Ligheder mellem Ælfgifu af York og Ælfthryth, dronning af England
Ælfgifu af York og Ælfthryth, dronning af England har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Ealdorman, Emma af Normandiet, Englands dronninger og prinsgemaler, Ethelred 2. den Rådvilde, Knud den Store, Kongeriget England, Romerskkatolske kirke, William af Malmesbury.
Ealdorman
Ealdorman er en politisk titel, der blev brugt om den øverste leder og kongens repræsentant for et syssel (angelsaksisk shire) i England i den tidlige middelalder.
Ælfgifu af York og Ealdorman · Ælfthryth, dronning af England og Ealdorman ·
Emma af Normandiet
Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor.
Ælfgifu af York og Emma af Normandiet · Ælfthryth, dronning af England og Emma af Normandiet ·
Englands dronninger og prinsgemaler
Katarina af Valois De engelske dronninger og prinsgemaler var ægtefæller til de regerende monarker i Kongeriget England, der ikke selv regerede England: ægtefæller til nogle engelske monarker, der selv var engelske monarker, er ikke opført, det omfatter Maria 1. og Filip, der regerede sammen i 1500-tallet og Vilhelm 3. og Maria 2., der regerede sammen i 1600-tallet.
Ælfgifu af York og Englands dronninger og prinsgemaler · Ælfthryth, dronning af England og Englands dronninger og prinsgemaler ·
Ethelred 2. den Rådvilde
Ethelred 2. eller Æthelred 2. (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016) med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016.
Ælfgifu af York og Ethelred 2. den Rådvilde · Ælfthryth, dronning af England og Ethelred 2. den Rådvilde ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Ælfgifu af York og Knud den Store · Ælfthryth, dronning af England og Knud den Store ·
Kongeriget England
Kongeriget England var en suveræn stat i Vesteuropa, der var beliggende på den sydlige del af øen Storbritannien.
Ælfgifu af York og Kongeriget England · Ælfthryth, dronning af England og Kongeriget England ·
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Ælfgifu af York og Romerskkatolske kirke · Ælfthryth, dronning af England og Romerskkatolske kirke ·
William af Malmesbury
William af Malmesbury (født ca. 1080, død ca. 1143) var en engelsk historiker.
Ælfgifu af York og William af Malmesbury · Ælfthryth, dronning af England og William af Malmesbury ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ælfgifu af York og Ælfthryth, dronning af England
- Hvad de har til fælles Ælfgifu af York og Ælfthryth, dronning af England
- Ligheder mellem Ælfgifu af York og Ælfthryth, dronning af England
Sammenligning mellem Ælfgifu af York og Ælfthryth, dronning af England
Ælfgifu af York har 18 relationer, mens Ælfthryth, dronning af England har 37. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 14.55% = 8 / (18 + 37).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ælfgifu af York og Ælfthryth, dronning af England. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: