Hurtigere adgang end browser!
43 relationer: Arkæikum, Artsbevarelse, Økologi, Økologiens historie, Økozone, Bæreevne, Biodiversitet, Biom, Biomasse, Biosfærereservat, Biosys, Carbon, Den beboelige zone, Eduard Suess, Entropi (økologi), EOS (satellitprogram), Gaia-hypotese, Geologi, Global økologi, Global opvarmning, Ilt, Iltkatastrofen, Jorden, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Karpatiske Biosfærereservat, Kvælstof, Kvælstoffiksering, Kvælstofkredsløb, Lithosfære, Liv, Menneske og biosfære-programmet, Menneskeskabt drivhuseffekt, RuBisCO, Rumænien, Stofkredsløb, Synøkologi, Tatooine, Tilbagekobling, Troposfære, Vandforurening, Vegetation, Wallace-linjen.
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Ny!!: Biosfære og Arkæikum · Se mere »
Artsbevarelse
Artsbevarelse er et studie af hvorledes klodens biodiversitet påvirkes af f.eks.
Ny!!: Biosfære og Artsbevarelse · Se mere »
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Ny!!: Biosfære og Økologi · Se mere »
Økologiens historie
En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.
Ny!!: Biosfære og Økologiens historie · Se mere »
Økozone
Biosfæren kan opdeles i økozoner, der er klart afgrænsede, og som stort set følger kontinenternes grænser.
Ny!!: Biosfære og Økozone · Se mere »
Bæreevne
Bæreevnen for en økologisk art er det antal individer af en given art (dvs. størrelsen af populationen), der naturligt kan leve i et område.
Ny!!: Biosfære og Bæreevne · Se mere »
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter. Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme, som er lavet ud fra græsk bios.
Ny!!: Biosfære og Biodiversitet · Se mere »
Biom
Biomet "Græsområde og buskads i bjergegne", her repræsenteret ved en svejtsisk sæter. Et biom er en ensartet, økologisk sammenhæng, der findes over et mægtigt område, så som tundra eller steppe.
Ny!!: Biosfære og Biom · Se mere »
Biomasse
Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal.
Ny!!: Biosfære og Biomasse · Se mere »
Biosfærereservat
Et biosfærereservat er en internationalt vedtaget betegnelse for visse typer naturreservater.
Ny!!: Biosfære og Biosfærereservat · Se mere »
Biosys
Biosys er et computerspil udviklet af Jumpstart Solutions.
Ny!!: Biosfære og Biosys · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Biosfære og Carbon · Se mere »
Den beboelige zone
Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.
Ny!!: Biosfære og Den beboelige zone · Se mere »
Eduard Suess
Eduard Suess (født 20. august 1831 i London, død 26. april 1914 i Wien) var en østrigsk geolog og politiker fra det 19. århundrede, især kendt som ekspert i den tektoniske opbygning af Alperne.
Ny!!: Biosfære og Eduard Suess · Se mere »
Entropi (økologi)
Entropi er et begreb inden for økologien, der udtrykker den samlede grad af uorden i et lukket system.
Ny!!: Biosfære og Entropi (økologi) · Se mere »
EOS (satellitprogram)
Jordovervågningssystemet Earth Observing System (EOS) er en del af NASAs geologiske program.
Ny!!: Biosfære og EOS (satellitprogram) · Se mere »
Gaia-hypotese
James Lovelocks Gaia-hypotese er, at Jordens levende organismer regulerer biosfæredelen, så den bliver ved med at være beboelig for organismerne selv.
Ny!!: Biosfære og Gaia-hypotese · Se mere »
Geologi
p.
Ny!!: Biosfære og Geologi · Se mere »
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Ny!!: Biosfære og Global økologi · Se mere »
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Ny!!: Biosfære og Global opvarmning · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Biosfære og Ilt · Se mere »
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Ny!!: Biosfære og Iltkatastrofen · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Biosfære og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Biosfære og Jordens atmosfære · Se mere »
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Ny!!: Biosfære og Jordens fremtid · Se mere »
Karpatiske Biosfærereservat
Karpatiske Biosfærereservat er et biosfærereservat, der blev oprettet som et naturreservat i 1968 og blev en del af UNESCOs verdensnetværk af biosfærereservater i 1992.
Ny!!: Biosfære og Karpatiske Biosfærereservat · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Biosfære og Kvælstof · Se mere »
Kvælstoffiksering
Kvælstoffiksering er en proces, hvor det forholdsvis inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som f.eks.
Ny!!: Biosfære og Kvælstoffiksering · Se mere »
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Ny!!: Biosfære og Kvælstofkredsløb · Se mere »
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Ny!!: Biosfære og Lithosfære · Se mere »
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.
Ny!!: Biosfære og Liv · Se mere »
Menneske og biosfære-programmet
Logo for MAB Menneske og biosfære-programmet eller Man and the Biosphere Program (MAB) er et mellemstatsligt videnskabeligt program, der blev lanceret i 1971 af UNESCO, og sigter mod at skabe et videnskabeligt grundlag for forbedring af forholdet mellem mennesker og deres omgivelser.
Ny!!: Biosfære og Menneske og biosfære-programmet · Se mere »
Menneskeskabt drivhuseffekt
Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.
Ny!!: Biosfære og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »
RuBisCO
'''Figur 1'''. Rumlig illustration af RuBisCO, som viser placeringen af de lange kæder (hvide/grå) og de korte (blå og orange). Ribulose-1,5-bisphosphate carboxylase/oxygenase, bedre kendt under navnet RuBisCO, er et enzym, der bruges i Calvins cyklus som katalysator for det første, større skridt i kulstofbindingen, en proces, hvor atomer fra atmosfærens CO2 gøres tilgængelige for organismerne i form af energirige molekyler som f.eks.
Ny!!: Biosfære og RuBisCO · Se mere »
Rumænien
Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.
Ny!!: Biosfære og Rumænien · Se mere »
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Ny!!: Biosfære og Stofkredsløb · Se mere »
Synøkologi
Kvælstofbalancen i et akvarium: et eksempel på synøkologi.1: Proteinrigt fiskefoder2: Fiskene frigiver ammoniak med afføringen3: Baterier danner nitrit ud fra ammoniak4: Bakterier danner nitrat ud fra nitrit5: Skift af vand fjerner nitrat6: Nitrat optages i planterne7: Bundlevende bakterier nedbryder rester af planter og dyr8: Fotosyntesen forbruger CO2 og skaber ilt9: Fiskene forbruger ilt og afgiver CO2 Synøkologien er en underdisciplin af økologien, nemlig den gren, som studerer økosystemerne i deres helhed, deres dynamiske struktur og de balancer (homøostaser), som opstår på baggrund af samvirket mellem deres elementer.
Ny!!: Biosfære og Synøkologi · Se mere »
Tatooine
Tatooine er en planet i Star Wars-universet.
Ny!!: Biosfære og Tatooine · Se mere »
Tilbagekobling
Simpel tilbagekobling skematisk I kybernetik og kontrolteori er tilbagekobling en proces, hvor en vis del af det udgående signal fra et system sendes tilbage (tilbageføres) som indgående signal.
Ny!!: Biosfære og Tilbagekobling · Se mere »
Troposfære
Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.
Ny!!: Biosfære og Troposfære · Se mere »
Vandforurening
Vandforurening fører ofte til fiskedød Vandforurening er så stor en ændring af vandkvaliteten, at vandet ikke kan benyttes til dets oprindelige formål.
Ny!!: Biosfære og Vandforurening · Se mere »
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Ny!!: Biosfære og Vegetation · Se mere »
Wallace-linjen
Wallace-linjen illustreret som en rød streg. Wallace-linjen (eller Wallace's linje) er en dyregeografisk linje, som inddeler meget forskellige faunaer; asiatiske (vest) og australasiatiske (øst).
Ny!!: Biosfære og Wallace-linjen · Se mere »
