Hurtigere adgang end browser!
20 relationer: Albert Einstein, Antistof (fysik), Astrofysik, Ækvivalensprincip, Bindingsenergi, Celeritas, Elektronvolt, Energi, Første observation af gravitationsbølger, Fission, Fysik, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekort, Kernekraft, Kinetisk energi, Kvantemekanikkens historie, Lise Meitner, Relativitetsteori, Solen, Woodward-effekt.
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Ny!!: E=mc² og Albert Einstein · Se mere »
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Ny!!: E=mc² og Antistof (fysik) · Se mere »
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Ny!!: E=mc² og Astrofysik · Se mere »
Ækvivalensprincip
Einsteins ækvivalensprincip er en grundantagelse i den almene relativitetsteori.
Ny!!: E=mc² og Ækvivalensprincip · Se mere »
Bindingsenergi
Bindingsenergi er den energi der skal til for at bryde en kemisk eller kernefysisk binding.
Ny!!: E=mc² og Bindingsenergi · Se mere »
Celeritas
Celeritas er et latinsk ord som kan oversættes til fart.
Ny!!: E=mc² og Celeritas · Se mere »
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Ny!!: E=mc² og Elektronvolt · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: E=mc² og Energi · Se mere »
Første observation af gravitationsbølger
LIGO-måling af gravitationsbølger ved detektorerne Livingston (venstre) og Hanford (højre), sammenlignet med de teoretisk forudsagte værdier. Den første observation af gravitationsbølger blev gjort den 14.
Ny!!: E=mc² og Første observation af gravitationsbølger · Se mere »
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Ny!!: E=mc² og Fission · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: E=mc² og Fysik · Se mere »
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Ny!!: E=mc² og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Ny!!: E=mc² og Kernekort · Se mere »
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ny!!: E=mc² og Kernekraft · Se mere »
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Ny!!: E=mc² og Kinetisk energi · Se mere »
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Ny!!: E=mc² og Kvantemekanikkens historie · Se mere »
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Ny!!: E=mc² og Lise Meitner · Se mere »
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Ny!!: E=mc² og Relativitetsteori · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: E=mc² og Solen · Se mere »
Woodward-effekt
masse end uden den ekstra interne energi. Kondensatoren har minimalt lagret elektrisk energi, så den besidder kun massen af en afladet kondensator. Mens spolen får lagret elektrisk energi og lidt senere afgiver elektrisk energi, skubber transduceren L og C fra hinanden.(2) Da spolen har lidt større masse end C, vil C skubbes lidt længere mod højre, end L skubbes mod venstre.(3) Nederste illustration: Maksimal intern energi er lagret i kondensatoren, dvs ladningen over denne er maksimal. Virkningen af den øgede interne energi er, at kondensatoren har lidt større masse end uden den ekstra interne energi. Spolen har minimalt lagret elektrisk energi, så den besidder kun massen af en spolen uden eller med lav strøm gennem sig. Mens kondensatoren får lagret elektrisk energi og lidt senere afgiver elektrisk energi, trækker transduceren L og C mod hinanden.(4) Da kondensatoren har lidt større masse end L, vil L trækkes lidt længere mod højre, end C trækkes mod venstre.(5) Netto vil det samlede system bestående af L, C, transducer og lidt elektronik bevæges mod højre for hver arbejdscyklus. En Woodward-effekt, også benævnt som en Mach-effekt, er en del af en hypotese forslået af James F. Woodward i 1990.
Ny!!: E=mc² og Woodward-effekt · Se mere »
Omdirigeringer her:
E = mc2, E mc2, E=mc2, E=mc^2, Masse-energi-ækvivalens, Masse-energi-ækvivalensprincip.
