Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Død zone

Indeks Død zone

Røde cirkler viser sted og størrelse af døde zoner. Sorte prikker viser døde zoner af ukendt størrelse, 2008 Billede fra havbunden i den vestlige Østersø Døde zoner, døde områder eller undersøiske ørkner er hypoksiske dvs.

Indholdsfortegnelse

  1. 20 relationer: Alger, Økologisk landbrug, Østersøen, Bovet Bugt, Cyanobakterier, Død zone (flertydig), Fosfor, Fotiske zone, Gødning, Global opvarmning, Hav, Havenes forsuring, Havforurening, Iltsvind, Luftforurening, Nitrat, Plastforurening, Søbygård Sø, Søens onde cirkel, Verdenshave.

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.

Se Død zone og Alger

Økologisk landbrug

Boghvede er en nøjsom afgrøde, som med fordel kan indgå i sædskiftet ved økologisk dyrkning på næringsfattig jord. Foto fra frilandsmuseet i Poul-Fetan, Bretagne. Økologisk dyrkede fødevarer har ofte synlige pletter og mærker Økologisk landbrug er en driftform, som er underlagt et sæt frivillige begrænsninger.

Se Død zone og Økologisk landbrug

Østersøen

Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.

Se Død zone og Østersøen

Bovet Bugt

Bovet Bugt er en cirka seks kilometer bred sydvendt bugt på det østlige Læsø i Kattegat.

Se Død zone og Bovet Bugt

Cyanobakterier

Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.

Se Død zone og Cyanobakterier

Død zone (flertydig)

Død zone, Den døde zone, Dead zone eller The Dead Zone kan henvise til.

Se Død zone og Død zone (flertydig)

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Død zone og Fosfor

Fotiske zone

Den fotiske zone er de vanddybder i en sø eller et hav (dvs både i fersk- eller havvand), som modtager tilstrækkeligt lys til, at der kan foregå fotosyntese.

Se Død zone og Fotiske zone

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.

Se Død zone og Gødning

Global opvarmning

Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.

Se Død zone og Global opvarmning

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Død zone og Hav

Havenes forsuring

Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof).

Se Død zone og Havenes forsuring

Havforurening

Havforurening er betegnelsen for skadelige eller potentielt skadelige følger af affald, kemikalier, partikler, urenset spildevand, støj eller invasive arter.

Se Død zone og Havforurening

Iltsvind

Der opstår iltsvind i havet, når vandet bliver over 21,5 °C varmt.

Se Død zone og Iltsvind

Luftforurening

Luftforurening er betegnelse for et uønsket højt indhold af skadelige partikler el.

Se Død zone og Luftforurening

Nitrat

Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.

Se Død zone og Nitrat

Plastforurening

Plastforurening af en strand på Hawaii. Plastforurening af Coco Beach i Indien. Havskildpadde i et efterladt fiskenet. Plastforurening af en strand på Den Dominikanske Republik. Plastforurening, plastikforurening eller kunststofforurening betegner ophobning af plast i naturen, der sker bevidst eller ubevidst, med den efterfølgende nedbrydning til mindre og mindre plastpartikler.

Se Død zone og Plastforurening

Søbygård Sø

Søbygård Sø ligger i Favrskov Kommune på grænsen mellem Hammel, Søby og Sall Sogne.

Se Død zone og Søbygård Sø

Søens onde cirkel

Søens onde cirkel er en ond cirkel, der kan forekomme i søer og vandhuller.

Se Død zone og Søens onde cirkel

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.

Se Død zone og Verdenshave

Også kendt som Bundvending.