Indholdsfortegnelse
40 relationer: Asteroide, Carbon, Ceres (dværgplanet), Dali, Dawn (rumsonde), Det Store Bombardement, Exoplanet, Fortuna (flertydig), Hergé, Jordens historie, Juno, Klippeplanet, Kuiperbæltet, Mars' måner, Meteoritnedslag, Nærjordsasteroide, Pioneer 10, Pioneer-programmet, Planetologi, Psyche (rumfartøj), Smålegemer i Solsystemet, Solsystemet, Tidevandskraft, (115) Thyra, (12) Victoria, (153) Hilda, (1677) Tycho Brahe, (2) Pallas, (2117) Danmark, (23) Thalia, (243) Ida, (274301) Wikipedia, (3233) Krisbarons, (3268) De Sanctis, (4) Vesta, (46610) Bésixdouze, (7) Iris, (79846) 1998 XS2, 1836 Komarov, 5 Astraea.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Se Asteroidebælte og Asteroide
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ceres (dværgplanet)
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.
Se Asteroidebælte og Ceres (dværgplanet)
Dali
Dali har flere betydninger: Geografisk.
Dawn (rumsonde)
Dawn (engelsk for daggry) er en amerikansk rumsonde, der blev opsendt d. 27.
Se Asteroidebælte og Dawn (rumsonde)
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Asteroidebælte og Det Store Bombardement
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Se Asteroidebælte og Exoplanet
Fortuna (flertydig)
Fortuna, navnet på den romerske mytologis personificering af held, kan også henvise til.
Se Asteroidebælte og Fortuna (flertydig)
Hergé
Georges Prosper Remi, kendt som Hergé (født 22. maj 1907, Etterbeek ved Bruxelles, død 3. marts 1983 i Bruxelles) var en belgisk tegneserieforfatter og -tegner, bedst kendt for Tintin-serien på i alt 24 album (det sidste ufærdigt), som han tegnede fra 1929 til sin død i 1983.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Asteroidebælte og Jordens historie
Juno
Statue af Juno fra slotsparken i Nymphenburg Kopi af Juno Ludovisi, egentlig Marcus Antonius' datter Antonia Juno er i romersk mytologi den gudinde, som havde den højeste rang.
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Asteroidebælte og Klippeplanet
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Se Asteroidebælte og Kuiperbæltet
Mars' måner
Viking 1977) Planeten Mars har to kendte måner, Phobos og Deimos.
Se Asteroidebælte og Mars' måner
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Asteroidebælte og Meteoritnedslag
Nærjordsasteroide
Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.
Se Asteroidebælte og Nærjordsasteroide
Pioneer 10
Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.
Se Asteroidebælte og Pioneer 10
Pioneer-programmet
Pioneer-programmet var lidt af en blandet landhandel for et rumprogram at være.
Se Asteroidebælte og Pioneer-programmet
Planetologi
Pluto, der engang var klassificeret som en planet, og en komet. Planetologi (eller planetarisk videnskab) er den gren af astronomien, der beskæftiger sig med det videnskabelige studium af planeter og måner – i særdeleshed de, der hører til Solsystemet – og planetsystemer, samt processerne, der danner dem.
Se Asteroidebælte og Planetologi
Psyche (rumfartøj)
Psyche er et rumfartøj og kommende rummission, der har til formål at undersøge planetkerner ved at studere asteroiden 16 Psyche, der består af metal.
Se Asteroidebælte og Psyche (rumfartøj)
Smålegemer i Solsystemet
kentaurer og trans-neptunske objekter. Smålegemer i Solsystemet (kort SSSB; fra engelsk Small Solar System body) er en fællesbetegnelse for små objekter i Solsystemet som hverken er planeter eller dværgplaneter.
Se Asteroidebælte og Smålegemer i Solsystemet
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Asteroidebælte og Solsystemet
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Se Asteroidebælte og Tidevandskraft
(115) Thyra
Asteroiden (115) Thyra er opkaldt efter Thyra Danebod, som var gift med kong Gorm den Gamle.
Se Asteroidebælte og (115) Thyra
(12) Victoria
(12) Victoria er en asteroidebælte asteroide, opkaldt efter den romerske gudinde for sejr, men også efter den britiske Dronning Victoria, på græsk er navnet Nike, som er datter af Styx.
Se Asteroidebælte og (12) Victoria
(153) Hilda
(153) Hilda (også kendt som: 1935 GD) er en asteroide i den ydre del af asteroidebæltet, hvor den kommer tæt på planeten Jupiter hver tredje gang den tager et omløb om Solen.
Se Asteroidebælte og (153) Hilda
(1677) Tycho Brahe
(1677) Tycho Brahe er en lille hovedserie-asteroide og har tidligere haft de midlertidige betegnelser 1940 RO og A916 UA.
Se Asteroidebælte og (1677) Tycho Brahe
(2) Pallas
(2) Pallas er en asteroide, som befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
Se Asteroidebælte og (2) Pallas
(2117) Danmark
(2117) Danmark (oprindeligt midlertidigt navn: 1978 AC) er en småplanet/asteroide fra Asteroidebæltets hovedbælte mellem Mars og Jupiter.
Se Asteroidebælte og (2117) Danmark
(23) Thalia
En 3D-model af (23) Thalia 23 Thalia er en asteroide i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
Se Asteroidebælte og (23) Thalia
(243) Ida
(243) Ida er en asteroide i Koronis-familen, der er en del af asteroidebæltet.
Se Asteroidebælte og (243) Ida
(274301) Wikipedia
Andrusjivka astronomiske observatorium, hvor asteroiden Wikipedia blev opdaget. (274301) Wikipedia er en asteroide der bevæger sig i asteroidebæltet, også kaldet en hovedbælteasteroide.
Se Asteroidebælte og (274301) Wikipedia
(3233) Krisbarons
3233 Krišbarons er en asteroide i asteroidebæltet, med en omløbstid på 1213,5699777 dage (3,32 år).
Se Asteroidebælte og (3233) Krisbarons
(3268) De Sanctis
3268 De Sanctis (1981 DD) er en asteroide i asteroidebæltet opdaget 26.
Se Asteroidebælte og (3268) De Sanctis
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
Se Asteroidebælte og (4) Vesta
(46610) Bésixdouze
(46610) Bésixdouze, også kendt under den oprindelige midlertidige betegnelse 1993 TQ1, er en asteroide der bevæger sig i den indre del af asteroidebæltet.
Se Asteroidebælte og (46610) Bésixdouze
(7) Iris
(7) Iris er en asteroide der har sin bane i asteroidebæltet.
(79846) 1998 XS2
(79846) 1998 XS2 er en asteroide i asteroidebæltet.
Se Asteroidebælte og (79846) 1998 XS2
1836 Komarov
1836 Komarov er en hovedbælteasteroide, der går i en bane indenfor asteroidefamilien Dora.
Se Asteroidebælte og 1836 Komarov
5 Astraea
5 Astraea er en hovedbælteasteroide.
Se Asteroidebælte og 5 Astraea
Også kendt som Asteroidebæltet.