Ligheder mellem Østrig-Ungarn og Østrigs historie
Østrig-Ungarn og Østrigs historie har 54 ting til fælles (i Unionpedia): Østrig, Østrigske kejsere, Bøhmen, Berlinerkongressen, Bosnien-Hercegovina, Budapest, Bulgarien, Den nationale selvbestemmelsesret, Det østrig-ungarske kompromis, Domstol, Forfatning, Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn, Galicien (Centraleuropa), Habsburgske Arvelande, Istrien, Italien, Jøder, Karl 1. af Østrig, Kärnten, Kejserriget Østrig, Klagenfurt, Klemens von Metternich, Krain, Kroatien, Leopold Berchtold, Linz, Mæhren, Nazi-Tyskland, Niederösterreich, Oberösterreich, ..., Prag, Rumænien, Saint-Germain-traktaten (1919), Sarajevo, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Steiermark, Sydtyrol, Tjekkiet, Transsylvanien, Trianon-traktaten, Trieste, Tripelalliancen, Tyrol, Tyrol (delstat), Ungarn, Ungarsk (sprog), Veneto, Vorarlberg, Wien, 2. verdenskrig, 21. oktober, 3. oktober. Expand indeks (24 mere) »
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Østrig og Østrig-Ungarn · Østrig og Østrigs historie ·
Østrigske kejsere
Den østrigske kejserfane Det østrigske kejserrige udråbtes i 1804 af Franz 1., der indtil 1806 var tysk-romersk kejser.
Østrig-Ungarn og Østrigske kejsere · Østrigs historie og Østrigske kejsere ·
Bøhmen
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.
Østrig-Ungarn og Bøhmen · Østrigs historie og Bøhmen ·
Berlinerkongressen
Berlinkongressen. Maleri af Anton von Werner. Berlinerkongressen var et møde, der blev holdt med Europas førende magter og det Osmanniske Rige i Berlin fra 13. juni til 13. juli 1878.
Østrig-Ungarn og Berlinerkongressen · Østrigs historie og Berlinerkongressen ·
Bosnien-Hercegovina
Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet): Боснa и Херцеговина) er et land på Balkanhalvøen omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har en smal adgang til Adriaterhavet.
Østrig-Ungarn og Bosnien-Hercegovina · Østrigs historie og Bosnien-Hercegovina ·
Budapest
Budapest er Ungarns hovedstad.
Østrig-Ungarn og Budapest · Østrigs historie og Budapest ·
Bulgarien
Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.
Østrig-Ungarn og Bulgarien · Østrigs historie og Bulgarien ·
Den nationale selvbestemmelsesret
Den nationale selvbestemmelsesret er et retsprincip, der betegner de forskellige nationers ret til at bestemme selv over deres egne anliggender.
Østrig-Ungarn og Den nationale selvbestemmelsesret · Østrigs historie og Den nationale selvbestemmelsesret ·
Det østrig-ungarske kompromis
Østrig-Ungarns flag Det østrig-ungarske kompromis (tysk: Ausgleich, ungarsk: kiegyezés) er en aftale, der blev indgået i februar 1867 mellem Østrig og Ungarn som grundlag for dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.
Østrig-Ungarn og Det østrig-ungarske kompromis · Østrigs historie og Det østrig-ungarske kompromis ·
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Østrig-Ungarn og Domstol · Østrigs historie og Domstol ·
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Østrig-Ungarn og Forfatning · Østrigs historie og Forfatning ·
Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn
Franz Joseph 1. (I.) (født 18. august 1830, død 21. november 1916) tilhørte Habsburg-dynastiet og var kejser af Østrig, konge af Ungarn og konge af Bøhmen fra 1848 til 1916.
Østrig-Ungarn og Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn · Østrigs historie og Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn ·
Galicien (Centraleuropa)
Galiciens beliggenhed i Europa. Byen Stanisławów (nu Ivano-Frankivsk) i det østlige Galicien. Galiciens administrative opdeling omkring 1914. Galicien (Galicja; Galizien; Gácsország) er en historisk region i det østlige Centraleuropa, i dag delt mellem Polen og Ukraine.
Østrig-Ungarn og Galicien (Centraleuropa) · Østrigs historie og Galicien (Centraleuropa) ·
Habsburgske Arvelande
De Habsburgske Arvelande (tysk: Habsburgische Erblande) er en betegnelse for de territorier, hvor Huset Habsburg var arvelige fyrster, og som havde været i dynastiets besiddelse gennem længere tid.
Østrig-Ungarn og Habsburgske Arvelande · Østrigs historie og Habsburgske Arvelande ·
Istrien
Kort over Istrien Istrien (kroatisk og slovensk: Istra, italiensk: Istria) er den største halvø i Adriaterhavet.
Østrig-Ungarn og Istrien · Østrigs historie og Istrien ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Østrig-Ungarn og Italien · Østrigs historie og Italien ·
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Østrig-Ungarn og Jøder · Østrigs historie og Jøder ·
Karl 1. af Østrig
Karl 1.
Østrig-Ungarn og Karl 1. af Østrig · Østrigs historie og Karl 1. af Østrig ·
Kärnten
Kärnten (slovensk: Koroška) er en delstat i Østrig.
Østrig-Ungarn og Kärnten · Østrigs historie og Kärnten ·
Kejserriget Østrig
Kejserriget Østrig blev oprettet af de tidligere habsburgske arvelande i 1804.
Østrig-Ungarn og Kejserriget Østrig · Østrigs historie og Kejserriget Østrig ·
Klagenfurt
Klosteret Viktring i Klagenfurt Klagenfurt (slovensk: Celovec) er hovedstad i den østrigske delstat Kärnten.
Østrig-Ungarn og Klagenfurt · Østrigs historie og Klagenfurt ·
Klemens von Metternich
Klemens Wenzel Lothar, Fürst von Metternich-Winneburg-Beilstein (født 15. maj 1773, død 11. juni 1859 kendt som fyrst Metternich) var en østrigsk statsmand og udenrigsminister, der regnes for en af de vigtigste diplomater i sin tid.
Østrig-Ungarn og Klemens von Metternich · Østrigs historie og Klemens von Metternich ·
Krain
Krain i Østrig-Ungarn (nr. 4 på kortet). Laibach er det tyske navn for Ljubljana Krains våben indtil 1918 Krain (slovensk Kranjska) er et område i Slovenien.
Østrig-Ungarn og Krain · Østrigs historie og Krain ·
Kroatien
Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.
Østrig-Ungarn og Kroatien · Østrigs historie og Kroatien ·
Leopold Berchtold
Slottet i Buchlau Leopold Berchtold (ungarsk:Gróf Berchtold Lipót) (18. april 1863 i Wien – 21. november 1942 i Peresznye ved Sopron) var en østrig-ungarsk politiker og spillede en vigtig rolle under Julikrisen, der førte til udbruddet af 1. verdenskrig.
Østrig-Ungarn og Leopold Berchtold · Østrigs historie og Leopold Berchtold ·
Linz
Linz er en by i Østrigs delstat Oberösterreich med godt 189.000 indbyggere, hvilket gør den til den tredje største by i Østrig efter Wien og Graz.
Østrig-Ungarn og Linz · Østrigs historie og Linz ·
Mæhren
Mæhrens våbenskjold Tjekkiske lande og nuværende administrative regioner url-status.
Østrig-Ungarn og Mæhren · Østrigs historie og Mæhren ·
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Østrig-Ungarn og Nazi-Tyskland · Østrigs historie og Nazi-Tyskland ·
Niederösterreich
Niederösterreich er en delstat i Østrig.
Østrig-Ungarn og Niederösterreich · Østrigs historie og Niederösterreich ·
Oberösterreich
Oberösterreich er en delstat i Østrig.
Østrig-Ungarn og Oberösterreich · Østrigs historie og Oberösterreich ·
Prag
Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving.
Østrig-Ungarn og Prag · Østrigs historie og Prag ·
Rumænien
Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.
Østrig-Ungarn og Rumænien · Østrigs historie og Rumænien ·
Saint-Germain-traktaten (1919)
Opdelingen af Østrig-Ungarn efter 1. verdenskrig Saint-Germain-traktaten fastsatte efter 1. verdenskrig opløsningen af den østrigske del af Østrig-Ungarn og betingelserne for den nye Republik Østrig.
Østrig-Ungarn og Saint-Germain-traktaten (1919) · Østrigs historie og Saint-Germain-traktaten (1919) ·
Sarajevo
Sarajevo (kyrillisk: Сарајево) er hovedstaden og det største byområde i Bosnien og Hercegovina med indbyggere.
Østrig-Ungarn og Sarajevo · Østrigs historie og Sarajevo ·
Serbien
Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.
Østrig-Ungarn og Serbien · Østrigs historie og Serbien ·
Slovakiet
Slovakiet er en stat i Centraleuropa.
Østrig-Ungarn og Slovakiet · Østrigs historie og Slovakiet ·
Slovenien
Republikken Slovenien er et land i Centraleuropa.
Østrig-Ungarn og Slovenien · Østrigs historie og Slovenien ·
Steiermark
Steiermark er en af de 9 delstater i Østrig med hovedstaden Graz.
Østrig-Ungarn og Steiermark · Østrigs historie og Steiermark ·
Sydtyrol
Kort over Sydtyrols beliggenhed i ItalienSydtyrols flag Alto Adige/Sydtyrol (Südtirol, Sudtirolo (sidstnævnte er ikke officielt navn og næppe gangbart heller) er en autonom provins i det nordlige Italien. Det er den ene af to autonome provinser, der udgør den autonome italienske region Trentino-Alto Adige. Provinsen har et areal på og et samlet befolkningstal på indbyggere. Provinsens hovedby er Bolzano, på tysk: Bozen (Ladin: Balsan eller Bulsan). Sydtyrol (der er også et Østtirol, der efter grænsedragningen i 1920 og før bygningen af Grossglockner Hochalpenstrasse var en østrigsk enklave) har et sprogligt og kulturelt fællesskab med den østrigske delstat Tirol nord for Brennerpasset, og sammen med det italiensk-talende Trentino mod syd havde området tidligere den overordnede betegnelse Welsch-Tirol med en tusindårig tilknytning til det tysk-romerske rige og dets arvtager efter Napoleonstiden: det habsburgske Kejserrige Østrig og dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Provinsen er i store træk afgrænset til det øvre flodbækken for Etsch-floden, på ital.: Fiume Adige, Italiens næst længste flod (efter Po). Saint-Germain-freden i 1920 overlod helt uden afstemninger af nogen art Sydtirol til det italienske kongeriges styre som krigsrov efter 1. v erdenskrig, på tværs af sproggrænser og folkeret. Floden Adige (Etsch) gav floden navn til den nye italienske provins eller region Trentino-Alto Adige. Op til nutiden har betegnelsen været en italiensk eufemisme for "Sydtyrol". Drusus-monumentet i Bozen/Bolzano mellem den indre by og den italienske bydel på den anden side af flode, ved Ponte Druso/Drusus-Brücke har siden 1920 været samlingspunkt for højreradikale italienere, fascister og neofascister. Og tilsvarende en anstødssten og symbol på den italienske (fascistiske) statsterror og undertrykkelse af sydtirolernes sprog. Sydtyrol ligger i trafikkorridoren over og snart også under Brennerpasset (med Brenner Basistunnelen) til Insbruck i Østrig og München i det tyske delstat Bayern mod N. og Verona og Bologna mod S, samt Milano mod SV og Veneto-regionen mod Ø. Brennerpasset danner grænse mellem Itaklien og Østrig. Dette alpepas, der med sin motorvej og jernbane er den letteste pasovergang mellem Nordeuropa og Sydeuropa var Romerrigets Via Raetia. Udover den landskabelige turisme, der ligger på vejen til Italien, tilbyder Sydtyrol også på skisport i vintersæsonen, dog ikke i samme grad som det nærliggenmde Cortina d'Ampezzo. Mest storladent udfolder sig de stejle Dolomitter. Dolomitterne tæller adskillige tinder og tæller adskillige tinger over 3000 meter over havets o. Her ligger bjerget Rosengarten, synlig fra Bozen/Bolzano. Denne "rosenhave", der består af nærmest lodrette nøgne klipper, har måske fået sit navn efter alpegløden ved solnedgangs. En del af Dolomitterne er på UNESCO's verdensnaturarvsliste. Den sproglige ligestillling i efterkrigstiden kunne ikke formilde østrigsk sindede separatister i at udførte terror op gennem 1960'erne. Men med provinsens autonomi og samarbejde henover landegrænserne er denne tirolerbevægelse dødet ud, ligesom i andre steder af Europa. Men Drusus-monumentet er stadig i dag afspærret af myndighederne. Sydtirol er den nordlige, overvejende tysktalende del af den italienske region Trentino-Alto Adige (Trentino mod syd, og det østrigske Tirol nord herfor med det østrigske Østtirol som enklave efter 1920 og inden etableringen af vejforbindelsen Grossglockner Hochalpenstrasse mellem Østtirol og det øvrige Østrig (til delstaten Land Salzburg). som provinsen er navngivet efter Alto Adige, dvs. "Øvre Etsch", idet Etsch eller Adige afvander Sydtirol. Det tysktalende befolkningsflertal foretrækker "Südtirol", ligesom præferencen blandt udlændinge med et "Tirol" eller det forældede og angelsaksiske "Tyrol" med et "syd" foran som provinsbetegnelse: "Südtirol" fremfor det italienske "Alto Adige der er en geografisk k og kun tilsyneladende neutral betegnelse mere end navnet på et landskab eller en provins. Tyrol (iberegnet den østrigske delstat Tirol nord for Brenner-passet) er opkaldt efter Schloss Tirol (nær Brixen/Bressanone), fra 1920 på italiensk: Castel Tirolo). ''Atlas Tyrolensis'' viser hele amtet Tyrol, det er trykt i Wien i 1774 Ifølge data fra 2014, som er baseret på opgørelsen fra 2011, så er 62,3 % af befolkningen tysktalende (højtysk i en skrevet norm og en sydbayersk dialekt i talesprog); 23,4 % af befolkningen taler italiensk, primært omkring de to største byer (Bozen/Bolzano og Meran/Merano); 4,1 % taler ladin, et rætoromansk sprog; 10,2 % af befolkningen (primært immigranter) taler et andet sprog som modersmål. Sydtyrol er tildelt et betydeligt niveau af selvstyre, der består af en stor bredde af lovgivende og udøvende magtbeføjelser og et skattesystem der muliggør styret at fastholde en stor del af skatteindtægterne, men alligevel bidrager med mere til nationalbudgettet end provinsen modtager. I 2011 var Sydtyrol blandt de mest velhavende provinser i Italien og i Den Europæiske Union. I en bredere sammenhæng udgør provinsen et af tre medlemmer af Euroregionen Tirol-Südtirol-Trentino, som består af næsten det samme område som det historiske område Welsch-Tirol eller blot: Tirol eller Tyrol.
Østrig-Ungarn og Sydtyrol · Østrigs historie og Sydtyrol ·
Tjekkiet
Tjekkiet (Česko), officielt Den Tjekkiske Republik (tjekkisk: Česká republika) er et land i Centraleuropa.
Østrig-Ungarn og Tjekkiet · Østrigs historie og Tjekkiet ·
Transsylvanien
Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918 Rumænien med Transsylvanien i gult. Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890. Orthodox kapel i Transsylvanien Landskab i Transsylvanien Bygninger i byen Sibiu Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien nord og vest for Karpaterne.
Østrig-Ungarn og Transsylvanien · Østrigs historie og Transsylvanien ·
Trianon-traktaten
Fra undertegnelsen 4. juni 1920 Le Grand Trianon i Slottet i Versailles, hvor traktaterne blev undertegnet Trianon-traktaten eller fredsaftalen i Trianon er en fredstraktat undertegnet den 4. juni 1920 på Grand Trianon i Versailles i Frankrig mellem de allierede og tilsluttede magter på den ene side, og Ungarn på den anden.
Østrig-Ungarn og Trianon-traktaten · Østrigs historie og Trianon-traktaten ·
Trieste
Trieste er en havneby i det nordøstlige hjørne af Italien med indbyggere.
Østrig-Ungarn og Trieste · Østrigs historie og Trieste ·
Tripelalliancen
Tripelalliancen i 1913, markeret med rød. Tripelalliancen var en militær alliance blandt Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien.
Østrig-Ungarn og Tripelalliancen · Østrigs historie og Tripelalliancen ·
Tyrol
Tyrol (Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa.
Østrig-Ungarn og Tyrol · Østrigs historie og Tyrol ·
Tyrol (delstat)
Tyrol er en af Østrigs 9 delstater og er den delstat, der er mest præget af Alperne og samtidig den tyndest befolkede.
Østrig-Ungarn og Tyrol (delstat) · Østrigs historie og Tyrol (delstat) ·
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Østrig-Ungarn og Ungarn · Østrigs historie og Ungarn ·
Ungarsk (sprog)
Ungarsk (magyar) er sproget i den uraliske sprogstamme.
Østrig-Ungarn og Ungarsk (sprog) · Østrigs historie og Ungarsk (sprog) ·
Veneto
Veneto er en region i Italien.
Østrig-Ungarn og Veneto · Østrigs historie og Veneto ·
Vorarlberg
Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater.
Østrig-Ungarn og Vorarlberg · Østrigs historie og Vorarlberg ·
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
Østrig-Ungarn og Wien · Østrigs historie og Wien ·
2. verdenskrig
2.
Østrig-Ungarn og 2. verdenskrig · Østrigs historie og 2. verdenskrig ·
21. oktober
21.
Østrig-Ungarn og 21. oktober · Østrigs historie og 21. oktober ·
3. oktober
3.
Østrig-Ungarn og 3. oktober · Østrigs historie og 3. oktober ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Østrig-Ungarn og Østrigs historie
- Hvad de har til fælles Østrig-Ungarn og Østrigs historie
- Ligheder mellem Østrig-Ungarn og Østrigs historie
Sammenligning mellem Østrig-Ungarn og Østrigs historie
Østrig-Ungarn har 177 relationer, mens Østrigs historie har 523. Da de har til fælles 54, den Jaccard indekset er 7.71% = 54 / (177 + 523).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Østrig-Ungarn og Østrigs historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: