Ligheder mellem Ædelkortlæbe og Rosenskovmærke
Ædelkortlæbe og Rosenskovmærke har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig brunelle, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Dækfrøede planter, Etårsskud, Kaspiske Hav, Lammeøre, Planter, Rod (plantedel), Soløje, Tokimbladede, Vækstform.
Almindelig brunelle
Almindelig brunelle (Prunella vulgaris) er en 5-25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks på enge og i vejkanter.
Ædelkortlæbe og Almindelig brunelle · Almindelig brunelle og Rosenskovmærke ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ædelkortlæbe og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Rosenskovmærke ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Ædelkortlæbe og Bladstilling · Bladstilling og Rosenskovmærke ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ædelkortlæbe og Blomst · Blomst og Rosenskovmærke ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ædelkortlæbe og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Rosenskovmærke ·
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Ædelkortlæbe og Etårsskud · Etårsskud og Rosenskovmærke ·
Kaspiske Hav
Det Kaspiske hav ved Khezeshahr Den kosakiske rebel og pirat, Stenka Razin, på togt på det Kaspiske Hav (Vasily Surikov, 1906) Det Kaspiske Hav (Каспийское море,; Xəzər dənizi, Каспий теңізі, دریای خزر,, eller دریای مازندران, Hazar deňizi, კასპიის ზღვა) er en endorheisk sø, der ligger på grænsen mellem Asien og Europa mellem landene Iran, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan.
Ædelkortlæbe og Kaspiske Hav · Kaspiske Hav og Rosenskovmærke ·
Lammeøre
Lammeøre (Stachys byzantina) er en staude med en busket vækst.
Ædelkortlæbe og Lammeøre · Lammeøre og Rosenskovmærke ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ædelkortlæbe og Planter · Planter og Rosenskovmærke ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ædelkortlæbe og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Rosenskovmærke ·
Soløje
Soløje (Helianthemum nummularium), eller almindelig soløje, er en flerårig, urteagtig plante eller halvbusk med en nedliggende til opstigende vækst.
Ædelkortlæbe og Soløje · Rosenskovmærke og Soløje ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ædelkortlæbe og Tokimbladede · Rosenskovmærke og Tokimbladede ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ædelkortlæbe og Rosenskovmærke
- Hvad de har til fælles Ædelkortlæbe og Rosenskovmærke
- Ligheder mellem Ædelkortlæbe og Rosenskovmærke
Sammenligning mellem Ædelkortlæbe og Rosenskovmærke
Ædelkortlæbe har 58 relationer, mens Rosenskovmærke har 83. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 9.22% = 13 / (58 + 83).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ædelkortlæbe og Rosenskovmærke. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: