Ligheder mellem Vikingetid og Vikingetidens rustning og våben
Vikingetid og Vikingetidens rustning og våben har 38 ting til fælles (i Unionpedia): Bergen, Birka, Bue (våben), Bue og pil, Daneøkse, De Britiske Øer, Harald Hårderåde, Hedeby, Islændingesagaerne, Jarl (titel), Jern, Karl den Skaldede, Karl den Store, Kent, Kongeriget England, Leding, Middelalderen, Nationalmuseet, Norge, Normanniske erobring af England, Northumbria, Odin, Olav den Hellige, Pilespids, Saga, Skjold, Slaget ved Hastings, Slaget ved Stamford Bridge, Slaget ved Stiklestad, Spyd, ..., Store Hedenske Hær, Sværd, Sverige, Trold, Valkyrie, Velikij Novgorod, Vikinger, Vilhelm Erobreren. Expand indeks (8 mere) »
Bergen
Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.
Bergen og Vikingetid · Bergen og Vikingetidens rustning og våben ·
Birka
Birkas voldsted. Birka var en bebyggelse fra vikingetiden, der blev anlagt i slutningen af 700-tallet, og som var beboet til slutningen af 900-tallet.
Birka og Vikingetid · Birka og Vikingetidens rustning og våben ·
Bue (våben)
Hunnerbue En bue er et skydevåben, hvormed der kan affyres pile.
Bue (våben) og Vikingetid · Bue (våben) og Vikingetidens rustning og våben ·
Bue og pil
Bue og pil er et skydevåben, der består af et elastisk kasteapparat (bue) og langskaftede projektiler (pile).
Bue og pil og Vikingetid · Bue og pil og Vikingetidens rustning og våben ·
Daneøkse
Daneøksen eller den danske økse.
Daneøkse og Vikingetid · Daneøkse og Vikingetidens rustning og våben ·
De Britiske Øer
De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.
De Britiske Øer og Vikingetid · De Britiske Øer og Vikingetidens rustning og våben ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
Harald Hårderåde og Vikingetid · Harald Hårderåde og Vikingetidens rustning og våben ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Hedeby og Vikingetid · Hedeby og Vikingetidens rustning og våben ·
Islændingesagaerne
Egil Skallagrímsson i et manuskript af ''Egils saga'' fra 1600-tallet. Islændingesagaerne (Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden.
Islændingesagaerne og Vikingetid · Islændingesagaerne og Vikingetidens rustning og våben ·
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Jarl (titel) og Vikingetid · Jarl (titel) og Vikingetidens rustning og våben ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Vikingetid · Jern og Vikingetidens rustning og våben ·
Karl den Skaldede
Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.
Karl den Skaldede og Vikingetid · Karl den Skaldede og Vikingetidens rustning og våben ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Karl den Store og Vikingetid · Karl den Store og Vikingetidens rustning og våben ·
Kent
Kent ligger i det sydøstlige England. Kent er et grevskab i England, sydøst for London.
Kent og Vikingetid · Kent og Vikingetidens rustning og våben ·
Kongeriget England
Kongeriget England var en suveræn stat i Vesteuropa, der var beliggende på den sydlige del af øen Storbritannien.
Kongeriget England og Vikingetid · Kongeriget England og Vikingetidens rustning og våben ·
Leding
Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.
Leding og Vikingetid · Leding og Vikingetidens rustning og våben ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Middelalderen og Vikingetid · Middelalderen og Vikingetidens rustning og våben ·
Nationalmuseet
Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.
Nationalmuseet og Vikingetid · Nationalmuseet og Vikingetidens rustning og våben ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norge og Vikingetid · Norge og Vikingetidens rustning og våben ·
Normanniske erobring af England
Bayeux-tapetet fremstiller hændelserne, der førte til slaget ved Hastings og selve slaget. Den normanniske erobring af England begyndte i 1066 med Vilhelm Erobrerens invasion af Kongeriget England og hans sejr i slaget ved Hastings.
Normanniske erobring af England og Vikingetid · Normanniske erobring af England og Vikingetidens rustning og våben ·
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
Northumbria og Vikingetid · Northumbria og Vikingetidens rustning og våben ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Odin og Vikingetid · Odin og Vikingetidens rustning og våben ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Olav den Hellige og Vikingetid · Olav den Hellige og Vikingetidens rustning og våben ·
Pilespids
En pilespids er en spids for enden af en pil, der sættes på for at gøre den dødelig eller til at opfylde særlige formål.
Pilespids og Vikingetid · Pilespids og Vikingetidens rustning og våben ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Saga og Vikingetid · Saga og Vikingetidens rustning og våben ·
Skjold
Græsk bronzeskjold fra Delfi Et skjold har til opgave at afværge modstanderens slag.
Skjold og Vikingetid · Skjold og Vikingetidens rustning og våben ·
Slaget ved Hastings
Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.
Slaget ved Hastings og Vikingetid · Slaget ved Hastings og Vikingetidens rustning og våben ·
Slaget ved Stamford Bridge
Slaget ved Stamford Bridge i England stod den 25. september 1066 mellem en invaderende hær anført af den norske konge Harald Hårderåde og en hær under den nykronede engelske konge Harold Godwinson.
Slaget ved Stamford Bridge og Vikingetid · Slaget ved Stamford Bridge og Vikingetidens rustning og våben ·
Slaget ved Stiklestad
Slaget ved Stiklestad fandt sted 29. juli 1030.
Slaget ved Stiklestad og Vikingetid · Slaget ved Stiklestad og Vikingetidens rustning og våben ·
Spyd
Eksempler på spyd med stenklinger. Et spyd er et gammelt våben af et langt skaft (typisk træ) påmonteret en klinge (ofte sten eller Jern).
Spyd og Vikingetid · Spyd og Vikingetidens rustning og våben ·
Store Hedenske Hær
Den Store Hedenske Hær (The Great Heathen Army, angelsaksisk mycel hæþen here eller micel hæðen here eller "den store hær" (micel here eller "den store danske hær") var en vikingehær, som plyndrede og erobrede store dele af England i slutningen af det niende århundrede. Kilderne giver ingen præcise oplysninger om hærens størrelse til forskel fra mange andre skandinaviske hære i perioden, som er velbeskrevne, men den var helt klart blandt de største styrker af sin slags og bestod af hundreder af skibe og flere tusinde krigere. Den angelsaksiske krønike er en af de vigtigste kilder til hærens gøren og laden. Et sværd fra en viking begravet i Repton i Mercia. Dette sværd er nu i Derby Museum and Art Gallery. Hæren kan have sin oprindelse i den skare vikinger, der i 845 angreb Paris, måske anført af den legendariske Regnar Lodbrog. De invaderede det nuværende Nordfrankrig fra 850, plyndrede gentagne gange Rouen og flere mindre byer og havde sandsynligvis baser i området. Hæren kom til Storbritannien i slutningen af 865 og landede i East Anglia for at bosætte sig der. Nordiske sagn beretter hæren anførtes af Lodbrogssønnerne Halfdan Vidfavne, Ivar Benløs og Ubbe, og at at invasionen var svar på at Ella af Northumbria dræbte Regnar Lodbrog. I slutningen af 866 erobredes Northumbria, som forinden havde været ramt af interne stridigheder, og derefter East Anglia. I 867 blev York erobret efter et slag. 871 kom den "store sommerhær" fra Skandinavien. Denne forstærkede den store hedenske hær, og sammen kunne de i 874 erobre Mercia. Deres ophold i Derbyshire bevidnes blandt andet af en massegrav for 250 ved Repton og af Heath Wood-gravhøjene i nærheden. Samme år bosatte en væsentlig del af styrken sig i de erobrede områder, fulgt af en anden gruppe i 877. Halfdan flyttede nordover for at angribe pikterne, mens Guthrum blev tilbage som anfører i syd, og i 876 fik de selskab af flere styrker og vandt slaget ved Wareham. Alfred den Store slog igen og besejrede endelig hæren i slaget ved Edington 878. Efter Edington sluttede Alfred den Store og Guthrum fred, og Danelagen blev etableret. Bosættere fra hedningehæren grundlagde kongeriget York, som fandtes (med afbrydelser) til 950'erne.
Store Hedenske Hær og Vikingetid · Store Hedenske Hær og Vikingetidens rustning og våben ·
Sværd
Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.
Sværd og Vikingetid · Sværd og Vikingetidens rustning og våben ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Sverige og Vikingetid · Sverige og Vikingetidens rustning og våben ·
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Trold og Vikingetid · Trold og Vikingetidens rustning og våben ·
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Valkyrie og Vikingetid · Valkyrie og Vikingetidens rustning og våben ·
Velikij Novgorod
Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.
Velikij Novgorod og Vikingetid · Velikij Novgorod og Vikingetidens rustning og våben ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Vikinger og Vikingetid · Vikinger og Vikingetidens rustning og våben ·
Vilhelm Erobreren
Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.
Vikingetid og Vilhelm Erobreren · Vikingetidens rustning og våben og Vilhelm Erobreren ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Vikingetid og Vikingetidens rustning og våben
- Hvad de har til fælles Vikingetid og Vikingetidens rustning og våben
- Ligheder mellem Vikingetid og Vikingetidens rustning og våben
Sammenligning mellem Vikingetid og Vikingetidens rustning og våben
Vikingetid har 378 relationer, mens Vikingetidens rustning og våben har 149. Da de har til fælles 38, den Jaccard indekset er 7.21% = 38 / (378 + 149).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Vikingetid og Vikingetidens rustning og våben. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: