Indholdsfortegnelse
24 relationer: Anne Marie Carl Nielsen, Ask på Askøy, Askvoll, Brage Boddason, Brun bjørn, Egils saga, Einarr Helgason, Eyvind Skaldaspillir, Flatøbogen, Frej, Freja, Harald Hårfager, Islandsk litteratur i middelalderen, Kenning, Nidstang, Ragnarsdrápa, Samer, Skandinavisk York, Skúli Þórsteinsson, Skjald, Skjaldekunst, Snorri Sturluson, Træl, Varulv.
Anne Marie Carl Nielsen
Anne Marie Carl Nielsen (født Anne Marie Brodersen 21. juni 1863 på Thygesminde i Sønder Stenderup ved Kolding, død 21. februar 1945 i København) var en dansk billedhugger.
Se Egill Skallagrímsson og Anne Marie Carl Nielsen
Ask på Askøy
Ask kirke er ligger centralt i landsbyen Ask er en landsby på den østlige del af Askøy i Vestland fylke i Norge, beliggende ca.
Se Egill Skallagrímsson og Ask på Askøy
Askvoll
Askvoll er en kommune i Vestland fylke i Norge, der ligger ud til Nordsøen.
Se Egill Skallagrímsson og Askvoll
Brage Boddason
Brage Boddason (eller Brage den gamle (isl.: Bragi hinn gamli) for at skille ham fra den yngre Brage Hallsson) er den ældst kendte skjald, der findes bevarede kvad efter.
Se Egill Skallagrímsson og Brage Boddason
Brun bjørn
En brun bjørn i løb. Den brune bjørn (latin: Ursus arctos) er et pattedyr, der hører til bjørnefamilien Ursidae.
Se Egill Skallagrímsson og Brun bjørn
Egils saga
Egil Skallagrímsson Egil Skallagrimssons Saga er en saga, der omhandler Egil Skallagrimssons livhistorie (ca. 910 – 994).
Se Egill Skallagrímsson og Egils saga
Einarr Helgason
Vægte fra vikingetiden. Einarr Helgason eller Einarr skálaglamm var en islandsk skjald der levede i 900-tallet.
Se Egill Skallagrímsson og Einarr Helgason
Eyvind Skaldaspillir
Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).
Se Egill Skallagrímsson og Eyvind Skaldaspillir
Flatøbogen
Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.
Se Egill Skallagrímsson og Flatøbogen
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se Egill Skallagrímsson og Frej
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Se Egill Skallagrímsson og Freja
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Se Egill Skallagrímsson og Harald Hårfager
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Egill Skallagrímsson og Islandsk litteratur i middelalderen
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Se Egill Skallagrímsson og Kenning
Nidstang
Nidstang. Illustration til Saxos ''Gesta Danorum''. En nidstang er en stang af hassel med et afhugget hestehoved, rejst som (trolddoms)middel til at skade, bringe ulykker over den person, mod hvem hovedets opspærrede gab var vendt.
Se Egill Skallagrímsson og Nidstang
Ragnarsdrápa
Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.
Se Egill Skallagrímsson og Ragnarsdrápa
Samer
sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Se Egill Skallagrímsson og Samer
Skandinavisk York
Et kort over ruter taget af Store Hedenske Hær fra 865 til 878. Skandinavisk York (også kaldet Jórvík eller Jorvig) eller dansk York er et navn som historikere bruger om det sydlige Northumbria (nutidens Yorkshire) fra slutningen af 800-tallet til første halvdel af 900-tallet, da området var styret af nordisk krigerkonger.
Se Egill Skallagrímsson og Skandinavisk York
Skúli Þórsteinsson
Skúle Þorsteinsson (ca. 970 – ca. 1040) var sønnesøn af Egil Skallagrimson og en af Erik jarls islandske skjalde.
Se Egill Skallagrímsson og Skúli Þórsteinsson
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.
Se Egill Skallagrímsson og Skjald
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Se Egill Skallagrímsson og Skjaldekunst
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Egill Skallagrímsson og Snorri Sturluson
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Se Egill Skallagrímsson og Træl
Varulv
Træsnit af en angribende varulv. Lucas Cranach den ældre, 1512. Varulv i et tysk træsnit fra 1722. Varulven (af norrønt verr, oldhøjtysk wer.
Se Egill Skallagrímsson og Varulv
Også kendt som Egil Skallagrimson, Egil Skallagrímsson, Egill Skalla-Grímsson.