Hurtigere adgang end browser!
13 relationer: Anatta, Årsagskæden, Benares-talen, Buddhisme, De fire ædle sandheder, De tre eksistensmærker, Den gyldne middelvej, Karma, Lænke (Buddhisme), Næstekærlighed, Nirvana, Sotapanna, Synd.
Anatta
I buddhismen henviser udtrykket anattā (Pali) eller anātman (sanskrit) til læren om "ikke-selv", at der ikke er noget uforanderligt, permanent selv, sjæl eller essens i fænomener.
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og Anatta · Se mere »
Årsagskæden
Årsagskæden er et begreb om altings sammenhæng, der med forskellige betydninger bruges inden for både fysik og buddhisme.
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og Årsagskæden · Se mere »
Benares-talen
Skulptur af Buddha under hans første prædiken i Sarnath-parken Benares-talen er myten om Buddhas første prædiken, som han holdt i Sarnath-parken i Varanasi, som dengang hed Benares.
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og Benares-talen · Se mere »
Buddhisme
Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregning. Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr. og 483 f.Kr. Han fik som voksen navnet Buddha (sanskrit: बुद्ध), der betyder “den oplyste”.
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og Buddhisme · Se mere »
De fire ædle sandheder
Læren om De fire ædle sandheder er grundlaget for buddhismen.
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og De fire ædle sandheder · Se mere »
De tre eksistensmærker
I buddhismen er de tre eksistensmærker tre karakteristika (Pali: tilakkhaa; sanskrit: त्रिलक्षण, trilakaa) for al eksistens og alle væsner: midlertidighed (aniccā), utilfredsstillelse eller lidelse (duḥkha), og ikke-selv (anattā).
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og De tre eksistensmærker · Se mere »
Den gyldne middelvej
Buddha indså, efter at have levet i total begæropfyldelse (luksus) og total forsagelse (askese), at et sted midtimellem er den klingende harmoni, den gyldne middelvej.
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og Den gyldne middelvej · Se mere »
Karma
Karma (Pali: kamma) betyder "handling", "arbejde" eller "gerning"; det henviser også til det åndelige princip om årsag og virkning, da en persons intention og handlinger (årsag) påvirker individets fremtid (virkning).
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og Karma · Se mere »
Lænke (Buddhisme)
I buddhismen er en mental lænke, en kæde eller binding (Pāli: samyojana, saŋyojana, saññojana), der binder et levende væsen til ṃsāra - livscyklussen med dukkha.
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og Lænke (Buddhisme) · Se mere »
Næstekærlighed
Næstekærlighed er et kristent udtryk for omsorg for medmennesket - det at føle sig ansvarlig for medmenneskets velfærd, uden hensyn til dets religion, nationalitet, hudfarve, alder, arbejdsevne, indkomst, uddannelse, udseende, køn, seksualitet eller politiske standpunkt.
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og Næstekærlighed · Se mere »
Nirvana
(sanskrit, Pali: nibbana) betyder direkte oversat "pustet ud", som flammen i en olielampe.
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og Nirvana · Se mere »
Sotapanna
I buddhismen er en sotāpanna (Pali), śrotāpanna (sanskrit; burmesisk: သောတာပန်, tibetansk: རྒྱུན་ ཞུགས་), "strøm-vinder", eller "strøm-gænger" en person, der har set dharma og følgelig har overskåret de første tre lænker (saŋyojana), der binder et væsen til samsara, nemlig identitetssyn (sakkāya-ditthi), tilknytning til riter og ritualer (sīlabbata-parāmāsa) og tvivl (på Buddha; vicikitsa).
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og Sotapanna · Se mere »
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Ny!!: Den ædle ottefoldige vej og Synd · Se mere »
Omdirigeringer her:
Den ottefoldige vej, Den ædle otteleddede vej, Den ædle otteledede vej.
