Indholdsfortegnelse
13 relationer: Anatta, Årsagskæden, Benares-talen, Buddhisme, De fire ædle sandheder, De tre eksistensmærker, Den gyldne middelvej, Karma, Lænke (Buddhisme), Næstekærlighed, Nirvana, Sotapanna, Synd.
Anatta
I buddhismen henviser udtrykket anattā (Pali) eller anātman (sanskrit) til læren om "ikke-selv", at der ikke er noget uforanderligt, permanent selv, sjæl eller essens i fænomener.
Se Den ædle ottefoldige vej og Anatta
Årsagskæden
Årsagskæden er et begreb om altings sammenhæng, der med forskellige betydninger bruges inden for både fysik og buddhisme.
Se Den ædle ottefoldige vej og Årsagskæden
Benares-talen
Skulptur af Buddha under hans første prædiken i Sarnath-parken Benares-talen er myten om Buddhas første prædiken, som han holdt i Sarnath-parken i Varanasi, som dengang hed Benares.
Se Den ædle ottefoldige vej og Benares-talen
Buddhisme
Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregning. Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr.
Se Den ædle ottefoldige vej og Buddhisme
De fire ædle sandheder
Læren om De fire ædle sandheder er grundlaget for buddhismen.
Se Den ædle ottefoldige vej og De fire ædle sandheder
De tre eksistensmærker
I buddhismen er de tre eksistensmærker tre karakteristika (Pali: tilakkhaa; sanskrit: त्रिलक्षण, trilakaa) for al eksistens og alle væsner: midlertidighed (aniccā), utilfredsstillelse eller lidelse (duḥkha), og ikke-selv (anattā).
Se Den ædle ottefoldige vej og De tre eksistensmærker
Den gyldne middelvej
Buddha indså, efter at have levet i total begæropfyldelse (luksus) og total forsagelse (askese), at et sted midtimellem er den klingende harmoni, den gyldne middelvej.
Se Den ædle ottefoldige vej og Den gyldne middelvej
Karma
Karma (Pali: kamma) betyder "handling", "arbejde" eller "gerning"; det henviser også til det åndelige princip om årsag og virkning, da en persons intention og handlinger (årsag) påvirker individets fremtid (virkning).
Se Den ædle ottefoldige vej og Karma
Lænke (Buddhisme)
I buddhismen er en mental lænke, en kæde eller binding (Pāli: samyojana, saŋyojana, saññojana), der binder et levende væsen til ṃsāra - livscyklussen med dukkha.
Se Den ædle ottefoldige vej og Lænke (Buddhisme)
Næstekærlighed
Næstekærlighed er et kristent udtryk for omsorg for medmennesket - det at føle sig ansvarlig for medmenneskets velfærd, uden hensyn til dets religion, nationalitet, hudfarve, alder, arbejdsevne, indkomst, uddannelse, udseende, køn, seksualitet eller politiske standpunkt.
Se Den ædle ottefoldige vej og Næstekærlighed
Nirvana
(sanskrit, Pali: nibbana) betyder direkte oversat "pustet ud", som flammen i en olielampe.
Se Den ædle ottefoldige vej og Nirvana
Sotapanna
I buddhismen er en sotāpanna (Pali), śrotāpanna (sanskrit; burmesisk: သောတာပန်, tibetansk: རྒྱུན་ ཞུགས་), "strøm-vinder", eller "strøm-gænger" en person, der har set dharma og følgelig har overskåret de første tre lænker (saŋyojana), der binder et væsen til samsara, nemlig identitetssyn (sakkāya-ditthi), tilknytning til riter og ritualer (sīlabbata-parāmāsa) og tvivl (på Buddha; vicikitsa).
Se Den ædle ottefoldige vej og Sotapanna
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Se Den ædle ottefoldige vej og Synd
Også kendt som Den ottefoldige vej, Den ædle otteleddede vej, Den ædle otteledede vej.