Indholdsfortegnelse
31 relationer: Angelsaksisk litteratur, Antikkens slutning, Aristoteles, Boethius, Boethius (månekrater), Bogtabet i senantikken, Den guddommelige Komedie, Filosofi i middelalderen, Filosofiens historie, Filosofiens trøst, Geoffrey Chaucer, Herulere, Johannes Scotus Eriugena, Lorenzo Valla, Månekratere, A-B, Middelalderen, Musik fra middelalderen, Neoplatonisme, Pave Johannes 1., Pave Symmachus, Porfyr (filosof), Posebind, Romerrigets undergang, Romersk litteratur, Scholia, Senantikken, Skolen i Athen, Stoicisme, Universalieproblemet, 5. århundrede, 525.
Angelsaksisk litteratur
Sankt Edmund martyren kronet af engle. Et manuskript ved Bury St Edmunds fra ca. 1130. "Sutton Hoo-hjelmen" er blevet et symbol på den angelsaksiske tid. Første side af ''Peterborough-krøniken'', som sandsynligvis er nedskrevet omkring 1150, og som er en af de vigtigste kilder til ''Den angelsaksiske krønike''.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Angelsaksisk litteratur
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Antikkens slutning
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Aristoteles
Boethius
Boethius kan have flere betydninger.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Boethius
Boethius (månekrater)
Boethius er et lille nedslagskrater på Månen.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Boethius (månekrater)
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Bogtabet i senantikken
Den guddommelige Komedie
alt.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Den guddommelige Komedie
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Filosofi i middelalderen
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Filosofiens historie
Filosofiens trøst
Denne tidlige trykte bog har mange håndmalede illustrationer som viser "Fru Filosofi" og scener fra dagliglivet i 1400-tallet i Gent (1485) Filosofiens trøst (Consolatio philosophiae) er et filosofisk værk, som Boëthius skrev i 524 e.Kr.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Filosofiens trøst
Geoffrey Chaucer
Geoffrey Chaucer (født ca. 1343, død 25. oktober 1400) var både engelsk forfatter, digter, filosof, hofmand og diplomat.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Geoffrey Chaucer
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Herulere
Johannes Scotus Eriugena
Johannes Scotus Eriugena (ca. 810 – ca. 877) var en irsk filosof, poet og teolog som opholdt sig i Frankrig i mere end 30 år, blandt andet ved det franske hof.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Johannes Scotus Eriugena
Lorenzo Valla
Lorenzo (Laurentius) Valla (født 1407 i Rom, død 1. august 1457 sammesteds) var en italiensk humanist.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Lorenzo Valla
Månekratere, A-B
Dette er en del af listen over månekratere, nemlig de kratere, hvis navn begynder med bogstaverne A eller B. De satellitkratere, som hører til et krater, er beskrevet på den respektive kraterartikel, og denne indeholder også kildeangivelser til de oplysninger, som fremgår nedenfor.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Månekratere, A-B
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Middelalderen
Musik fra middelalderen
Billede fra middelalderligt håndskrift. Musik fra middelalderen er musik fra tiden mellem ca.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Musik fra middelalderen
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Neoplatonisme
Pave Johannes 1.
Johannes 1., med tilnavnet "den Hellige" (pave 523 — 18. maj 526), var fra Toscana.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Pave Johannes 1.
Pave Symmachus
Symmachus (græsk for "forbundsfælle") var født på Sardinien og døde 19. juli 514 i Rom.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Pave Symmachus
Porfyr (filosof)
Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Porfyr (filosof)
Posebind
Bog i posebind i en apostels hånd på altertavlen i Tranbjerg Kirke Posebind fra Nürnberg (Hs 17231) af 1471 Et posebind eller en posebog er en type bogbind, som blev benyttet i Europa ca.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Posebind
Romerrigets undergang
Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Romerrigets undergang
Romersk litteratur
Med den romerske litteratur menes i almindelighed oldtidens latinske litteratur mellem ca.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Romersk litteratur
Scholia
Scholia (ental scholion; fra græsk σχόλιον, "kommentar", "fortolkning") er grammatiske, kritiske eller forklarende kommentarer, enten originale eller taget fra allerede eksisterende kommentarer, som er indsatte i marginen på et manuskript af en antik forfatter eller som glosser.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Scholia
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Senantikken
Skolen i Athen
''Skolen i Athen'' Skolen i Athen (italiensk Scuola di Atene) er en fresko i rummet Stanza della Segnatura i Vatikanpaladset i Rom.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Skolen i Athen
Stoicisme
Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Stoicisme
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og Universalieproblemet
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og 5. århundrede
525
---- Se også 525 (tal) ----.
Se Anicius Manlius Severinus Boëthius og 525
Også kendt som Anicius Manlius Severinus Boetheus.