Indholdsfortegnelse
58 relationer: Arrokoth, Asteroide, Baneresonans, Ceres, Ceres (dværgplanet), Clyde Tombaugh, Dawn (rumsonde), Det Store Bombardement, Drabant (astronomi), Dysnomia (måne), Ekliptiske koordinatsystem, Ellipsoide, Eris (dværgplanet), Ganymedes (måne), Haumea (dværgplanet), Haumea (gudinde), Hayden Planetarium, Himmellegeme, Horoskop, Hydra (måne), Hydrostatisk ligevægt, Jorden, Klippeplanet, Kuiperbæltet, Makemake, Måne, Månen, Merkur (planet), Nix, Perihel og aphel, Planet, Planet x, Planetologi, Planetring, Planetstien (Lemvig), Pluto, Pluto (dværgplanet), Pluto (tegneseriefigur), Plutoid, Pluton, Plutonium, Plutos måner, Polær iskappe, Rumsonder, Smålegemer i Solsystemet, Solsystemet, Styx (måne), Tholin, Trans-neptunske objekter, Tyche (planet), ... Expand indeks (8 mere) »
Arrokoth
(486958) 2014 MU69, først kaldt Ultima Thule af holdet bag rumsonden New Horizons, men efterfølgende navngivet Arrokoth er et transneptunsk objekt i Kuiper-bæltet, som ligger i Solsystemets yderste egn.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Baneresonans
Baneresonans forekommer, når to legemer i kredsløb påvirker hinandens kredsløb regelmæssigt, som regel ved at deres omløbstider udviser et heltalligt forhold.
Se Dværgplanet og Baneresonans
Ceres
Ceres kan hentyde til flere artikler.
Ceres (dværgplanet)
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.
Se Dværgplanet og Ceres (dværgplanet)
Clyde Tombaugh
Clyde William Tombaugh (født 4. februar 1906 i Streator, Illinois, død 17. januar 1997 i Las Cruces, New Mexico) var en US-amerikansk astronom, der i 1930 opdagede dværgplaneten Pluto, som indtil 2006 var solsystemets niende planet.
Se Dværgplanet og Clyde Tombaugh
Dawn (rumsonde)
Dawn (engelsk for daggry) er en amerikansk rumsonde, der blev opsendt d. 27.
Se Dværgplanet og Dawn (rumsonde)
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Dværgplanet og Det Store Bombardement
Drabant (astronomi)
En drabant er et objekt (f.eks. måne eller satellit) i kredsløb om en planet eller en dværgplanet.
Se Dværgplanet og Drabant (astronomi)
Dysnomia (måne)
Dysnomia (den lille prik) i kredsløb om Eris (t.h.). Billede taget af Hubble-teleskopet. Dysnomia er en måne (naturlig satellit) til dværgplaneten Eris.
Se Dværgplanet og Dysnomia (måne)
Ekliptiske koordinatsystem
Det ekliptiske koordinatsystem er det af himmelrummets koordinatsystemer, der benytter ekliptika som sit grundplan.
Se Dværgplanet og Ekliptiske koordinatsystem
Ellipsoide
En ellipsoide er en lukket flade i et 3-dimensionalt rum.
Eris (dværgplanet)
Eris (officielt 136199 Eris og tidligere kaldt Xena; symbol: ⯰) er en plutoide og den største kendte dværgplanet i solsystemet.
Se Dværgplanet og Eris (dværgplanet)
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Dværgplanet og Ganymedes (måne)
Haumea (dværgplanet)
Haumea (136108 Haumea, symbol:; tidligere 2003 EL61, også skrevet som 2003 EL61, tidligere øgenavn "julemanden"), er en dværgplanet og Kuiper-bælteobjekt, opdaget i december 2004 med en størrelse på omkring 28 % af Plutos størrelse.
Se Dværgplanet og Haumea (dværgplanet)
Haumea (gudinde)
Haumea er en gudinde i den på Hawaii dyrkede mytologi.
Se Dværgplanet og Haumea (gudinde)
Hayden Planetarium
Hayden Planetarium om natten, 2003 Cosmic Pathway og Scales of the Universe-udstilling Scales of the Universe-udstilling, 2004 Hayden Planetarium er et offentligt planetarium i USA, som er en del af Rose Center for Earth and Space på American Museum of Natural History i New York City.
Se Dværgplanet og Hayden Planetarium
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Dværgplanet og Himmellegeme
Horoskop
Radix-Horoskop. Klik for stort foto Den almene opfattelse af astrologien ser et horoskop som en fuldstændig beskrivelse af et menneskes liv og personlighed på grundlag af udseendet af stjernehimmelen på det tidspunkt for personen blev født.
Hydra (måne)
Hydra er en af dværgplaneten Plutos måner: Den blev opdaget sammen med Nix den 15. juni 2005 ud fra billeder taget med Hubble-teleskopet og havde først den midlertidige betegnelse S/2005 P 1.
Se Dværgplanet og Hydra (måne)
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Se Dværgplanet og Hydrostatisk ligevægt
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Dværgplanet og Klippeplanet
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Se Dværgplanet og Kuiperbæltet
Makemake
Makemake (symbol: 🝼, tidligere 2005 FY9, formelt navn 136472 Makemake) er en en trans-neptunsk dværgplanet i Kuiper-bæltet i vores solsystem.
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Dværgplanet og Merkur (planet)
Nix
Nix er en af dværgplaneten Plutos måner: Den blev opdaget sammen med Hydra den 15. juni 2005 ud fra billeder taget med Hubble-teleskopet og havde først den midlertidige betegnelse S/2005 P 2.
Perihel og aphel
Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.
Se Dværgplanet og Perihel og aphel
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planet x
Neptuns afstand til solen (for at sammenligne med Planet X's). Planet X (eller Planet 9) er indtil videre kun en hypotetisk planet i vores solsystem, det vil altså sige, at indtil videre er der kun matematiske beviser, der understøtter dens eksistens.
Planetologi
Pluto, der engang var klassificeret som en planet, og en komet. Planetologi (eller planetarisk videnskab) er den gren af astronomien, der beskæftiger sig med det videnskabelige studium af planeter og måner – i særdeleshed de, der hører til Solsystemet – og planetsystemer, samt processerne, der danner dem.
Planetring
En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Planetstien (Lemvig)
Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.
Se Dværgplanet og Planetstien (Lemvig)
Pluto
Pluto har flere betydninger.
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Dværgplanet og Pluto (dværgplanet)
Pluto (tegneseriefigur)
En mand i Hongkong udklædt som Pluto Pluto er tegneseriefiguren Mickey Mouses hund i Walt Disneys tegnefilm og tegneserier.
Se Dværgplanet og Pluto (tegneseriefigur)
Plutoid
Forskellige plutoider Plutoider er en kategori af trans-neptunske objekter i det ydre solsystem.
Pluton
Cerberus Pluton (latin: Plūtō; Πλούτων, Ploutōn) er i græsk mytologi et tilnavn til Hades, underverdenens gud.
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Plutos måner
Billede af dværgplanet-systemet. Plutos lysstyrke er på billedet dæmpet i forhold til månerne. Dværgplaneten Pluto har pr.
Se Dværgplanet og Plutos måner
Polær iskappe
Mars, set gennem Hubbleteleskopet En polær iskappe eller polærkappe er en region af en planet, dværgplanet eller måne, der ligger ved høj breddegrad og er dækket i is.
Se Dværgplanet og Polær iskappe
Rumsonder
Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.
Smålegemer i Solsystemet
kentaurer og trans-neptunske objekter. Smålegemer i Solsystemet (kort SSSB; fra engelsk Small Solar System body) er en fællesbetegnelse for små objekter i Solsystemet som hverken er planeter eller dværgplaneter.
Se Dværgplanet og Smålegemer i Solsystemet
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Styx (måne)
Plutos måne Styx set fra rumfartøjet ''New Horizons'' den 13. juli 2015 på 632.000 km afstand Styx er en af dværgplaneten Plutos måner.
Tholin
Titans atmosfære Tholin eller tholiner (fra oldgræsk tholós "uklar") er en blanding af heteropolymere organiske nitrogenforbindelser, der ikke dannes naturligt på Jorden, men som findes i stor mængde i solsystemets ydre på overfladen af måner, som f.eks.
Trans-neptunske objekter
Solsystemet; Planeterne, Kuiper-bæltet og Oort-skyen (ikke skalatro) Visualisering af de største fundne Trans-neptunske objekter Trans-neptunske objekter (TNOs) er ydre objekter i vores solsystem som alle kredser omkring solen.
Se Dværgplanet og Trans-neptunske objekter
Tyche (planet)
Tyche (udtales, dvs. /'ty:kə/ på dansk, på engelsk og på fransk) er det midlertidige navn, der er givet til en hypotetisk gasplanet, der ifølge teorien om planetens eksistens menes at befinde sig i den ydre del af Oortskyen.
Se Dværgplanet og Tyche (planet)
(3) Juno
(3) Juno er en asteroide, som befinder sig i asteroidebæltet.
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
(50000) Quaoar
Quaoar (Hubble-rumteleskopet) Pluto, Jorden, Månen for at se størrelsesforholdet (Kilde: NASA/JPL-Caltech). Quaoar og Weywot Quaoar (symbol: 🝾) er en dværgplanet, der blev opdaget den 4. juni 2002.
Se Dværgplanet og (50000) Quaoar
(90377) Sedna
(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.
Se Dværgplanet og (90377) Sedna
2012 VP113
right 2012 VP 113 (også skrevet 2012 VP113) er et trans-neptunsk objekt og en sandsynlig kandidat til status som dværgplanet.
2015
2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.
2018 VG18
2018 VG18 er en dværgplanet i vores solsystem, der blev opdaget i 2018 af et internationalt hold af astronomer.
28978 Ixion
28978 Ixion (også navngivet 2001 KX76; symbol: 16px) er en plutino (dvs. et himmellegeme der har en 2:3 baneresonans med Neptun i Kuiperbæltet. Det anses sandsynligt at det er en dværgplanet selvom IAU ikke officielt har klassificeret den som sådan. Dens diameter er estimeret til 650 km af Rumteleskopet Spitzer hvilket gør den til den 5.
Også kendt som Dværgplaneter.