Hurtigere adgang end browser!
24 relationer: Andromeda, Andromeda (stjernebillede), Chandra X-ray Observatory, Den lokale galaksegruppe, Edwin Hubble, Galaksehob, Galakserotation, GR 8 galaksen, Gravitation, Intergalaktisk rejse, Jordens fremtid, Kosmisk afstandsstige, Luhasoo, Mælkevejen, Messier 110, Messiers katalog, Parsec, Planetarisk tåge, Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen, Solens dannelse og udvikling, Virgo-superhoben, Walter Baade, WASP-33, 1924.
Andromeda
Navnet Andromeda bruges i forskellige sammenhænge.
Ny!!: Andromedagalaksen og Andromeda · Se mere »
Andromeda (stjernebillede)
Andromeda er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.
Ny!!: Andromedagalaksen og Andromeda (stjernebillede) · Se mere »
Chandra X-ray Observatory
Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999.
Ny!!: Andromedagalaksen og Chandra X-ray Observatory · Se mere »
Den lokale galaksegruppe
Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.
Ny!!: Andromedagalaksen og Den lokale galaksegruppe · Se mere »
Edwin Hubble
Edwin Powell Hubble (født 20. november 1889, død 28. september 1953) var en amerikansk astronom.
Ny!!: Andromedagalaksen og Edwin Hubble · Se mere »
Galaksehob
Galaksehoben Abell 2744 En galaksehob er en samling af galakser, der er bundet til hinanden af tyngdekraften, således at de roterer om et fælles lokalt tyngdepunkt.
Ny!!: Andromedagalaksen og Galaksehob · Se mere »
Galakserotation
Illustration af spiralgalaksen Mælkevejen der roterer om et sort hul i centrum. Vores stjerne Solen/Solsystemet ligger i spiralarmen Orion Arm/Orion Spur. Solens kredsløb varer 250 millioner år, de stjerner der ligger tættest på centrum har et hurtigere kredsløb, solen ligger i den ydre del af galakesen. IR billede af Spiralgalaksen Mælkevejen. Galakserotation beskriver en spiralgalakses rotation.
Ny!!: Andromedagalaksen og Galakserotation · Se mere »
GR 8 galaksen
GR 8 (også kaldet UGC 8091) er en gas-rig irregulær dværggalakse af typen ImV i stjernebilledet Jomfruen.
Ny!!: Andromedagalaksen og GR 8 galaksen · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Andromedagalaksen og Gravitation · Se mere »
Intergalaktisk rejse
En intergalaktisk rejse er hvor et objekt f.eks.
Ny!!: Andromedagalaksen og Intergalaktisk rejse · Se mere »
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Ny!!: Andromedagalaksen og Jordens fremtid · Se mere »
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Ny!!: Andromedagalaksen og Kosmisk afstandsstige · Se mere »
Luhasoo
Luhasoo. Natlandskab fra Luhasoo, Võrumaa, Estland. På himlen ser man Mælkevejen, Andromedagalaksen og en meteor fra Perseiderne som en streg hen over himlen. I horisonten ses lysforurening. Luhasoo (også: Vanamõisa soo, Kellamäe soo) er en mose i Rõuge Vald, Võrumaa.
Ny!!: Andromedagalaksen og Luhasoo · Se mere »
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Andromedagalaksen og Mælkevejen · Se mere »
Messier 110
Messier 110 eller M110, også kendt som NGC 205, er en rund dværggalakse som er satellit-galakse til Andromedagalaksen.
Ny!!: Andromedagalaksen og Messier 110 · Se mere »
Messiers katalog
Stjernekort over alle objekter i kataloget Messiers katalog er en liste med astronomiske objekter udenfor Solsystemet, udarbejdet fra 1758 til 1781 af den franske astronom Charles Messier.
Ny!!: Andromedagalaksen og Messiers katalog · Se mere »
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Ny!!: Andromedagalaksen og Parsec · Se mere »
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Ny!!: Andromedagalaksen og Planetarisk tåge · Se mere »
Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
CGI, af NASA. Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen er et galaksesammenstød, som er forudsagt til at ske om 4 milliarder år mellem de to største galakser i den lokale galaksegruppe - heriblandt Mælkevejen (som f.eks. har solsystemet og Jorden) og Andromedagalaksen, idet de involverede stjerner er tilstrækkeligt langt væk fra hinanden, er det er usandsynligt, at nogen af dem vil kollidere.
Ny!!: Andromedagalaksen og Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen · Se mere »
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Ny!!: Andromedagalaksen og Solens dannelse og udvikling · Se mere »
Virgo-superhoben
Afstande fra den lokale galaksegruppe til udvalgte grupper og hobe inden for Virgo-superhoben. Virgo-superhoben (Virgo SC) eller den Lokale superhob (LSC eller LS) er den irregulære superhob af galakser, som blandt andet omfatter Den lokale gruppe, hvortil Mælkevejen og Andromedagalaksen hører.
Ny!!: Andromedagalaksen og Virgo-superhoben · Se mere »
Walter Baade
Walter Baade (født 24. marts 1893 i Schröttinghausen, død 25. juni 1960 i Göttingen) var en tysk astronom og astrofysiker.
Ny!!: Andromedagalaksen og Walter Baade · Se mere »
WASP-33
WASP-33 (også kendt som HD 15082) er en stjerne der befinder sig 378 lysår fra Jorden i den samme konstellation som Andromedagalaksen.
Ny!!: Andromedagalaksen og WASP-33 · Se mere »
1924
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).
Ny!!: Andromedagalaksen og 1924 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Andromeda-galaksen, M31, Messier 31, NGC 224, UGC 454.
