Hurtigere adgang end browser!
50 relationer: Asteroide, Astronomisk passage, Atlas (måne), Bergelmir, Bestla (måne), Dafnis (måne), Danske satellitter, Den Europæiske Rumorganisation, Dione (måne), Enceladus (måne), Epimetheus (måne), Faldskærm, Giovanni Cassini, Hati, Himalia (måne), Huygens, Huygens (rumsonde), Hyperion (måne), Iapetus (måne), Janus (måne), Kentaur-asteroider, Mariner-programmet, Månepassage, Methone (måne), Mimas (måne), NASA, Opsendelsesvindue, Pallene (måne), Pan (måne), Phoebe (måne), Pioneer-anomalien, Polydeuces (måne), Prometheus (måne), Rummission, Rumsonder, S/2004 S 3, S/2004 S 4, S/2004 S 6, Saturn, Saturns heksagon, Saturns måner, Solkraft, Telesto (måne), Terma, Termoelektrisk radioisotopgenerator, Tethys (måne), Titan (måne), Titanraket, 1997, 2004.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Ny!!: Cassini-Huygens og Asteroide · Se mere »
Astronomisk passage
Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.
Ny!!: Cassini-Huygens og Astronomisk passage · Se mere »
Atlas (måne)
Atlas er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 12. november 1980 ved hjælp af billeder fra Voyager-programmet, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse 1980 S 28.
Ny!!: Cassini-Huygens og Atlas (måne) · Se mere »
Bergelmir
Bergelmir er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 9. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 15.
Ny!!: Cassini-Huygens og Bergelmir · Se mere »
Bestla (måne)
Bestla er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 13. december 2004 og den 5. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 18.
Ny!!: Cassini-Huygens og Bestla (måne) · Se mere »
Dafnis (måne)
Dafnis er en af planeten Saturns måner: Den kaldes også Saturn XXXV, og før den fik sit nuværende navn, havde den den midlertidige betegnelse S/2005 S 1.
Ny!!: Cassini-Huygens og Dafnis (måne) · Se mere »
Danske satellitter
Danmark har de senere år markeret sig mere og mere på rumfartsteknologien.
Ny!!: Cassini-Huygens og Danske satellitter · Se mere »
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Ny!!: Cassini-Huygens og Den Europæiske Rumorganisation · Se mere »
Dione (måne)
Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.
Ny!!: Cassini-Huygens og Dione (måne) · Se mere »
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Ny!!: Cassini-Huygens og Enceladus (måne) · Se mere »
Epimetheus (måne)
Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).
Ny!!: Cassini-Huygens og Epimetheus (måne) · Se mere »
Faldskærm
En udspringer fra ''U.S. Navy Parachute Demonstration Team'' med en moderne faldskærm. En faldskærm er en anordning, der skal bremse en genstands eller et menneskes faldhastighed ved udkast eller udspring fra et luftfartøj.
Ny!!: Cassini-Huygens og Faldskærm · Se mere »
Giovanni Cassini
Giovanni Domenico Cassini (født 8. juni 1625, død 14. september 1712) var en italiensk astronom, matematiker og ingeniør.
Ny!!: Cassini-Huygens og Giovanni Cassini · Se mere »
Hati
Hati er betegnelsen for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 11. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 14.
Ny!!: Cassini-Huygens og Hati · Se mere »
Himalia (måne)
Himalia er en af planeten Jupiters måner: Den blev første gang set den 3. december 1904 af Charles Dillon Perrine, som observerede den fra Lick-observatoriet.
Ny!!: Cassini-Huygens og Himalia (måne) · Se mere »
Huygens
Huygens.
Ny!!: Cassini-Huygens og Huygens · Se mere »
Huygens (rumsonde)
Model af sonden. Huygens rumsonden, opsendt af European Space Agency (ESA) og navngivet efter den nederlandske 1600-talsastronom Christiaan Huygens, er en atmosfærisk rumsonde båret til Saturns måne Titan som del af Cassini-Huygens-missionen.
Ny!!: Cassini-Huygens og Huygens (rumsonde) · Se mere »
Hyperion (måne)
Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII (VII er romertallet for 7).
Ny!!: Cassini-Huygens og Hyperion (måne) · Se mere »
Iapetus (måne)
Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.
Ny!!: Cassini-Huygens og Iapetus (måne) · Se mere »
Janus (måne)
Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).
Ny!!: Cassini-Huygens og Janus (måne) · Se mere »
Kentaur-asteroider
Farvefordeling af Kentauere. Kentauerne er en gruppe af is-planetoider opkaldt efter den mytologiske race kentauer.
Ny!!: Cassini-Huygens og Kentaur-asteroider · Se mere »
Mariner-programmet
Mariner-programmet var en serie af NASA's rumsonder til at undersøge de indre planeter.
Ny!!: Cassini-Huygens og Mariner-programmet · Se mere »
Månepassage
En månepassage er det fænomen, hvor en måne passerer ind "foran" Solen, en planet eller en anden måne set fra Jorden eller fra rummet.
Ny!!: Cassini-Huygens og Månepassage · Se mere »
Methone (måne)
Methone er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 2004 ved hjælp af rumsonden Cassini, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 1.
Ny!!: Cassini-Huygens og Methone (måne) · Se mere »
Mimas (måne)
Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.
Ny!!: Cassini-Huygens og Mimas (måne) · Se mere »
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Ny!!: Cassini-Huygens og NASA · Se mere »
Opsendelsesvindue
Menneskeskabte og naturlige himmellegemer er dynamiske og for at nå disse skal raketter opsendes indenfor forudberegnede tidsrum; kaldet opsendelsesvinduer.
Ny!!: Cassini-Huygens og Opsendelsesvindue · Se mere »
Pallene (måne)
Pallene er en af planeten Saturns måner, og kendes også under betegnelsen Saturn XXXIII (XXXIII er romertallet for 33).
Ny!!: Cassini-Huygens og Pallene (måne) · Se mere »
Pan (måne)
Pan er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget af Mark R. Showalter den 16. juli 1990 da han undersøgte gamle billeder fra Voyager-rumsonderne.
Ny!!: Cassini-Huygens og Pan (måne) · Se mere »
Phoebe (måne)
Phoebe er planeten Saturns niendestørste måne: Den blev opdaget af William Henry Pickering den 17. marts 1899 på nogle fotografiske plader som DeLisle Stewart havde optaget i Chile den 16. august året før.
Ny!!: Cassini-Huygens og Phoebe (måne) · Se mere »
Pioneer-anomalien
MESSENGER's næsten symmetriske bane. Sonden kom ind mod Jordens bane (August 2005) ved 31 grader nord og passerede væk ved 32 grader syd. Pioneer-anomalien er et udtryk for en afvigelse fra den forventede hastighed, som er målt på ubemandede rumfartøjer, der er sendt ud i solsystemet.
Ny!!: Cassini-Huygens og Pioneer-anomalien · Se mere »
Polydeuces (måne)
Polydeuces er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 21. oktober 2004 af et hold astronomer under ledelse af Carolyn C. Porco, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 5.
Ny!!: Cassini-Huygens og Polydeuces (måne) · Se mere »
Prometheus (måne)
Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi.
Ny!!: Cassini-Huygens og Prometheus (måne) · Se mere »
Rummission
En rummission (eller rumrejse) er en rejse, som helt eller delvist foregår i verdensrummet.
Ny!!: Cassini-Huygens og Rummission · Se mere »
Rumsonder
Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.
Ny!!: Cassini-Huygens og Rumsonder · Se mere »
S/2004 S 3
S/2004 S 3 er den midlertidige betegnelse for en endnu ikke endeligt bekræftet måne i kredsløb om planeten Saturn: Den blev opdaget ved hjælp af billeder som rumsonden Cassini tog den 21. juni 2004, og opdagelsen blev meddelt den 9. september samme år.
Ny!!: Cassini-Huygens og S/2004 S 3 · Se mere »
S/2004 S 4
S/2004 S 4 er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 9. september 2004 ved hjælp af billeder fra rumsonden Cassini.
Ny!!: Cassini-Huygens og S/2004 S 4 · Se mere »
S/2004 S 6
S/2004 S 6 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 28. oktober 2004 ved hjælp af billeder fra rumsonden Cassini, lige i nærheden af F-ringen i Saturns omfattende system af planetringe.
Ny!!: Cassini-Huygens og S/2004 S 6 · Se mere »
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Ny!!: Cassini-Huygens og Saturn · Se mere »
Saturns heksagon
Saturns heksagon og hvirvel på nordpolen, desuden Saturns ringe, 2. april, 2014. Saturns heksagon er et vedvarende heksagonalt mønster i skyene på Saturns nordpol.
Ny!!: Cassini-Huygens og Saturns heksagon · Se mere »
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Ny!!: Cassini-Huygens og Saturns måner · Se mere »
Solkraft
PS10 (11 MW CSP) koncentrerer sollys fra spejle på omkringliggende arealer til det centrale tårn. Solkraft er omdannelsen af sollys til elektricitet.
Ny!!: Cassini-Huygens og Solkraft · Se mere »
Telesto (måne)
Telesto er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 8. april 1980, af astronomerne Smith, Reitsema, Larson og Fountain, som fandt Telesto ved observationer fra jordbaserede observatorier.
Ny!!: Cassini-Huygens og Telesto (måne) · Se mere »
Terma
Terma A/S er en dansk teknologivirksomhed med hovedsæde i Lystrup ved Aarhus, der producerer til fly- og våbenindustrien til både private og militær brug.
Ny!!: Cassini-Huygens og Terma · Se mere »
Termoelektrisk radioisotopgenerator
Cassini. En termoelektrisk radioisotopgenerator (forkortes RTG efter engelsk: Radioisotope Thermoelectric Generator) er et eksempel på et atombatteri og en elektrisk energikilde som omdanner den varme der frigives ved radioaktive henfald til elektrisk energi.
Ny!!: Cassini-Huygens og Termoelektrisk radioisotopgenerator · Se mere »
Tethys (måne)
Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.
Ny!!: Cassini-Huygens og Tethys (måne) · Se mere »
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Ny!!: Cassini-Huygens og Titan (måne) · Se mere »
Titanraket
right USA's Titanraket er kendt for at opsende NASA's Gemini-fartøjer.
Ny!!: Cassini-Huygens og Titanraket · Se mere »
1997
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).
Ny!!: Cassini-Huygens og 1997 · Se mere »
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
Ny!!: Cassini-Huygens og 2004 · Se mere »
