Indholdsfortegnelse
20 relationer: Albert Einstein, Antistof (fysik), Astrofysik, Ækvivalensprincip, Bindingsenergi, Celeritas, Elektronvolt, Energi, Første observation af gravitationsbølger, Fission, Fysik, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekort, Kernekraft, Kinetisk energi, Kvantemekanikkens historie, Lise Meitner, Relativitetsteori, Solen, Woodward-effekt.
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Ækvivalensprincip
Einsteins ækvivalensprincip er en grundantagelse i den almene relativitetsteori.
Bindingsenergi
Bindingsenergi er den energi der skal til for at bryde en kemisk eller kernefysisk binding.
Celeritas
Celeritas er et latinsk ord som kan oversættes til fart.
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Første observation af gravitationsbølger
LIGO-måling af gravitationsbølger ved detektorerne Livingston (venstre) og Hanford (højre), sammenlignet med de teoretisk forudsagte værdier. Den første observation af gravitationsbølger blev gjort den 14.
Se E=mc² og Første observation af gravitationsbølger
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Se E=mc² og Kernefysisk bindingsenergi
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se E=mc² og Kvantemekanikkens historie
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Woodward-effekt
masse end uden den ekstra interne energi. Kondensatoren har minimalt lagret elektrisk energi, så den besidder kun massen af en afladet kondensator. Mens spolen får lagret elektrisk energi og lidt senere afgiver elektrisk energi, skubber transduceren L og C fra hinanden.(2) Da spolen har lidt større masse end C, vil C skubbes lidt længere mod højre, end L skubbes mod venstre.(3) Nederste illustration: Maksimal intern energi er lagret i kondensatoren, dvs ladningen over denne er maksimal.
Også kendt som E = mc2, E mc2, E=mc2, E=mc^2, Masse-energi-ækvivalens, Masse-energi-ækvivalensprincip.