Indholdsfortegnelse
27 relationer: Alhazen, Avicenna, Boethius de Dacia, Córdoba, Ernest Renan, Filosofi i middelalderen, Filosofiens historie, Fornuft, Ibn Khaldun, Islamforskning, Islamisk filosofi, Lucilio Vanini, Maimonides, Neoplatonisme, Neoplatonisme i middelalderen, Pietro Pomponazzi, Poetikken, Renæssancehumanisme, Roger Bacon, Saer El-Jaichi, Skolastik, Skolen i Athen, Spansk filosofi, Tidslinje for islam, Tolvte århundredes renæssance, Universalieproblemet, 1126.
Alhazen
Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.
Avicenna
Avicenna (født 980, død 18. juni 1037) var en persisk læge, filosof og politiker, som havde betydelig indflydelse i datidens persiske verden.
Boethius de Dacia
Danske Bo eller Boethius de Dacia (ca. 1240 – 1280/1290) var en dansk filosof på universitetet i Paris.
Se Averroës og Boethius de Dacia
Córdoba
Romersk bro og Mezquita katedralen Mezquita katedralen Cordoba (Córdoba) er en by i Andalusien i Spanien med berømte mauriske bygningsværker.
Ernest Renan
Joseph Ernest Renan (født 27. februar 1829 i Tréguier i Bretagne, død 2. oktober 1892 i Paris) var en fransk orientalist og religionshistoriker.
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Se Averroës og Filosofi i middelalderen
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Averroës og Filosofiens historie
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Ibn Khaldun
Abd al-Rahman ibn Muhammad Ibn Khaldun (født 27. maj 1332, død 17. marts 1406) var en arabisknordafrikansk historiker og jurist.
Islamforskning
En person skriver en kommentar til Koranen. Miniatur af Mir Sayyid Ali, malet i stormogulen Shah Jahans regeringsperiode. Islamforskning, islamiske studier, islamstudier og islamologi er betegnelser for det videnskabelige studium af islam.
Islamisk filosofi
Den islamiske filosofi eller arabiske filosofi omfatter den filosofiske tradition, der har udviklet sig i den muslimske verdenHøgel, Christian og Saer El-Jaichi (2020): Arabisk filosofi.
Se Averroës og Islamisk filosofi
Lucilio Vanini
Hyldest til Giulio Cesare Vanini på det sted, for hans død. Lucilio Vanini (eller som han selv kaldte sig Julius Cæsar, født 1585 i Taurisano ved Lecce, død 9. februar 1619 i Toulouse) var en italiensk filosof.
Maimonides
Maimonides underviser (fra ''Dalālat al-ha’irīn'') Moshe ben Maimon (født 30. marts 1138, død 13. december 1204), hebraisk: משֶׁה בֶּן מַיימוֹן Mōšè ben Maymōn, jødearabisk: מוסא אבן מימון Mūsa ibn Maymūn, græsk/latin Moses Maimonides, hebraisk akronym: רמב"ם (Rambam)), mest kendt som Maimonides, var en jødisk læge, rabbiner og filosof som er særlig kendt for det halakhiske værk Mishneh Torah samt bogen Dalālat al-ha’irīn (andre titler for samme bog: Moreh nevukhím eller Vejleder for rådvilde) — en bog som forsøger at harmonisere jødedommen med videnskab og aristotelisk filosofi.
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Neoplatonisme i middelalderen
Neoplatonisme i middelalderen er en filosofisk skole, der bygger på især Platons og hans elevers værker; i højmiddelalderens lærde miljø var den en af de dominerende strømninger.
Se Averroës og Neoplatonisme i middelalderen
Pietro Pomponazzi
Pietro Pomponazzi (latin Petrus Pomponatius) (født 16. september 1462 i Mantua, død 18. maj 1525 i Bologna) var en italiensk filosof.
Se Averroës og Pietro Pomponazzi
Poetikken
Aristoteles, kopi af en skulptur af Lysippos. Aristoteles’ Poetikken (eller: Om Digtekunsten) er det tidligst kendte værk inden for litteraturteorien.
Renæssancehumanisme
Renæssancehumanisme er betegnelsen for en strømning i renæssancen, som blev inspireret af blandt andre Francesco Petrarca (1304-1374).
Se Averroës og Renæssancehumanisme
Roger Bacon
Roger Bacon (1214-1294), også kendt som Doctor Mirabilis, var en engelsk filosof og Franciskanermunk, der betragtes som en af de første fortalere for videnskabelig metode i Europa.
Saer El-Jaichi
Saer El-Jaichi (født 1980) er en dansk islamforsker, debattør og nydansk intellektuel med dansk-palæstinensisk baggrund.
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Skolen i Athen
''Skolen i Athen'' Skolen i Athen (italiensk Scuola di Atene) er en fresko i rummet Stanza della Segnatura i Vatikanpaladset i Rom.
Spansk filosofi
Spansk filosofi er den filosofiske tradition for befolkningen i de territorier, der udgør den moderne nation Spanien og dens borgere i udlandet.
Se Averroës og Spansk filosofi
Tidslinje for islam
Denne tidslinje for islam er ikke fuldstændig.
Se Averroës og Tidslinje for islam
Tolvte århundredes renæssance
Nye teknologiske opdagelser muliggjorde bl.a. udviklingen af gotikken. Det tolvte århundredes renæssance er en betegnelse for en række dynamiske strømninger, der prægede højmiddelalderens Europa, primært i det 12. århundrede.
Se Averroës og Tolvte århundredes renæssance
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Averroës og Universalieproblemet
1126
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1126 (tal).
Også kendt som Averrhoës, Ibn Rushd.