Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Brownske bevægelser

Indeks Brownske bevægelser

Brownske bevægelser opkaldt efter den skotske botaniker Robert Brown (1827), der studerede pollenpartiklers og efterfølgende støvpartiklers, uforklarlige bevægelsesmønstre på en vandoverflade.

Indholdsfortegnelse

  1. 8 relationer: Albert Einstein, Granulær fysik, Langevin-ligningen, Random walk, Robert Brown (botaniker), Theodor Svedberg, Tilfældighed, 1905.

Albert Einstein

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.

Se Brownske bevægelser og Albert Einstein

Granulær fysik

Eksempler på granulære materialer. Granulær fysik er den del af fysikken, der beskæftiger sig med materialer, der består af mindre faste partikler.

Se Brownske bevægelser og Granulær fysik

Langevin-ligningen

Små latex-kugler i vand bevæger sig tilfældigt og kan beskrives med Langevin-ligningen. Langevin-ligningen er en bevægelsesligning, der beskriver en partikel, som bevæger sig tilfældigt i en fluid.

Se Brownske bevægelser og Langevin-ligningen

Random walk

Fem random walks på et to-dimensionelt gitter. Hver walk er på otte skridt, og hvert skridt er valgt tilfældigt. En random walk (dansk: tilfældig gåtur) er en stokastisk proces, der består af en række tilfældige skridt.

Se Brownske bevægelser og Random walk

Robert Brown (botaniker)

Robert Brown (født 21. december 1773 i Montrose, død 10. juni 1858 i London) var en skotsk botaniker.

Se Brownske bevægelser og Robert Brown (botaniker)

Theodor Svedberg

Theodor Svedberg (født 30. august 1884, død 25. februar 1971) var en svensk kemiker og Nobelprismodtager.

Se Brownske bevægelser og Theodor Svedberg

Tilfældighed

Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag.

Se Brownske bevægelser og Tilfældighed

1905

Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.

Se Brownske bevægelser og 1905