Indholdsfortegnelse
9 relationer: Aktiveringsenergi, Belysning, Brænder, Erlenmeyerkolbe, Flamme, Kaliumklorat, Reagensglas, Robert Wilhelm Bunsen, Varmekappe.
Aktiveringsenergi
De gnister, der opstår, når stål gnides mod flint, yder aktiveringsenergien til at påbegynde forbrænding i en Bunsenbrænder. Den blå flamme vil opretholde sig selv efter gnisterne er blevet slukkede, fordi den fortsatte forbrænding af flammen nu er energetisk favorabel.
Se Bunsenbrænder og Aktiveringsenergi
Belysning
En lampe til belysning. Belysning er anordninger som skaber lys.
Brænder
Brænder har flere betydninger: Egentlig forbrænding.
Erlenmeyerkolbe
En Erlenmeyerkolbe En Erlenmeyerkolbe (også kaldet en konisk kolbe) er en glasbeholder som benyttes i kemilaboratorier.
Se Bunsenbrænder og Erlenmeyerkolbe
Flamme
Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.
Kaliumklorat
Kaliumklorat (eller kaliumchlorat (Kemisk Ordbog)) er en kemisk forbindelse, der indeholder grundstofferne kalium, klor og ilt.
Se Bunsenbrænder og Kaliumklorat
Reagensglas
To små reagensglas i en metalholder. Et reagensglas er et aflangt, fingerformet glasrør, som er standardudstyr i et kemilaboratorium.
Se Bunsenbrænder og Reagensglas
Robert Wilhelm Bunsen
Robert Wilhelm Eberhard Bunsen (født 30. marts 1811 i Göttingen, død 16. august 1899 i Heidelberg) var en tysk kemiker, kendt for sine forbedringer af bunsenbrænderen skønt den oprindeligt blev tegnet af Michael Faraday.
Se Bunsenbrænder og Robert Wilhelm Bunsen
Varmekappe
Varmekappe En varmekappe er et stykke laboratorieudstyr til at varme beholdere – ofte til rundkolber.