Indholdsfortegnelse
28 relationer: Anna Nielsen (skuespiller), Aser, Balder, Balders død (flertydig), Baldersgade, Baldrs draumar, Brakteat, C.W. Eckersberg, Draupner, Freja, Friederich Münter, Friederike Brun, Gjallerbroen, Guldhornene, Høder, Húsdrápa, Hermod, Ikonografi i nordisk religion, Johanne Rosing, Kunst i vikingetiden, Lokasenna, Mistelten (art), Nordisk mytologi, Ragnarok, Sigynsgade, Vale, Valkyrie, Vølvens spådom.
Anna Nielsen (skuespiller)
Anna Helene Dorothea Nielsen (født Brenøe 4. september 1803 i København, død 20. juli 1856 i Fredensborg) var en dansk skuespiller og operasanger.
Se Balders død og Anna Nielsen (skuespiller)
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balders død (flertydig)
Balders død kan henvise til.
Se Balders død og Balders død (flertydig)
Baldersgade
Baldersgade mellem Nannasgade og Balders Plads. Nørrebro Remise ad Mimersgade. Ved Baldersgade var der en sportrekant, hvor sporvognene blev vendt. Baldersgade er en gade på Ydre Nørrebro i København.
Baldrs draumar
Baldrs draumar (Balders drøm) eller Vegtamskviða er et Edda-digt i manuskriptet AM 748 I 4to.
Se Balders død og Baldrs draumar
Brakteat
Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
C.W. Eckersberg
Christoffer Wilhelm Eckersberg (2. januar 1783 i Blåkrog i Sønderjylland – 22. juli 1853 i København) var en dansk maler.
Se Balders død og C.W. Eckersberg
Draupner
Draupner eller Draupnir i nordisk mytologi er navnet på Odins prægtige guldring.
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Friederich Münter
Fried(e)rich Christian Carl Hinrich Münter (14. oktober 1761 i Gotha i Thüringen – 9. april 1830) var kirkehistoriker, arkæolog og biskop over Sjælland fra 1808 til sin død.
Se Balders død og Friederich Münter
Friederike Brun
Friederike Brun, Frederikke Brun eller Sophie Christiane Friederike Brun (født 3. juni 1765 i Gräfentonna, Sachsen, død 25. marts 1835 i København) var forfatter og salonværtinde.
Se Balders død og Friederike Brun
Gjallerbroen
Gjallarbroen, som Gerhard Munthe (1849–1929) tænkte sig den i ''Draumkvedet''s version. Gjallerbroen omtales i Gylfaginning i myten om Balders død, hvor Odins søn Hermod som den eneste levende klarer at krydse den på ryggen af Odins hest Sleipnir.
Se Balders død og Gjallerbroen
Guldhornene
De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Húsdrápa
Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.
Hermod
Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.
Ikonografi i nordisk religion
Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.
Se Balders død og Ikonografi i nordisk religion
Johanne Rosing
Johanne Cathrine Rosing (2. juni 1756 i København – 15. januar 1853 på Fredensborg Slot) var skuespillerinde, hendes forældre var vægter Herman Olsen og Gundel Marie født Abelgreen.
Se Balders død og Johanne Rosing
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.
Se Balders død og Kunst i vikingetiden
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Mistelten (art)
Mistelten (Viscum album) er en 20–50 cm høj busk, der som halvsnylter vokser på andre planter, især løvtræer.
Se Balders død og Mistelten (art)
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Balders død og Nordisk mytologi
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Sigynsgade
Sigynsgade er en gade mellem Rovsingsgade og Krakas Plads ved krydset mellem Vermundsgade og Haraldsgade på Nørrebro i København.
Vale
Vale - illustreret af Carl Emil Doepler (1824-1905) i 1882. Vale er navnet på en gud fra norrøn mytologi, søn af Odin og Rind.
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Se Balders død og Vølvens spådom
Også kendt som Mistelten (mytologisk).