Indholdsfortegnelse
32 relationer: Øvre Imbrian, Æon, Devon (geologi), Ediacarium, Eratosthenian, Geologi, Geologisk tidsskala, Grønlands geologi, Hadal, Iapetushavet, Jordens alder, Jordens historie, Jura (geologi), Kambrium, Karbon (geologi), Kænozoikum, Kridt (geologisk periode), Liv, Lofoten, Mesozoikum, Ordovicium, Palæozoikum, Perm (geologi), Phanerozoikum, Prækambrium, Proterozoikum, Sidste fælles forfader, Silur, Sneboldjord, Solen, Trias, Vesterålen.
Øvre Imbrian
I Månens historie strækker Øvre Imbrian-perioden sig fra for 3.800 millioner år siden til for omkring 3.200 millioner år siden.
Æon
En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Se Arkæikum og Devon (geologi)
Ediacarium
Ediacarium er en geologisk periode (opkaldt efter Ediacara Hills i Australien) og udgør den sidste i den neoproterozoiske æra.
Eratosthenian
Eratosthenian-perioden i Månens historie strækker sig fra for 3.200 millioner år siden til for 1.100 millioner år siden.
Geologi
p.
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Se Arkæikum og Geologisk tidsskala
Grønlands geologi
Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun).
Se Arkæikum og Grønlands geologi
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Arkæikum og Jordens historie
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Se Arkæikum og Karbon (geologi)
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Arkæikum og Kridt (geologisk periode)
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Lofoten
Lofoten Geologisk kort over Lofoten og Vesterålen Lofoten til venstre og det norske fastland til højre Lofoten med ca.
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Sidste fælles forfader
Den sidste fælles forfader, LUA (last universal ancestor), også kaldet LUCA (last universal common ancestor) eller cenancestor, er den seneste organisme som alle nulevende organismer på jorden nedstammer fra.
Se Arkæikum og Sidste fælles forfader
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Sneboldjord
Globalt isdække på Jorden. ''Bemærk at kontinenterne lå anderledes i Cryogenium 'Sneboldjord' teorien (Snowball Earth) er en kontroversiel hypotese der blev offentliggjort i 1971 af J. D. Roberts.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Vesterålen
Vesterålen Vesterålen (samisk: Viestterálas) er en øgruppe, der ligger nordligst i Nordland fylke i Norge.
Også kendt som Archaean, Archæikum, Arkeozoikum, Azoikum, Ældre prækambrium.