Milt Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ med to funktioner.
Ny!!: Thorium og Bugspytkirtel · Se mere »
Cerium
Cerium er det 58.
Ny!!: Thorium og Cerium · Se mere »
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Ny!!: Thorium og Fission · Se mere »
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.
Ny!!: Thorium og Fossil · Se mere »
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Ny!!: Thorium og Glas · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Thorium og Grundstof · Se mere »
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Ny!!: Thorium og Halveringstid · Se mere »
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Ny!!: Thorium og Henfaldskæde · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Thorium og Isotop · Se mere »
Jacob Berzelius
Jöns Jacob Berzelius (født 29. august 1779 i Väversunda, Östergötland, død 7. august 1848 i Stockholm) var en svensk kemiker.
Ny!!: Thorium og Jacob Berzelius · Se mere »
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Ny!!: Thorium og Katalysator (kemi) · Se mere »
Keramik
Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.
Ny!!: Thorium og Keramik · Se mere »
Kernebrændsel
Atomkraftbrændslets cyklus. Uranen udvindes, beriges og klargøres til atomkraftbrændsel (1), som leveres til atomkraftværket. Efter anvendelsen i kraftværket videresendes de brugte brændselselementer til et genanvendelsesværk (2) eller til et oplagringssted (3), hvor de opbevares permanent i meget beskyttede omgivelser, som i en klippe. Ved genanvendelse kan 95 % af det brugte brændsel gøres klar igen til brug i kraftværket (4). Kernebrændsel er et materiale som kan forbruges med henblik på at få kerneenergi.
Ny!!: Thorium og Kernebrændsel · Se mere »
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ny!!: Thorium og Kernekraft · Se mere »
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Ny!!: Thorium og Kernereaktor · Se mere »
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Ny!!: Thorium og Kernevåben · Se mere »
Kræft
Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.
Ny!!: Thorium og Kræft · Se mere »
Leukæmi
Blodkræft (Leukæmi) er en fællesbetegnelse for sygdomme, hvor der er sket en ændring i knoglemarvens produktion af blodceller.
Ny!!: Thorium og Leukæmi · Se mere »
Lever
Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.
Ny!!: Thorium og Lever · Se mere »
Lunge
CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.
Ny!!: Thorium og Lunge · Se mere »
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Ny!!: Thorium og Magnesium · Se mere »
Metallegering
En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Ny!!: Thorium og Metallegering · Se mere »
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Ny!!: Thorium og Mineral · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Thorium og Neutron · Se mere »
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ny!!: Thorium og Nordisk mytologi · Se mere »
Optisk dispersion
Optiske prismer med høj (øverst) og lav (nederst) dispersion. Dispersion refererer til, at fasehastigheden af en elektromagnetisk bølge afhænger af bølgens frekvens.
Ny!!: Thorium og Optisk dispersion · Se mere »
Oxid
Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.
Ny!!: Thorium og Oxid · Se mere »
Parts per million
Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.
Ny!!: Thorium og Parts per million · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Thorium og Periodiske system · Se mere »
Petroleum
En petroleumslampe, der lyser ved afbrænding af petroleum. Petroleum er en fraktion af råolie med kogepunkt mellem 151 °C og 301 °C.
Ny!!: Thorium og Petroleum · Se mere »
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ny!!: Thorium og Plutonium · Se mere »
Protactinium
Protactinium er det 91.
Ny!!: Thorium og Protactinium · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Thorium og Radioaktivitet · Se mere »
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Ny!!: Thorium og Radionuklid · Se mere »
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Ny!!: Thorium og Radon · Se mere »
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Ny!!: Thorium og Røntgenstråling · Se mere »
Salpetersyre
Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.
Ny!!: Thorium og Salpetersyre · Se mere »
Smeltedigel
En smeltedigel (engelsk: melting pot) er oprindelig betegnelsen for en ildfast beholder til smeltning af metaller eller andre materialer ved høj temperatur.
Ny!!: Thorium og Smeltedigel · Se mere »
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Ny!!: Thorium og Sverige · Se mere »
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Ny!!: Thorium og Svovlsyre · Se mere »
Thorotrast
En flaske med Thorotrast Thorotrast er en kommerciel betegnelse for et kontrastmiddel til billeddiagnostik.
Ny!!: Thorium og Thorotrast · Se mere »
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Ny!!: Thorium og Uran · Se mere »
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Ny!!: Thorium og Wolfram · Se mere »
Omdirigeringer her:
Ionium, Thoriumisotoper, Torium.
