Ligheder mellem Vegetation og Vegetationsøkologi
Vegetation og Vegetationsøkologi har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Biomasse, Biotop, Eng, Højmose, Hede, Jord, Klima, Klima- og plantebælter, Klit, Lavmose, Lokalklima, Naturskov, Næringsstof (plantenæring), Overdrev, Plantesamfund, Strandenge, Succession (økologi), Tørvemos, Topografi.
Biomasse
Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal.
Biomasse og Vegetation · Biomasse og Vegetationsøkologi ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Vegetation · Biotop og Vegetationsøkologi ·
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Eng og Vegetation · Eng og Vegetationsøkologi ·
Højmose
Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.
Højmose og Vegetation · Højmose og Vegetationsøkologi ·
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.
Hede og Vegetation · Hede og Vegetationsøkologi ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Vegetation · Jord og Vegetationsøkologi ·
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Klima og Vegetation · Klima og Vegetationsøkologi ·
Klima- og plantebælter
Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.
Klima- og plantebælter og Vegetation · Klima- og plantebælter og Vegetationsøkologi ·
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Klit og Vegetation · Klit og Vegetationsøkologi ·
Lavmose
"Overgangs-rigkær", som det rettelig bør kaldes, er en lavmosetype. Lavmose er i modsætning til en højmose en naturtype, der får tilført vand via vandløb og dræn og eventuelt også gennem grundvandet.
Lavmose og Vegetation · Lavmose og Vegetationsøkologi ·
Lokalklima
Lokalklimaet er det klima, som findes på en bestemt egn.
Lokalklima og Vegetation · Lokalklima og Vegetationsøkologi ·
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Naturskov og Vegetation · Naturskov og Vegetationsøkologi ·
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Næringsstof (plantenæring) og Vegetation · Næringsstof (plantenæring) og Vegetationsøkologi ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Overdrev og Vegetation · Overdrev og Vegetationsøkologi ·
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Plantesamfund og Vegetation · Plantesamfund og Vegetationsøkologi ·
Strandenge
Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.
Strandenge og Vegetation · Strandenge og Vegetationsøkologi ·
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Succession (økologi) og Vegetation · Succession (økologi) og Vegetationsøkologi ·
Tørvemos
Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser.
Tørvemos og Vegetation · Tørvemos og Vegetationsøkologi ·
Topografi
Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Vegetation og Vegetationsøkologi
- Hvad de har til fælles Vegetation og Vegetationsøkologi
- Ligheder mellem Vegetation og Vegetationsøkologi
Sammenligning mellem Vegetation og Vegetationsøkologi
Vegetation har 88 relationer, mens Vegetationsøkologi har 91. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 10.61% = 19 / (88 + 91).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Vegetation og Vegetationsøkologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: