Indholdsfortegnelse
19 relationer: Andentælleligt rum, Ideal (ringteori), Indre (matematik), Interval (matematik), Kardinaltal, Målteori, Mængdelære, Sandsynlighedsregning, Si (filter), Sigma-algebra, Sportopologi, Stikprøve, Substituent, Tællemålet, Topologisk rum, Uendelighed, Undergruppe, Velordning, Voronoi-diagram.
Andentælleligt rum
I det matematiske område der kaldes topologi, er et andentælleligt rum et topologisk rum, der opfylder "andet tællelighedsaksiom".
Se Delmængde og Andentælleligt rum
Ideal (ringteori)
I ringteori, en del af abstrakt algebra, er et ideal en speciel delmængde af en ring.
Se Delmængde og Ideal (ringteori)
Indre (matematik)
Punktet ''x'' er et indre punkt i ''S'', da en åben kugle om punktet ligger helt inde i ''S''. Punktet ''y'' ligger på randen af ''S''. I matematikken består det indre af en mængde S af alle de elementer i S, som, intuitivt, "ikke ligger på randen af S".
Se Delmængde og Indre (matematik)
Interval (matematik)
Et interval er i matematiske sammenhænge en delmængde bestående af samtlige reelle tal, der ligger mellem to givne tal, kaldet endepunkter.
Se Delmængde og Interval (matematik)
Kardinaltal
Kardinaltal eller tælletal er tal anvendt til at angive, hvor mange elementer der er i en given mængde.
Målteori
Uformelt afbilder et mål delmængder i ikke-negative reelle tal, så større mængder afbildes i større tal. Målteori er en gren af matematisk analyse, der undersøger σ-algebraer, mål, målelige afbildninger og integraler.
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Sandsynlighedsregning
Sandsynlighedsregning er en matematisk disciplin, der omhandler beregning af sandsynligheder for forskellige udfald af nærmere definerede eksperimenter.
Se Delmængde og Sandsynlighedsregning
Si (filter)
En si lavet af metal. En si eller sigte er en beholder med huller i, som gør det muligt at filtrere en delmængde fra en mængde.
Sigma-algebra
I matematikken er en σ-algebra (eller en sigma-algebra; sigma er et græsk bogstav) i en mængde X en ikketom samling, Σ, af delmængder af X, der er lukket under komplementdannelse og tællelig forening af samlingens elementer.
Sportopologi
I topologi og relaterede områder af matematikken forstår man ved begrebet sportopologi den topologi en delmængde af et topologisk rum nedarver fra rummet.
Stikprøve
Indenfor statistik er en stikprøve eller sample en delmængde af en population.
Substituent
I organisk kemi er en substituent et atom eller en gruppe af atomer som tager et hydrogenatoms plads i en carbonkæde.
Tællemålet
I matematik er tællemålet en intuitiv måde at måle en mængde: "Størrelsen" eller "målet" af en delmængde tages til at være antallet af delmængdens elementer, hvis dette er endeligt, og ∞ hvis delmængden indeholder uendeligt mange elementer.
Topologisk rum
Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.
Se Delmængde og Topologisk rum
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.
Undergruppe
Givet en gruppe G med binær operator *, siges en delmængde H i gruppeteori at være en undergruppe af G, hvis H også danner en gruppe med operatoren *. Mere præcist er H en undergruppe af G, hvis restriktionen af * på H er en gruppeoperator på H. En ægte undergruppe af en gruppe G er en undergruppe H, der er en ægte delmængde af G (dvs.
Velordning
Indenfor matematikken betegner en velordning af en mængde M en ordning således at enhver ikke tom delmængde af M har et mindste element under denne ordning.
Voronoi-diagram
20 punkter og deres Voronoi-celler/regioner Et Voronoi-diagram er indenfor matematik en opsplitning af det euklidiske plan (2D) i regioner, baseret på afstanden til en specifik delmængde af punkter i planet.
Se Delmængde og Voronoi-diagram
Også kendt som Ægte delmængde.