Indholdsfortegnelse
14 relationer: Brattahlíð, Erik den Røde, Grønlændernes saga, Gudrid Thorbjørnsdatter, Hauksbók, Islændingesagaerne, Kristendommens indførelse i Norden, Saga, Sejd, Skálholtsbók, Thorfinn Karlsefni, Vølve, Vikingetid, Vinland.
Brattahlíð
Thjodhildes kirke ved Brattahlid, det nuværende Qassiarsuk. Ruiner fra Brattahlid Brattahlíð dvs den bratte skråning var Erik den Rødes gård ved ved Eriksfjorden i Sydvestgrønland.
Se Eiríks saga rauða og Brattahlíð
Erik den Røde
Erik den Røde (født ca. 950 på Jæren i Vestlandet, død ca. 1003 på Grønland) var en vikingehøvding, der blev leder af nordboerne på Grønland.
Se Eiríks saga rauða og Erik den Røde
Grønlændernes saga
Grønlænderses saga er en islændingesaga.
Se Eiríks saga rauða og Grønlændernes saga
Gudrid Thorbjørnsdatter
Gudrid Thorbjørnsdatter,, (født før 1000 - død ?) var en islandsk opdagelsesrejsende og betragtes som den mest berejste kvinde i verden, fra tiden omkring år 1000.
Se Eiríks saga rauða og Gudrid Thorbjørnsdatter
Hauksbók
Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.
Se Eiríks saga rauða og Hauksbók
Islændingesagaerne
Egil Skallagrímsson i et manuskript af ''Egils saga'' fra 1600-tallet. Islændingesagaerne (Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden.
Se Eiríks saga rauða og Islændingesagaerne
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Eiríks saga rauða og Kristendommens indførelse i Norden
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Skálholtsbók
Skálholtsbók (Skálholtsbogen), Reykjavík, AM 557 4to er et islandsk sagamanuskript.
Se Eiríks saga rauða og Skálholtsbók
Thorfinn Karlsefni
Torfinn Karlsevne (norrønt Þorfinnr Karlsefni, islandsk Þorfinnur Karlsefni), søn af Tord Hestehovde, var en islandsk stormand fra Reynistað i Skagafjörður som levede omkring år 1000.
Se Eiríks saga rauða og Thorfinn Karlsefni
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Eiríks saga rauða og Vikingetid
Vinland
''L'Anse aux Meadows'' i det nordvestlige hjørne af New Foundland Vinland var et af de tre områder, Leif den Lykkelige ifølge sagaerne opdagede ca.
Se Eiríks saga rauða og Vinland
Også kendt som Erik den Rødes Saga.