Hurtigere adgang end browser!
159 relationer: Absorption, Absorptionsspektrum, Albedo, Amplitude, Arecibo-budskabet, Atmosfærisk støj, Ædelgas, Bakterieklorofyl, Bølgeoptik, Bølgetal, Big Bang, Big Wheel, Blånelse, Bolometrisk, Brint, Cadmium, Candela, Coronavirus, Cyan, De Broglie-bølgelængde, Den lyskrævende fase, Diode, Dipolantenne, Discone-antenne, Drivhus, Edwin Hubble, Effektiv temperatur (stjerne), Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetiske spektrum, Elektromagnetisme, Elektron-positron annihilation, Emissionsspektrum, Event Horizon Telescope, Extremely Low Frequency, Farve, Farvesystem, Fotosfære, Fotosyntese, Fotovoltaik, Frekvensbånd, Fykobilisom, Galakse, Gammastråling, Geometrisk optik, Gitterligningen, Gliese 581, Grand Prismatic Spring, Grønt fluorescerende protein, Guld, Halvlederkomponent, ..., Højfrekvens (3 MHz - 30 MHz), Helium, Hertz, Hubble Deep Field, Hubble Deep Field syd, Infrarød spektroskopi, Infrarød stråling, IPL, IRAS, Kirchhoffs lov (termodynamik), Klimaskepsis, Klippeplanet, Klorofyl, Kortbølgeradio (kommunikation), Kosmisk baggrundsstråling, Krypton, Kuvette, Kvartbølgetransformator, Kvælstof, Lambda, Lambda (bogstav), Langbølger, Laserdiode, Lasershow, LDR-modstand, Luftperspektiv, Lys, Lysdiode, Magenta, Magnetisk dipolantenne, Martin Ryle, Mellembølger, Messier 87, Meter, Meterkonventionen, Mikrobølge, Minkowskibånd, Monopolantenne, Nanometer, NASA, Nærfelt og fjernfelt, Neodym, Neutrontemperatur, Orbitalt impulsmoment (bølge), Pardannelse, Partikel i en boks, Partikel-bølge-dualitet, Plancks konstant, Plancks strålingslov, Planetarisk tåge, Plantemorfologi, Pn-overgang, Protuberans, Radioamatør, Radioastronomi, Radiobølger, Radiopejling, Radioudbredelse, Ramanspektroskopi, Ramanspredning, Rammeantenne, Rayleigh-spredning, Rød, Rødforskydning, Røntgenmikroskop, René Blondlot, Resonans (fysik), Rumobservatorium, Rydbergkonstanten, Rydbergs formel, Safir, Schrödingers ligning, Schumann-resonans, Selektiv overflade, Shoaling, Skala (radio), Solar Dynamics Observatory, Solcelle, Solen, Soludbrud, Sonoluminescens, Spejl, Spektralklasse, Spektrofotometri, Spektrometer, Spin (fysik), Spitzerteleskopet, Split-ring resonator, Stefan-Boltzmanns konstant, Stimuleret emission, Stjerne, Super low frequency, Swift Gamma-Ray Burst Mission, Synkrotronstråling, T2FD-antenne, Team Sydfyn, Temperatur, Terbium, Thallium, Transmissionslinje, ULF, Ultraviolet lys, Varmestråling, Visuel, Visuel lysstyrke, VLF, Wadley-loop, X-enhed, Zeeman-effekten. Expand indeks (109 mere) »
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Ny!!: Bølgelængde og Absorption · Se mere »
Absorptionsspektrum
Absorptionslinjer i solens spektrum (De såkaldte Fraunhoferske linjer). Et absorptionsspektrum er et astronomisk fænomen.
Ny!!: Bølgelængde og Absorptionsspektrum · Se mere »
Albedo
Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.
Ny!!: Bølgelængde og Albedo · Se mere »
Amplitude
Forskellige amplitudeniveauer for sinussvingninger:* 1 Spids værdi* 2 Spids-til-spids værdi* 3 Effektiv værdi* 4 Bølgelængden (er ikke en amplitude). En amplitude, et signalniveau eller en signalstyrke er et ikke-negativt mål for det maksimale udsving væk fra hvilestillingen på en bølge.
Ny!!: Bølgelængde og Amplitude · Se mere »
Arecibo-budskabet
Arecibobudskabet afkodet og efterfølgende farvelagt Arecibobudskabet var en meddelelse, der blev sendt ud i rummet via frekvensmodulerede radiobølger under en ceremoni ved Arecibo-Observatoriet i Puerto Rico den 16. november 1974.
Ny!!: Bølgelængde og Arecibo-budskabet · Se mere »
Atmosfærisk støj
Kvantisering af atmosfærisk støj ved langbølge, mellembølge og kortbølge ifølge CCIR 322 Atmosfærisk støj eller atmosfærisk radiostøj er radiobølgestøj, som funktion af frekvensen, der modtages af radioantenner, grundet støj i atmosfæren (se figur, sorte kurver).
Ny!!: Bølgelængde og Atmosfærisk støj · Se mere »
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ny!!: Bølgelængde og Ædelgas · Se mere »
Bakterieklorofyl
Bakterieklorofyler er fotosyntetiske pigmenter, som findes i diverse fototrofe bakterier.
Ny!!: Bølgelængde og Bakterieklorofyl · Se mere »
Bølgeoptik
Lysbølger bevæger sig fra to punktkilder, hvilket giver anledning til interferens. Bølgeoptik eller fysisk optik er en bredt anvendelig model for optik.
Ny!!: Bølgelængde og Bølgeoptik · Se mere »
Bølgetal
Jo mindre bølgelængden er, jo større er bølgetallet. Bølgetallet k angiver for en bølge, hvor tæt bølgetoppene ligger i rummet.
Ny!!: Bølgelængde og Bølgetal · Se mere »
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Ny!!: Bølgelængde og Big Bang · Se mere »
Big Wheel
En Big Wheel er en rundstrålende radioantenne, når anvendt med vandret polarisation.
Ny!!: Bølgelængde og Big Wheel · Se mere »
Blånelse
Blånelse eller optisk hvidt bruges i vaskemidler for at modvirke den gule farve, tekstiler får med alderen.
Ny!!: Bølgelængde og Blånelse · Se mere »
Bolometrisk
Bolometrisk betegner, at en mængde "lys" – elektromagnetisk stråling – fra et legeme (typisk en stjerne), måles i alle de bølgelængder, som det er muligt at måle.
Ny!!: Bølgelængde og Bolometrisk · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Bølgelængde og Brint · Se mere »
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Ny!!: Bølgelængde og Cadmium · Se mere »
Candela
SI-enheden for lysstyrke er candela (symbol cd), der er defineret således, at 1 candela er lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540 × 1012 Hz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 W/sr.
Ny!!: Bølgelængde og Candela · Se mere »
Coronavirus
Størrelsessammenligning af abekoppevirus, HIV, SARS-CoV-2 og poliovirus. Membraner og membranproteiner er violette, kapsider er mørkeblå og genomer og kerne-proteiner er tyrkis SARS-CoV under elektronmikroskop Bronkitis-coronavirus. 3D-model af et coronavirus. Coronavirussets genom. Coronavirussets infektionscyklus. Coronavirus (latin Orthocoronavirinae), forkortet form CoV, er en underfamilie af virus.
Ny!!: Bølgelængde og Coronavirus · Se mere »
Cyan
Cyan (sy'an) er en farve med bølgelængder mellem 500 og 520 nm, svarende til frekvenser mellem 600 og 580 THz.
Ny!!: Bølgelængde og Cyan · Se mere »
De Broglie-bølgelængde
De Broglie-bølgelængden er den bølgelængde, partikler med masse har.
Ny!!: Bølgelængde og De Broglie-bølgelængde · Se mere »
Den lyskrævende fase
Den lyskrævende fase er den fase af fotosyntesen, som kræver tilførsel af energi i form af lys (fotoner).
Ny!!: Bølgelængde og Den lyskrævende fase · Se mere »
Diode
brokobling. Ældre germaniumbaserede punktkontaktdioder. url-status.
Ny!!: Bølgelængde og Diode · Se mere »
Dipolantenne
UHF-halvbølge dipolantenne. Foldet halvbølgedipolantenne anvendt af radar-altimeter i en flyvemaskine. En halvbølge dipolantenne der modtager et radiosignal. Den indkommende radiobølge ''(hvis elektriske felt er vist som '''E''', grønne pile)'' inducerer en oscillerende elektrisk strøm indeni antenneelementerne ''(sorte pile)'', vekslende ladning de to sider af antennen positiv (+) og negativ (−). Da antennen kun er en halv bølgelængde lang ved radiobølgens frekvens, vil spændingen (vist som '''''V''', røde bånd'') og strømmen i antennen give en stående bølge. Denne oscillerende strøm formidles fra antennen via transmissionslinjen til radioforsatsen (repræsenteret ved resistor '''R'''). Indenfor radio og telekommunikation er en elektrisk dipolantenne, dipolantenne eller doublet den simpleste og mest bredt anvendte klasse af radioantenner.
Ny!!: Bølgelængde og Dipolantenne · Se mere »
Discone-antenne
Antennen er sammenbygget af en discone-antenne og en kvartbølge groundplane antenne. ground-plane-antennen udgøres af den høje lodrette metalpind foroven og discone-antennens kegle. Discone-antenne lavet af kobberblik, teoretisk dækkende 700MHz til 2GHz. En discone-antenne er en version af en bikonisk antenne, hvor én af keglerne er erstattet af en cirkelskive.
Ny!!: Bølgelængde og Discone-antenne · Se mere »
Drivhus
Drivhus af den særlige konstruktion, som her i landet kaldes "Hollænderhuse". Et gammelt forfaldent drivhus, hvor alt vokser vildt. Et drivhus er en bygning i glas eller plastik til "drivning" (dvs. hurtigere vækst) af grøntsager, frugt og blomster.
Ny!!: Bølgelængde og Drivhus · Se mere »
Edwin Hubble
Edwin Powell Hubble (født 20. november 1889, død 28. september 1953) var en amerikansk astronom.
Ny!!: Bølgelængde og Edwin Hubble · Se mere »
Effektiv temperatur (stjerne)
atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.
Ny!!: Bølgelængde og Effektiv temperatur (stjerne) · Se mere »
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Ny!!: Bølgelængde og Elektromagnetisk stråling · Se mere »
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Bølgelængde og Elektromagnetiske spektrum · Se mere »
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Ny!!: Bølgelængde og Elektromagnetisme · Se mere »
Elektron-positron annihilation
elektron-positron annihilation er en kvantemekanisk annihilation, hvorunder masse, i form af en elektron og en positron indfanges af hinanden, omdannes til elektromagnetisk energi, hvor en foton med tilstrækkelig lav bølgelængde dannes.
Ny!!: Bølgelængde og Elektron-positron annihilation · Se mere »
Emissionsspektrum
Et emissionsspektrum består af linjer ved bølgelængder, der svarer til atomare overgange fra et højere til et lavere energiniveau.
Ny!!: Bølgelængde og Emissionsspektrum · Se mere »
Event Horizon Telescope
Kort over teleskopnetværket EHT. Event Horizon Telescope (EHT) er et stort radioteleskopnet bestående af et globalt netværk af radioteleskoper og som kombinerer data fra adskillige very-long-baseline interferometri (VLBI) stationer rundt omkring på Jorden.
Ny!!: Bølgelængde og Event Horizon Telescope · Se mere »
Extremely Low Frequency
ELF er en forkortelse for det engelske tekniske begreb Extremely Low Frequency ("Ekstremt Lav Frekvens").
Ny!!: Bølgelængde og Extremely Low Frequency · Se mere »
Farve
Farver på en varmluftsballon. Farve (fra plattysk varwe, verwe, tysk farbe) er et visuelt sanseindtryk, der opleves af mennesker, når lys rammer øjet.
Ny!!: Bølgelængde og Farve · Se mere »
Farvesystem
Et farvesystem er et teoretisk forsøg på at fastholde, navngive og klassificere farve.
Ny!!: Bølgelængde og Farvesystem · Se mere »
Fotosfære
Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.
Ny!!: Bølgelængde og Fotosfære · Se mere »
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Ny!!: Bølgelængde og Fotosyntese · Se mere »
Fotovoltaik
Solpaneler i Marla, Spanien Fotovoltaisk 'træ' i Steiermark, Østrig Fotovoltaik er omdannelsen af lys til elektrisk energi.
Ny!!: Bølgelængde og Fotovoltaik · Se mere »
Frekvensbånd
Et frekvensbånd (typisk forkortet til bånd) er et større frekvensinterval, som kan indeholde en eller flere radiokanaler.
Ny!!: Bølgelængde og Frekvensbånd · Se mere »
Fykobilisom
Antennestruktur hos fykobilisomer (Model) Fykobilisomer er store proteinkomplekser (med op til 600 polypeptider), som udnyttes af cyanobakterier, rødalger, glaucophyta og grønkorn ved fotosyntesen.
Ny!!: Bølgelængde og Fykobilisom · Se mere »
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Ny!!: Bølgelængde og Galakse · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Bølgelængde og Gammastråling · Se mere »
Geometrisk optik
Geometrisk optik er praktisk at forstå linsesystemer med. I denne illustration bruges den til at udlede linseformlen. Geometrisk optik eller stråleoptik er den simpleste model for optik, da lys beskrives som lysstråler, der bevæger sig i lige linjer.
Ny!!: Bølgelængde og Geometrisk optik · Se mere »
Gitterligningen
Diffraktion med to spalter af et en rød laser. Det midterste punkt er nulte orden (n.
Ny!!: Bølgelængde og Gitterligningen · Se mere »
Gliese 581
Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.
Ny!!: Bølgelængde og Gliese 581 · Se mere »
Grand Prismatic Spring
Grand Prismatic Spring set fra gangbroen langs kilden. Grand Prismatic Spring set luften. Grand Prismatic Spring er en stor varm kilde i Midway Geyser Basin i Yellowstone National Park i Wyoming, USA.
Ny!!: Bølgelængde og Grand Prismatic Spring · Se mere »
Grønt fluorescerende protein
Grønt fluorescerende protein (GFP) er et protein, der udviser lysegrøn fluorescens, når det udsættes for lys i det blå til ultraviolet område.
Ny!!: Bølgelængde og Grønt fluorescerende protein · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Bølgelængde og Guld · Se mere »
Halvlederkomponent
husets hulning. Et integreret kredsløb hvis indpakning er brækket af så man kan se selve halvledermikrochippen på under 1*1 mm med bonding-ledninger nedenfor chippen. Halvlederkomponenter er elektroniske komponenter som benytter elektroniske egenskaber af halvledermaterialer – for det meste silicium.
Ny!!: Bølgelængde og Halvlederkomponent · Se mere »
Højfrekvens (3 MHz - 30 MHz)
Højfrekvens eller kortbølger (forkortet HF) står på engelsk for High Frequency og er et frekvensbånd af radiobølger i området (fra men ikke med) 3 - 30 MHz, der har følgende korresponderende bølgelængdeinterval i vakuum (fra men ikke med) 100 m - 10 m. Derfor kaldes kortbølger også dekameterbølger eller decameterbølger.
Ny!!: Bølgelængde og Højfrekvens (3 MHz - 30 MHz) · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Bølgelængde og Helium · Se mere »
Hertz
Radiomodtager fra 1962 hvor der står MHz på FM-båndets skala. På tyske radiomodtagere står der UKW for FM-båndet. Bemærk langbølgebåndet (LW), mellembølgebåndet (MW) og kortbølgebåndet (KW) har skalaer med angivelse i meter (bølgelængden). Klik på billedet for forstørrelse. Frekvens måles i den afledte SI-enhed hertz (symbol Hz), der svarer til antallet af svingninger per sekund eller perioder per sekund, dvs.
Ny!!: Bølgelængde og Hertz · Se mere »
Hubble Deep Field
Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.
Ny!!: Bølgelængde og Hubble Deep Field · Se mere »
Hubble Deep Field syd
The Hubble Deep Field South. Foto: NASA/ESA. Hubble Deep Field South er billede, sammensat af adskillige hundrede individuelle billeder af et område af universet, taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) over 10 dage i september og oktober 1998.
Ny!!: Bølgelængde og Hubble Deep Field syd · Se mere »
Infrarød spektroskopi
Et eksempel på et IR-spektrum på bromomethan. Infrarød spektroskopi, vibrationsspektroskopi eller infrarød spektrometri er spektrometri, der benytter den infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum, Citat: "...Infrarød spektrometri, også kendt som IR-spektroskopi eller vibrationsspektroskopi, er en effektiv analyseteknik, der bruges til at identificere og kvantificere molekyler ved at måle absorptionen af infrarød stråling...", hvilket er lys med en længere bølgelængde og lavere frekvens end synligt lys.
Ny!!: Bølgelængde og Infrarød spektroskopi · Se mere »
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling, som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Ny!!: Bølgelængde og Infrarød stråling · Se mere »
IPL
Intense pulsed light (IPL) er en teknologi, der bruges af kosmetikere og læger til at udføre forskellige hudbehandlinger af æstetiske eller terapeutiske årsager, inklsuive hårfjerning, hudforyngelse og mod dermatologiske sygdomme som akne.
Ny!!: Bølgelængde og IPL · Se mere »
IRAS
Tegning af IRAS The Infrared Astronomical Satellite (IRAS) var det første rumteleskop, der fuldførte en fuldstændig kortlægning af himmelrummet i infrarødt lys.
Ny!!: Bølgelængde og IRAS · Se mere »
Kirchhoffs lov (termodynamik)
Kirchhoffs lov love beskriver forholdet mellem et legemes absorption og emission af elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Bølgelængde og Kirchhoffs lov (termodynamik) · Se mere »
Klimaskepsis
Skilt under en klimaskeptisk demonstration i USA Klimaskepsis er skepsis mod den udbredte videnskabelige opfattelse af, at den igangværende globale opvarmning er forårsaget af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.
Ny!!: Bølgelængde og Klimaskepsis · Se mere »
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Ny!!: Bølgelængde og Klippeplanet · Se mere »
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Ny!!: Bølgelængde og Klorofyl · Se mere »
Kortbølgeradio (kommunikation)
ITU-R Region 3 url-status.
Ny!!: Bølgelængde og Kortbølgeradio (kommunikation) · Se mere »
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Ny!!: Bølgelængde og Kosmisk baggrundsstråling · Se mere »
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Ny!!: Bølgelængde og Krypton · Se mere »
Kuvette
En kuvette (nogle gange cuvette) er et lille rør der enten er rundt eller firkantet i tværsnittet, og forseglet i den ene ende.
Ny!!: Bølgelængde og Kuvette · Se mere »
Kvartbølgetransformator
Kvartbølgetransformator betegner inden for radio- og TV-teknikken en dobbeltleder, typisk et stykke antennekabel eller to parallelle metalstænger, der forbinder f.eks.
Ny!!: Bølgelængde og Kvartbølgetransformator · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Bølgelængde og Kvælstof · Se mere »
Lambda
Lambda har flere betydninger.
Ny!!: Bølgelængde og Lambda · Se mere »
Lambda (bogstav)
Lambda (Λ λ) er 11.
Ny!!: Bølgelængde og Lambda (bogstav) · Se mere »
Langbølger
Langbølger (forkortet LB) eller lavfrekvens (med forkortelsen LF efter det engelske tekniske begreb Low frequency) er radiobølger i frekvensintervallet (fra men ikke med) 30 kHz – 300 kHz, der har følgende korresponderende bølgelængdeinterval i vakuum (fra men ikke med) 10 km - 1 km.
Ny!!: Bølgelængde og Langbølger · Se mere »
Laserdiode
En laserdiode pakket ind i et metalhus med en mønt som baggrund. Laserdiode En laserdiode er en speciel form for diode af halvleder-materiale, af nogenlunde samme slags som i lysdioder.
Ny!!: Bølgelængde og Laserdiode · Se mere »
Lasershow
thumb Et lasershow er en speciel type show der involverer brugen af laserlys med det formål at underholde et publikum.
Ny!!: Bølgelængde og Lasershow · Se mere »
LDR-modstand
Typiske LDR-modstande. Et billede af en typisk LDR-modstand. De gullige metaliske gaffler er ledningsbaner. Det brune mellem de 2 ledningsgafler er det fotofølsomme materiale. En LDR-modstand (LDR for Light-dependent resistor, på dansk: lys-afhængig modstand), somme tider også kaldet en fotocelle og sjældnere fotoresistor, er en elektronisk komponent svarende til en modstand, men sådan indrettet at den elektriske modstand gennem komponenten afhænger af hvor meget lys der falder på den.
Ny!!: Bølgelængde og LDR-modstand · Se mere »
Luftperspektiv
250px Luftperspektiv er et udtryk, der beskriver en bestemt måde at male ved at skabe dybdevirkning i maleriet ved at efterligne den atmosfæriske effekt, hvorunder genstande langt væk fra beskueren forekommer blegere og mere blå.
Ny!!: Bølgelængde og Luftperspektiv · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Bølgelængde og Lys · Se mere »
Lysdiode
En blå laveffekt-lysdiode set fra siden. Lysdiode-chippen er nede i det højre bens hulning, som også virker som reflektor. Det højre ben fungerer også som køleplade. Billede af laveffekt-lysdioder. Den lilla tonede lysdiode er en infrarød lysdiode. Lysdiodesymbol Et eksempel højeffekt-lysdiode, som kan tåle op til 3W med den rette køling. Udover at lysdiode-chippen skal kunne tåle høj effekt, skal chippen også have en god varmekobling med den underliggende varmeledende metalplade, som igen skal kobles på en køleplade og/eller heat-spreader. Selve lysdiode-chippen (firkantet) i en grøn laveffekt-lysdiode. Lysdiode-chippen er ca. 0,5*0,5 mm, men kan være større eller mindre. De to tynde ultralyd påsvejsede tilledninger er typisk lavet af aluminium. En lysdiode (eng. LED for light-emitting diode), IR-diode eller UV-diode er en ensretterdiode (elektronisk komponent) og en transducer, som omsætter elektrisk energi til et smalt bølgelængdeinterval i et af følgende områder: Infrarødt (NIR, 2006: Fra ca. 7µm), synligt eller nær-ultraviolet (2018: ned til 245nm) lys.
Ny!!: Bølgelængde og Lysdiode · Se mere »
Magenta
Magenta er en tertiærfarve, som ved additiv farveblanding fremstilles ved at blande lige mængder rødt og blåt lys.
Ny!!: Bølgelængde og Magenta · Se mere »
Magnetisk dipolantenne
En kortbølge magnetisk dipolantenne. Afstemningskondensatoren sidder foroven i kassen. Anvendes den magnetiske dipolantennen til radioudsendelse, er afstemningskondensatoren typisk en variabel højspændingsvakuumkondensator, der kan tåles mange kilovolt. Et principdiagram over en magnetisk dipolantenne. Afstemningskondensatoren (CV) sidder her foroven. Anvendes den magnetiske dipolantennen til radioudsendelse, er afstemningskondensatoren typisk en variabel højspændingsvakuumkondensator, der kan tåles mange kilovolt. Signalet indkobles via den lille ring (Lc), som er ca. 1/5 diameter af hele antennens diameter (Lb). nuller til siderne. Den lille magnetiske dipolantenne (højre) har maksimalt signal i planet af dens ledere med nuller i bredsiden til lederne.Det har kun en mindre betydning for udstrålingsdiagrammerne, om loop-antennen er en regulær polygon (fx kvadratisk, ottekantet) eller cirkulær. Nullerne flyttes ikke. Billede af en ferritantenne til langbølgebåndet og mellembølgebåndet med ferritstav. En magnetisk dipolantenne, magnetantenne, magloop antenne (inkl. små loop-antenner og små rammeantenner), er en radioantenne der opfører sig som en magnetisk dipol.
Ny!!: Bølgelængde og Magnetisk dipolantenne · Se mere »
Martin Ryle
Sir Martin Ryle FRS (født 27. september 1918, død 1. oktober 1984) var en engelsk radioastronom, som udviklede revolutionerende radioteleskop-systemer og brugte dem til nøjagtigt at lokalisere og kortlægge svage radiokilder.
Ny!!: Bølgelængde og Martin Ryle · Se mere »
Mellembølger
Mellembølger, mellemfrekvens (forkortet MB eller MF fra engelsk medium frequency forkortet) og er radiobølger i området (fra men ikke med) 300 kHz – 3 MHz, der har følgende korresponderende bølgelængdeinterval i vakuum (fra men ikke med) 1 km - 100 m. Derfor kaldes mellembølger også hektometerbølger eller hectometerbølger.
Ny!!: Bølgelængde og Mellembølger · Se mere »
Messier 87
Messier 87's galaksekerne optaget af Hubble Space Telescope med kernens blå plasmajet klart synlig (sammensat billede af observationer fra synligt lys og infrarødt lys). 2041-8213. Figure 3. Messier 87 (også kendt som Virgo A eller NGC 4486, typisk forkortet til M87) er en enorm elliptisk galakse i stjernebilledet Jomfruen.
Ny!!: Bølgelængde og Messier 87 · Se mere »
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Ny!!: Bølgelængde og Meter · Se mere »
Meterkonventionen
Medlemslandene markeret i rødt.Tilknyttede lande i lyserødt.Tidligere lande i grønt. Meterkonventionen (fransk: Convention du Mètre) af 20. maj 1875 er en international teknisk videnskabelig traktat mellem en række nationer, som førte til at metersystemet blev indført.
Ny!!: Bølgelængde og Meterkonventionen · Se mere »
Mikrobølge
Mikrobølger er elektromagnetiske bølger med bølgelængde fra omkring 1 mm (300 GHz) til 1 m (300 MHz).
Ny!!: Bølgelængde og Mikrobølge · Se mere »
Minkowskibånd
Minkowskibånd er betegnelsen for det fænomen, at et ekstremt kraftigt magnetfelt påvirker brintatomer så voldsomt, at velkendte spektrallinier forskydes til positioner fjernt fra deres normale bølgelængde i lys som udsendes fra en stjerne.
Ny!!: Bølgelængde og Minkowskibånd · Se mere »
Monopolantenne
jordsystem bestående af ledninger nedgravet under terræn. En monopolantenne (kort monopol) er en klasse af radioantenner, der udgøres af en lige stavformet elektrisk leder, som ofte er monteret vinkelret over en type af elektrisk ledende overflade, kaldet et jordplan.
Ny!!: Bølgelængde og Monopolantenne · Se mere »
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Ny!!: Bølgelængde og Nanometer · Se mere »
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Ny!!: Bølgelængde og NASA · Se mere »
Nærfelt og fjernfelt
Feltområder for radioantenner, vis største længde er lig eller kortere end ca. 1/6-bølgelængde lang, i forhold til strålingen de udsender. Radioantennen kan fx være en privatradio piskantenne - eller en AM-radiosendetårn. Nærfeltet eller induktionsfeltet er her indeholdt i et rør, hvor rørets radius er r: r ca.
Ny!!: Bølgelængde og Nærfelt og fjernfelt · Se mere »
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Ny!!: Bølgelængde og Neodym · Se mere »
Neutrontemperatur
Neutronetemperatur, også kaldet neutronenergi, indikerer et frit neutrons kinetiske energi, normalt opgivet i elektronvolt.
Ny!!: Bølgelængde og Neutrontemperatur · Se mere »
Orbitalt impulsmoment (bølge)
En optisk lysbølge kan via passage af et specielt udformet holografi splittes i to OAM-lysbølger. En plasmabaseret laser kan designes, så den danner/forstærker OAM-lysbølger. Illustrationen viser lysstyrkeprofilen som funktion af strålen i 3D. Illustrationen har dog ikke noget at gøre med kilden, men den omhandler samme emne.https://www.nature.com/articles/ncomms10371 Vieira, J. et al. Amplification and generation of ultra-intense twisted laser pulses via stimulated Raman scattering. Nat. Commun. 7:10371 doi: 10.1038/ncomms10371 (2016) Citat: "...Figure 1: Generation and amplification of OAM lasers via stimulated Raman backscattering...Figure 3: Simulation results showing the generation and amplification of a new OAM modes...We note that our seed laser pulse final intensity, on the order of 10^17 W cm^−2, and seed laser spot size, on the order of 1 mm, indicate the production and amplification of Petawatt class twisted lasers with OAM..." En plasmabaseret laser kan designes, så den danner/forstærker OAM-lysbølger. Illustrationen viser lysstyrkeprofilen som funktion af strålen i 3D. Illustrationen ser ud til at være identisk med en illustration på sitet, kilden refererer til.http://web.ist.utl.pt/jorge.vieira/index.php/research/structured-light/ ist.utl.pt: Prof. Jorge Vieira: Structured light. Structured light and lasers with orbital angular momentum. A new twist for plasma physics?, https://web.archive.org/web/20171119083758/http://web.ist.utl.pt/jorge.vieira/index.php/research/structured-light/ backup Citat: "...Structured lasers have non-trivial phase structures and polarisations. A well known example of structured light is the orbital angular momentum. Lasers with orbital angular momentum are characterized by helical wavefronts, with a phase singularity at the center of the laser, and have doughnut shaped intensity profiles. They are interesting from a fundamental point of view because they possess quantized amounts of angular momentum. Unlike circularly polarized light, which is featured by spin-angular momentum, twisted lasers contain angular momentum even if they are linearly polarized...Together with Dr. Raoul Trines from Rutherford Appleton Laboratory, I have recently shown that Raman backscattering can efficiently generate and amplify twisted lasers with orbital angular momentum...A laser with orbital angular momentum in a special configuration of stimulated Raman backscattering in plasmas..." Orbitalt impulsmoment (OAM) er en egenskab ved både tværbølger og længdebølger, som specificerer den geometriske orientering af bølgefronten.
Ny!!: Bølgelængde og Orbitalt impulsmoment (bølge) · Se mere »
Pardannelse
Diagram som viser elektron-positron pardannelse processen. Pardannelse er en kvantemekanisk proces hvorunder energi, i form af en foton med tilstrækkelig lav bølgelængde, omdannes til masse, i form af en elektron og en positron.
Ny!!: Bølgelængde og Pardannelse · Se mere »
Partikel i en boks
En partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er kombinationer af egentilstande. Partiklen i en boks eller den uendelige brønd er inden for kvantemekanikken den simpleste model for en partikel i et potential.
Ny!!: Bølgelængde og Partikel i en boks · Se mere »
Partikel-bølge-dualitet
Partikel-bølge dualiteten er et fænomen, som man arbejder med inden for kvantemekanik (fysik).
Ny!!: Bølgelængde og Partikel-bølge-dualitet · Se mere »
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Ny!!: Bølgelængde og Plancks konstant · Se mere »
Plancks strålingslov
Plancks strålingslov som funktion af bølgelængde. Det ses, at radiansen topper ved en kortere bølgelængde, jo højere temperaturen bliver. Den klassiske model - Rayleigh-Jeans' strålingslov - divergerer fejlagtigt for lave bølgelængder, hvilket kaldes for den ultraviolette katastrofe. Plancks strålingslov beskriver den elektromagnetiske stråling, som udsendes fra et legeme, der ellers er helt sort - et såkaldt sort legeme.
Ny!!: Bølgelængde og Plancks strålingslov · Se mere »
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Ny!!: Bølgelængde og Planetarisk tåge · Se mere »
Plantemorfologi
Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække. Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning.
Ny!!: Bølgelængde og Plantemorfologi · Se mere »
Pn-overgang
En pn-overgang eller np-overgang er en grænseflade mellem to typer af halvledere; p-type og n-type, inden i ét enkelt krystal af halvleder.
Ny!!: Bølgelængde og Pn-overgang · Se mere »
Protuberans
Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.
Ny!!: Bølgelængde og Protuberans · Se mere »
Radioamatør
En radioamatør i sit 'shack' (radiorum) ISS. JOTA) En radioamatør er en person, der har telegrafi, radiofoni eller radioteknik som hobby (jævnfør ordet amatør), det kan være enten som lytteramatør (til tider kaldet dx'ere efter radioforkortelsen DX for distance, da man gerne lytter til fjerne sendere) med en radiomodtager (inkl. fx skanner) eller som både sender- og modtager-amatør enten på privatradiobåndene eller som licenseret radioamatør.
Ny!!: Bølgelængde og Radioamatør · Se mere »
Radioastronomi
Radioastronomi er den del af astronomien, der studerer de radiobølger, der kommer til Jorden fra processer i Universet: Et af de mest berømte eksempler på dette er opdagelsen af den mikrobølgestråling, der kommer fra alle retninger i Universet – en observation, der understøtter teorien om Big Bang.
Ny!!: Bølgelængde og Radioastronomi · Se mere »
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Ny!!: Bølgelængde og Radiobølger · Se mere »
Radiopejling
Radiotriangulering med to pejleantenner (A og B). Radiopejling (engelsk: Radio direction finding; kort RDF eller direction finding; kort DF) er af finde ud af hvilken retning som et modtaget elektromagnetisk signal bliver sendt fra.
Ny!!: Bølgelængde og Radiopejling · Se mere »
Radioudbredelse
atmosfærepåvirkning af radiobølger. Radiobølger med frekvenser på mellem ca. 30MHz-10GHz (bølgelængde 10m-3cm) udbreder sig næsten og for det meste uhindret ind fra og ud i verdensrummet. Frekvensafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger, hvor de "røde" absorberes, "orange" reflekteres af E-laget, "grønne" reflekteres af F-laget, "blå" udbreder sig næsten og for det meste uhindret ud i verdensrummet. Hvis radiobølger modtages efter at have været reflekteret én gang siges de at have foretaget ét ''skip''. Vinkelafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger. HF-radioantenner til sender typisk radiobølger ud i en bred vifte af vinkler. Rækkeviddeafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger. HF-radiobølger langs jorden (tysk ''bodenwelle'') har en vis udbredelse. HF-radiobølger modtaget via én ionosfærereflektion kan muligvis nås i en ring om senderen. Én skip ringen kan typisk mangle visse horisontale vinkelintervaller f.eks. grundet varierende ionosfæreforhold eller retningsbestemte antenner. HF-radiobølger modtaget via to ionosfærereflektion (og én vand/(jord))-refleksion (3 skip). Det er forholdsvis almindeligt, at visse HF-radiobølger kan foretage så mange skip, at de kan nå halvejs rundt om jorden. Temperaturinversionslaget som kan ses ved at skorstensrøgen først går op og i en vis højde kun udbreder sig vandret evt. svagt nedad. Grunden er at lufttemperaturen over røgen er varmere end røgen og luften herunder. Radiobølger som rammer en sådan temperaturinversionslag i en lav vinkel nedefra vil blive refrakteret nedad. Temperaturinversion som resulterer i en luftspejling. Hvis radiobølger rammer en højere temperaturinversionslag nedefra i en lav vinkel, vil radiobølgerne ligesom synligt lys blive refrakteret nedad igen. Hvis inversionslaget er ca. midt mellem en VHF, UHF eller SHF sender og en modtager, kan sendersignalet modtages mere end 150 km væk. Hvis et varmt luftlag er over en kold og under en kold vil der være 2 inversionslag, det kan forårsage at radiosignalerne f.eks. modtages mere end 1.000km væk fra senderen under de rette forhold. På engelsk kaldes en sådan radioudbredelse for ''Tropospheric Ducting''.https://web.archive.org/web/20160130001119/http://www.angelfire.com/sc/scannerpost/tropo.html Tropospheric Ducting Citat: "...Durring a duct it is possible to hear stations on your scanner in the VHF and UHF band from about 50 to 900 mhz that includes picking up stations hundreds of miles away from your local police to fm radio to tv..." Normalt siger man at VHF, UHF og SHF radiobølger kan modtages hvis sender- og modtagerantenne kan se hinanden optisk. Dette er ikke nok; faktisk skal "rummet" mellem antennerne være ryddet for tidsforskydende, reflekterende, refrakterende og absorberende forhindringer i en rumlig ellipse-zone af en vis størrelse kaldet en Fresnel-zone. transceivere (mobiltelefoner, walkie-talkies) skal kunne nå hinanden på trods af større forhindringer, benyttes en repeater til at gensende signalet på en anden radiofrekvens fra den sendende transceiver til den modtagende transceiver. Radioudbredelse, udbredelse af radiobølger eller radiofrekvensernes udbredelse beskriver hvordan radiobølger opfører sig, når de udsendes eller forplanter sig.
Ny!!: Bølgelængde og Radioudbredelse · Se mere »
Ramanspektroskopi
Energiniveau-diagram der viser de stadier der er invlveret i ramanspektret. Ramanspektroskopi er en type spektroskopiteknik der typisk bruges til at fastslå et molekyles egenvibration, selvom andre typer frekvenser i systemet også kan blive observeret.
Ny!!: Bølgelængde og Ramanspektroskopi · Se mere »
Ramanspredning
issn.
Ny!!: Bølgelængde og Ramanspredning · Se mere »
Rammeantenne
nuller til siderne. Den lille rammeantenne (højre) har maksimalt signal i planet af dens ledere med nuller i bredsiden til lederne.Det har kun en mindre betydning for udstrålingsdiagrammerne, om loop-antennen er en regulær polygon (fx kvadratisk, ottekantet) eller cirkulær. Nullerne flyttes ikke. En rammeantenne (loop-antenne) er en radioantenne, der består af en loop (ring) eller spole af metaltråd eller metalbånd, metalrør, eller en anden elektrisk leder, som typisk er energifødet fra en balanceret elektrisk kilde eller belastet af en balanceret belastning.
Ny!!: Bølgelængde og Rammeantenne · Se mere »
Rayleigh-spredning
Rayleigh-spredning giver de karakteristiske farver på himlen ved solopgang og solnedgang Rayleigh-spredning, opkaldt efter Baron Rayleigh, er den form for spredning af lys som skabes af partikler der er mindre end lysets bølgelængde: Sådanne partikler spreder blåt og violet lys mere end rødt og gult, fordi blåt lys har kortere bølgelængde end rødt lys.
Ny!!: Bølgelængde og Rayleigh-spredning · Se mere »
Rød
Rød er en farve.
Ny!!: Bølgelængde og Rød · Se mere »
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Ny!!: Bølgelængde og Rødforskydning · Se mere »
Røntgenmikroskop
En plante set i et røntgenmikroskop Et røntgenmikroskop er et mikroskop, der anvender røntgenstråler i stedet for almindeligt lys.
Ny!!: Bølgelængde og Røntgenmikroskop · Se mere »
René Blondlot
Prosper-René Blondlot (født 3. juli 1849, død 24. november 1930) var en fransk fysiker som er bedst kendt for hans fejlagtige opdagelse af N-stråler, som senere viste sig at være en illusion.
Ny!!: Bølgelængde og René Blondlot · Se mere »
Resonans (fysik)
Resonans opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens (til tider også kaldet resonansfrekvens eller naturlige frekvens).
Ny!!: Bølgelængde og Resonans (fysik) · Se mere »
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Ny!!: Bølgelængde og Rumobservatorium · Se mere »
Rydbergkonstanten
Rydbergkonstanten (symbol R_\infty for tunge atomer eller R_\text for hydrogen) er i spektroskopi en fysisk konstant knyttet til et atoms elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Bølgelængde og Rydbergkonstanten · Se mere »
Rydbergs formel
Hydrogen-spektret på en logaritmisk skala. Rydbergs formel beskriver emissionsspektret fra brint og brint-lignende ioner.
Ny!!: Bølgelængde og Rydbergs formel · Se mere »
Safir
En safir (σάπφειρος,, blå sten) er et mineral, der ofte anvendes som smykkesten.
Ny!!: Bølgelængde og Safir · Se mere »
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Ny!!: Bølgelængde og Schrödingers ligning · Se mere »
Schumann-resonans
right right Animation af Schumann-resonanser i jordens atmosfære. Schumann-resonans (SR) er flere toppe i den ekstreme lavfrekvente (ELF) og nogle toppe i den super lavfrekvente (SLF) del af jordens elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Bølgelængde og Schumann-resonans · Se mere »
Selektiv overflade
Anvendelse af en selektiv overflade, selektiv belægning eller selektiv absorber er en metode til øge solvarmepanelers arbejdstemperatur og/eller effektivitet.
Ny!!: Bølgelængde og Selektiv overflade · Se mere »
Shoaling
Shoaling sker når dybvandsbølger kommer ind på et lavt vandområde Shoaling eller shoalingeffekt betegner indenfor hydraulikken den samtidige fald i bølgelængde og stigning i bølgehøjde, der sker når en dybvandsbølge bevæger sig ind på et lavt vandområde nær kysten.
Ny!!: Bølgelængde og Shoaling · Se mere »
Skala (radio)
frekvensskala for flere forskellige frekvensbånd; FM-båndet (FM), mellembølgebåndet (MW), langbølgebåndet (LW) og lidt af kortbølge (SW). En skala på en radiomodtager er en plade med frekvenser, evt.
Ny!!: Bølgelængde og Skala (radio) · Se mere »
Solar Dynamics Observatory
Solar Dynamics Observatory Solar Dynamics Observatory klar til opsendelse Solar Dynamics Observatory (SDO) er en NASA-mission, der går ud på at observere Solen over en periode på fem år.
Ny!!: Bølgelængde og Solar Dynamics Observatory · Se mere »
Solcelle
|- align.
Ny!!: Bølgelængde og Solcelle · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Bølgelængde og Solen · Se mere »
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Ny!!: Bølgelængde og Soludbrud · Se mere »
Sonoluminescens
Sonoluminescens er udsendelsen af korte lyspulser under imploderende gasbobler i en væske, når væsken exciteres med ultralyd.
Ny!!: Bølgelængde og Sonoluminescens · Se mere »
Spejl
Krukke foran spejl Spejlbillede i et overvågningsspejl. Et spejl dannes af en reflekterende overflade, som er tilstrækkeligt glat til, at den kan skabe et billede.
Ny!!: Bølgelængde og Spejl · Se mere »
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Ny!!: Bølgelængde og Spektralklasse · Se mere »
Spektrofotometri
Spektrofotometri måles ved hvor meget lys der slippes igennem et bestemt stof ved en bestemt bølgelængde, monokromatisk lys.
Ny!!: Bølgelængde og Spektrofotometri · Se mere »
Spektrometer
gitterdifraktionsspektrometer diagram. En dobbel Amici-prisme, som basalt består af to typer trekantede prismer, der indgår i mange spektrometre og spektroskoper. Et spektrometer eller spektrofotometer måler på elektromagnetiske bølger (hvilket også kan indbefatte synligt lys).
Ny!!: Bølgelængde og Spektrometer · Se mere »
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Ny!!: Bølgelængde og Spin (fysik) · Se mere »
Spitzerteleskopet
Spitzer inden opsendelse Spitzerteleskopet (eng. Spitzer Space Telescope, tidligere Space Infrared Telescope Facility (SIRTF)) er et infrarødt rumobservatorium, det fjerde og sidste af NASA's Store Observatorier.
Ny!!: Bølgelængde og Spitzerteleskopet · Se mere »
Split-ring resonator
En split-ring resonator (SRR) er en komponent af en negative indeks metamateriale (NIM), også kendt som en dobbelt negativ metamateriale (DNG) eller venstre-håndet medium (LHM).
Ny!!: Bølgelængde og Split-ring resonator · Se mere »
Stefan-Boltzmanns konstant
5.780 K har den største bølgelængde ved 501 nm og ved en strålingsexitans på 63,3 MW/m2 Stefan–Boltzmanns konstant (også Stefans konstant), en fysisk konstant angivet ved det græske bogstav ''σ'' (sigma), er proportionalitetskonstanten i Stefan-Boltzmanns lov: "den samlede intensitet udstrålet over alle bølgelængder stiger, når temperaturen stiger", af et sortlegeme, som er proportionel med den termodynamiske temperatur i fjerde potens.
Ny!!: Bølgelængde og Stefan-Boltzmanns konstant · Se mere »
Stimuleret emission
Stimuleret emission er en fysisk proces, hvor en passerende foton får et atom eller molekyle til at henfalde fra en exciteret tilstand til en ny tilstand med et lavere energiindhold.
Ny!!: Bølgelængde og Stimuleret emission · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Bølgelængde og Stjerne · Se mere »
Super low frequency
SLF er en forkortelse for det engelske tekniske begreb Super Low Frequency (Super Lav Frekvens).
Ny!!: Bølgelængde og Super low frequency · Se mere »
Swift Gamma-Ray Burst Mission
Rumteleskopet Swift. Animation showing Swift moving into sunlight and past the Earth to end facing out into space. Swift Gamma-Ray Burst Mission består af et rumteleskop kaldet Swift ("hurtig i vendingen"), der blev opsendt i kredsløb den 20.
Ny!!: Bølgelængde og Swift Gamma-Ray Burst Mission · Se mere »
Synkrotronstråling
M87. Det blåfarvede lys er synkrotronstråling skabt af frie elektron som bliver afbøjet af magnetfeltlinjer i strålen.http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/20/image/a/ «A Cosmic Searchlight» – Hubble-pressmelding i samband med teleskopet sitt bilete av den elliptiske galaksen M87. Synkrotronstråling er elektromagnetisk stråling som sendes ud af ladede partikler som bevæger sig med relativistisk fart i et magnetfelt.
Ny!!: Bølgelængde og Synkrotronstråling · Se mere »
T2FD-antenne
En 20-meter lang T2FD-antenne, der dækker frekvensområdet 5-30 MHz. En illustration af en T2FD-antenne.Røde tråde er ledende.Grønne tråde og grønne isolatorer er isolerende.R er ikke-induktiv resistor.De sorte pæle kan være isolerende eller ej.Den hvide cylinder under den midterste nederste grønne isolator indeholder en balun. Tilted Terminated Folded Dipole (T2FD-antenne eller TTFD-antenne) eller Balanced Termination, Folded Dipole (BTFD-antenne), også kendt som en W3HH-antenne, er en radioantenne, der er en bredt anvendelig kortbølgeantenne udviklet i de sene 1940'ere af United States Navy.
Ny!!: Bølgelængde og T2FD-antenne · Se mere »
Team Sydfyn
Team Sydfyn (forkortet TS) er en tidligere dansk fodboldklub, der var hjemmehørende i Svendborg på Fyn.
Ny!!: Bølgelængde og Team Sydfyn · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Bølgelængde og Temperatur · Se mere »
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Ny!!: Bølgelængde og Terbium · Se mere »
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Ny!!: Bølgelængde og Thallium · Se mere »
Transmissionslinje
Transmissionslinie til elektricitet (højspænding). Elektriske transmissionslinjesymboler med karakteristisk impedans på Zo, med fødning fra elektrisk generator med indre resistans på Zs - og afsluttet (termineret) med resistans ZL. En transmissionslinje er det materielle medium eller struktur, som former hele eller en del af en sti fra ét sted til ét andet til at lede energioverførslen - fx elektromagnetiske bølger eller akustiske bølger – eller elektrisk energioverførsel.
Ny!!: Bølgelængde og Transmissionslinje · Se mere »
ULF
ULF er en forkortelse for det engelske tekniske begreb ultra low frequency ("Ultra Lav Frekvens").
Ny!!: Bølgelængde og ULF · Se mere »
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Ny!!: Bølgelængde og Ultraviolet lys · Se mere »
Varmestråling
Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal. Udsendelsen af infrarød stråling er usynligt for det menneskelige øje, men kan ses med infrarøde kameraer (se termografi). Varmeståling eller termisk stråling er elektromagnetisk stråling genereret af termiske bevægelse af partikler i stof.
Ny!!: Bølgelængde og Varmestråling · Se mere »
Visuel
Visuel betyder "noget man kan se med øjnene"; i udvidet forstand tilføjes "uden hjælpemidler".
Ny!!: Bølgelængde og Visuel · Se mere »
Visuel lysstyrke
Visuel lysstyrke betegner den del af lysstyrken for et lysende legeme, som kan opfattes med øjnene uden hjælpemidler.
Ny!!: Bølgelængde og Visuel lysstyrke · Se mere »
VLF
VLF er en forkortelse for det engelske tekniske begreb Very Low Frequency ("Meget Lav Frekvens").
Ny!!: Bølgelængde og VLF · Se mere »
Wadley-loop
Radiomodtageren Yaesu FRG-7000 anvender ''"Wadley-loop"''.https://www.radiomuseum.org/r/yaesu_frg_7000.html radiomuseum.org: Yaesu FRG-7000 Citat: "...Wadley-Loop principle (including dual superhet)..." En "Wadley-drift-canceling-loop" eller kortere "Wadley-loop" er et system af to oscillatorer, frekvenssyntese - og to blandere i radiosignalvejen.
Ny!!: Bølgelængde og Wadley-loop · Se mere »
X-enhed
X-enhed (forkortet XE) er en enhed til måling af meget små afstande, for eksempel bølgelængden af gamma- og røntgenstråler.
Ny!!: Bølgelængde og X-enhed · Se mere »
Zeeman-effekten
Eksempel på Zeeman-effekt. Normal Zeeman-effekt forårsager, at der i lys som udsendes fra en stjerne med selv et svagt magnetfelt, sker en opsplitning af velkendte spektrallinier i 3, hvoraf den ene har sin normale bølgelængde(λ), og de to andre spektrallinier er forskudt til positioner på hver sin side af, og med lige stor afstand fra, spektralliniens normale bølgelængde.
Ny!!: Bølgelængde og Zeeman-effekten · Se mere »
