Indholdsfortegnelse
148 relationer: Absolut størrelsesklasse, Aerogel, Albedo, Ampère-Maxwells lov, Atomfysik, Bølge, Bølgelængde, Bølgeoptik, Big Bang, Bolometrisk, Bremsestråling, Brewster-vinkel, Candela, Cherenkovstråling, DNA, Dobbeltstjerne, Dopplereffekt, E=mc², Elektricitet, Elektrisk felt, Elektromagnetiske spektrum, Elektromagnetisme, Elektronindfangning, Elektronmikroskop, Ellipsometri, Energi, Energioverførsel, Energistrøm, Enkeltleder transmissionslinje, Ernest Rutherford, Farve, Fermis paradoks, Ferritkerne, Fission, Flamme, FM via VHF bånd II, Fotodetektor, Fotodiode, Fotoelektrisk effekt, Foton, Fotonik, Fotonisk krystal, Fotosyntese, Fotovoltaik, Fotovoltaisk effekt, Fysik, Gammastråling, Geologi, Glødelampe, Gravitation, ... Expand indeks (98 mere) »
Absolut størrelsesklasse
Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.
Se Elektromagnetisk stråling og Absolut størrelsesklasse
Aerogel
Et kubisk formet stykke aerogel foran Peter Tsou. En 2,5 kg mursten båret af et stykke aerogel, som kun vejer 2 gram. Aerogelen er det blårøgede stykke forneden. En demonstration af aerogels isolationsegenskaber. Aerogelen er det blårøgede stykke over ringen, men nedenfor tændstikkerne.
Se Elektromagnetisk stråling og Aerogel
Albedo
Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.
Se Elektromagnetisk stråling og Albedo
Ampère-Maxwells lov
Ampère-Maxwells lov er en af de grundlæggende ligninger i klassisk elektromagnetisme.
Se Elektromagnetisk stråling og Ampère-Maxwells lov
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Se Elektromagnetisk stråling og Atomfysik
Bølge
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.
Se Elektromagnetisk stråling og Bølge
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Se Elektromagnetisk stråling og Bølgelængde
Bølgeoptik
Lysbølger bevæger sig fra to punktkilder, hvilket giver anledning til interferens. Bølgeoptik eller fysisk optik er en bredt anvendelig model for optik.
Se Elektromagnetisk stråling og Bølgeoptik
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Se Elektromagnetisk stråling og Big Bang
Bolometrisk
Bolometrisk betegner, at en mængde "lys" – elektromagnetisk stråling – fra et legeme (typisk en stjerne), måles i alle de bølgelængder, som det er muligt at måle.
Se Elektromagnetisk stråling og Bolometrisk
Bremsestråling
Frembringelse af bremsestråling ved opbremsning af en hurtig elektron i det elektriske felt fra en atomkerne Bremsestråling er i almindelighed den elektromagnetiske stråling, der opstår, når en ladning bliver decelereret eller accelereret, dvs.
Se Elektromagnetisk stråling og Bremsestråling
Brewster-vinkel
I dette eksempel er den indgående lysstråle upolariseret, mens den reflekterede er s-polariseret. Brewster-vinklen er for lys den indfaldsvinkel, hvor kun s-polariseret lys bliver reflekteret.
Se Elektromagnetisk stråling og Brewster-vinkel
Candela
SI-enheden for lysstyrke er candela (symbol cd), der er defineret således, at 1 candela er lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540 × 1012 Hz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 W/sr.
Se Elektromagnetisk stråling og Candela
Cherenkovstråling
Blå cherenkovstråling Cherenkovstråling (eller tjerenkovstråling) er lys, som bliver udsendt, når en ladet partikel bevæger sig hurtigere gennem et materiale, end lys kan.
Se Elektromagnetisk stråling og Cherenkovstråling
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Se Elektromagnetisk stråling og DNA
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Se Elektromagnetisk stråling og Dobbeltstjerne
Dopplereffekt
Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.
Se Elektromagnetisk stråling og Dopplereffekt
E=mc²
Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.
Se Elektromagnetisk stråling og E=mc²
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Se Elektromagnetisk stråling og Elektricitet
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Se Elektromagnetisk stråling og Elektrisk felt
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Se Elektromagnetisk stråling og Elektromagnetiske spektrum
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Elektromagnetisk stråling og Elektromagnetisme
Elektronindfangning
Elektronindfangning er grundlæggende en radioaktivt henfaldstype.
Se Elektromagnetisk stråling og Elektronindfangning
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Se Elektromagnetisk stråling og Elektronmikroskop
Ellipsometri
Muligt setup for ellipsometri. Ellipsometri er en eksperimentel metode til at måle tynde film.
Se Elektromagnetisk stråling og Ellipsometri
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Se Elektromagnetisk stråling og Energi
Energioverførsel
I dag benyttes højspændingsmaster blandt andet til overførsel af elektricitet. Energioverførsel eller energitransmission er øjeblikkelig overførsel af energi fra, hvor det er blevet genereret til et andet sted, hvor det benyttes til at udføre arbejde.
Se Elektromagnetisk stråling og Energioverførsel
Energistrøm
Jorden har to energikilder.
Se Elektromagnetisk stråling og Energistrøm
Enkeltleder transmissionslinje
En enkeltleder transmissionslinje (eller enkeltleder metode) er en metode til at overføre elektricitet eller signaler ved kun at anvende én enkelt elektrisk leder.
Se Elektromagnetisk stråling og Enkeltleder transmissionslinje
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Se Elektromagnetisk stråling og Ernest Rutherford
Farve
Farver på en varmluftsballon. Farve (fra plattysk varwe, verwe, tysk farbe) er et visuelt sanseindtryk, der opleves af mennesker, når lys rammer øjet.
Se Elektromagnetisk stråling og Farve
Fermis paradoks
En grafisk fremstilling af Arecibo-budskabet, menneskedhedens første forsøg på at kommunikere med fremmede civilisationer via radiobølger. Fermis paradoks er den tilsyneladende modsætning mellem den logisk set høje sandsynlighed for, at der findes udenjordiske civilisationer og manglende beviser for, eller kontakt med, sådanne civilisationer.
Se Elektromagnetisk stråling og Fermis paradoks
Ferritkerne
En højspændingstransformator med en ferritkerne, til et sort-hvidt TV. Billede af ferritantenne til langbølgebåndet og mellembølgebåndet med ferritstaven. Højre spole er krydsviklet. Spolebevikling på en gul farvekodemærket ferritringkerne eller ferrit-toruskerne.
Se Elektromagnetisk stråling og Ferritkerne
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Se Elektromagnetisk stråling og Fission
Flamme
Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.
Se Elektromagnetisk stråling og Flamme
FM via VHF bånd II
I det meste af verden er FM-bånd, VHF bånd II eller FM-radio, elektromagnetiske bølger i frekvensbåndet 87,5 MHz til 108 MHz.
Se Elektromagnetisk stråling og FM via VHF bånd II
Fotodetektor
En fotosensor eller fotodetektor er en sensor der er følsom for lys eller anden elektromagnetisk stråling.
Se Elektromagnetisk stråling og Fotodetektor
Fotodiode
En Fotodiode En fotodiode er en halvlederdiode (en elektronisk komponent) med to tilledninger, som er beregnet til at fungere som en fotodetektor.
Se Elektromagnetisk stråling og Fotodiode
Fotoelektrisk effekt
Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A).
Se Elektromagnetisk stråling og Fotoelektrisk effekt
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Elektromagnetisk stråling og Foton
Fotonik
dispersion af lys (fotoner). Fotonik er en gren af fysik, som omfatter optoelektronik, optik og tekniske anvendelser af lys (foton) generering, detektion og manipulation gennem udsendelse, transmission, modulation, signalbehandling, switching, forstærkning og registrering.
Se Elektromagnetisk stråling og Fotonik
Fotonisk krystal
date.
Se Elektromagnetisk stråling og Fotonisk krystal
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Elektromagnetisk stråling og Fotosyntese
Fotovoltaik
Solpaneler i Marla, Spanien Fotovoltaisk 'træ' i Steiermark, Østrig Fotovoltaik er omdannelsen af lys til elektrisk energi.
Se Elektromagnetisk stråling og Fotovoltaik
Fotovoltaisk effekt
Den fotovoltaiske effekt er skabelsen af elektrisk spænding i et materiale der udsættes for fotoner (elektromagnetisk stråling; fx lys).
Se Elektromagnetisk stråling og Fotovoltaisk effekt
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Elektromagnetisk stråling og Fysik
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Elektromagnetisk stråling og Gammastråling
Geologi
p.
Se Elektromagnetisk stråling og Geologi
Glødelampe
Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.
Se Elektromagnetisk stråling og Glødelampe
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Elektromagnetisk stråling og Gravitation
Gravitationslinseeffekt
Astronomer har observeret i hundredvis af Einstein-ringe Skitse af lysets afbøjning Gravitationslinseeffekten er et fænomen, der opstår som følge af stærke gravitationsfelter (rettere rumtidskrumning) afbøjer elektromagnetiske bølger (f.eks. lys og radiobølger).
Se Elektromagnetisk stråling og Gravitationslinseeffekt
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Se Elektromagnetisk stråling og Grønkorn
Grundlæggende SI-enheder
De grundlæggende SI-enheder, også kaldet grundenheder, er syv fysiske enheder som er defineret i SI-systemet.
Se Elektromagnetisk stråling og Grundlæggende SI-enheder
GW170817
Observationer af gravitationsbølgen GW170817 fra tre forskellige observationsposter. GW170817 var et signal forårsaget af en gravitationsbølge (engelsk: gravitational wave, (GW)) observeret af måleinstrumenterne LIGO og Virgo den 17.
Se Elektromagnetisk stråling og GW170817
H NMR
H NMR er en spektroskopisk metode til at identificere molekyler.
Se Elektromagnetisk stråling og H NMR
Halveringstykkelse
Halveringstykkelse er et mål for, hvor tykt et lag af et materiale, der skal til for at halvere intensiteten af en stråling.
Se Elektromagnetisk stråling og Halveringstykkelse
Henfaldskonstant
En størrelse, der gennemgår eksponentielt henfald. Større henfaldskonstanter får størrelsen til at forsvinde meget hurtigere. Dette plot viser henfald for henfaldskonstanterne (λ) 25, 5, 1, 1/5, og 1/25 for x fra 0 til 5. En størrelse er genstand for eksponentielt henfald, hvis den aftager med en hastighed, der er proportional til dens øjeblikkelige værdi.
Se Elektromagnetisk stråling og Henfaldskonstant
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Elektromagnetisk stråling og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Se Elektromagnetisk stråling og Impuls (fysik)
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Elektromagnetisk stråling og Infrarød stråling
Johannes Rydberg
Johannes (Janne) Robert Rydberg (født 8. november 1854, død 28. december 1919) var en svensk fysiker, der hovedsageligt er kendt for at være bagmanden bag Rydbergs formel fra 1888, som bliver brugt til at forudse bølgelængder fra fotoner (fra lys og anden elektromagnetisk stråling) der udsendes som følge af ændringer af energiniveauet i en elektron i et hydrogenatom.
Se Elektromagnetisk stråling og Johannes Rydberg
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Elektromagnetisk stråling og John Archibald Wheeler
Karlsruher Institut für Technologie
right Universitets største auditorium Karlsruher Institut für Technologie er en teknisk højskole i Karlsruhe og medlem af TU 9.
Se Elektromagnetisk stråling og Karlsruher Institut für Technologie
Kirchhoffs lov (termodynamik)
Kirchhoffs lov love beskriver forholdet mellem et legemes absorption og emission af elektromagnetisk stråling.
Se Elektromagnetisk stråling og Kirchhoffs lov (termodynamik)
Kontinuerlig bølge
En kontinuerlig bølge eller kontinuerlig bølgeform (engelsk continuous wave forkortet CW) er en elektromagnetisk bølge med en konstant amplitude og frekvens; næsten altid en sinusformet, som indenfor matematisk analyse regnes for at være af uendelig varighed.
Se Elektromagnetisk stråling og Kontinuerlig bølge
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Se Elektromagnetisk stråling og Kosmisk baggrundsstråling
Kvantemekanisk atommodel
bølgefunktioner for elektronen om brintatomets kerne. Elektronen "besidder" bestemte energiniveauer (stigende nedefter: ''n''.
Se Elektromagnetisk stråling og Kvantemekanisk atommodel
Kvanteoptik
Kvanteoptik er et felt inden for moderne fysik, hvor den kvantemekaniske teori anvendes i henhold til studiet af lys og dets vekselvirkning med stof.
Se Elektromagnetisk stråling og Kvanteoptik
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Elektromagnetisk stråling og Kvælstof
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.
Se Elektromagnetisk stråling og Laser
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Se Elektromagnetisk stråling og Lys
Lysdiode
En blå laveffekt-lysdiode set fra siden. Lysdiode-chippen er nede i det højre bens hulning, som også virker som reflektor. Det højre ben fungerer også som køleplade. Billede af laveffekt-lysdioder. Den lilla tonede lysdiode er en infrarød lysdiode. Lysdiodesymbol Et eksempel højeffekt-lysdiode, som kan tåle op til 3W med den rette køling.
Se Elektromagnetisk stråling og Lysdiode
Lysspredning
Sollys bliver spredt af en partikel Lysspredning er det fænomen at lys ændrer retning, når det rammer en partikel, f.eks.
Se Elektromagnetisk stråling og Lysspredning
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Se Elektromagnetisk stråling og Magnetfelt
Maxwells ligninger
Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.
Se Elektromagnetisk stråling og Maxwells ligninger
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Se Elektromagnetisk stråling og Meter
Mikrobølge
Mikrobølger er elektromagnetiske bølger med bølgelængde fra omkring 1 mm (300 GHz) til 1 m (300 MHz).
Se Elektromagnetisk stråling og Mikrobølge
Modulation
lavfrekvens modulationssignal.Midt - amplitudemodulation.Nederst - frekvensmodulation. Modulation er mange forskellige teknikker til kodning af information på en bærebølge, typisk et sinusformet bølge-signal.
Se Elektromagnetisk stråling og Modulation
N-stråler
Illustration fra en artikel af René Blondot fra 1904, hvor N-strålernes virkning viser sig i en lille gnist. N-stråler er navnet på en type stråler, som den franske fysiker René Blondlot mente at have opdaget i 1903.
Se Elektromagnetisk stråling og N-stråler
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Se Elektromagnetisk stråling og Nanometer
Nærfelt og fjernfelt
Feltområder for radioantenner, vis største længde er lig eller kortere end ca. 1/6-bølgelængde lang, i forhold til strålingen de udsender. Radioantennen kan fx være en privatradio piskantenne - eller en AM-radiosendetårn. Nærfeltet eller induktionsfeltet er her indeholdt i et rør, hvor rørets radius er r: r ca.
Se Elektromagnetisk stråling og Nærfelt og fjernfelt
Northern Light (Rumsonde)
Northern Light er en ubemandet mission til Mars, bestående af en lander, og en marsbil, under udvikling af et konsortium af canadiske universiteter, firmaer og organisationer.
Se Elektromagnetisk stråling og Northern Light (Rumsonde)
Optical add-drop multiplexer
En optical add-drop multiplexer (OADM) er en anordning anvendt i wavelength-division multiplexing systemer til multipleksing og rutning af forskellige datakanaler af nærinfrarøde elektromagnetiske bølger ind-i eller ud-af et single mode fiber (SMF).
Se Elektromagnetisk stråling og Optical add-drop multiplexer
Optik
Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet.
Se Elektromagnetisk stråling og Optik
Optisk dispersion
Optiske prismer med høj (øverst) og lav (nederst) dispersion. Dispersion refererer til, at fasehastigheden af en elektromagnetisk bølge afhænger af bølgens frekvens.
Se Elektromagnetisk stråling og Optisk dispersion
Optisk fænomen
Et optisk fænomen er enhver observerbar hændelse af optisk art, som er resultatet af en interaktion mellem lys og stof.
Se Elektromagnetisk stråling og Optisk fænomen
Orbitalt impulsmoment (bølge)
En optisk lysbølge kan via passage af et specielt udformet holografi splittes i to OAM-lysbølger. En plasmabaseret laser kan designes, så den danner/forstærker OAM-lysbølger. Illustrationen viser lysstyrkeprofilen som funktion af strålen i 3D. Illustrationen har dog ikke noget at gøre med kilden, men den omhandler samme emne.https://www.nature.com/articles/ncomms10371 Vieira, J.
Se Elektromagnetisk stråling og Orbitalt impulsmoment (bølge)
Passiv radar
En model af det passive radarsystem Vera-NG med telekopantenne. Selve radarantenne på Vera-NG Passiv radar er en sporingsteknik som i modsætning til konventionel radar ikke udsender elektromagnetiske bølger fra sin egen antenne og analyserer den reflekterede energi.
Se Elektromagnetisk stråling og Passiv radar
Permittivitet
Permittivitet \varepsilon (af lat.: permittere.
Se Elektromagnetisk stråling og Permittivitet
Pierre-sur-Haute militære radiostation
Betontårne der kan modstå en atomvåbeneksplosion huser det militære radioudstyr ved Pierre-sur-Haute. Betontårnene ved Pierre-sur-Haute militære anlæg, ca. 30 meter høje, kan ses fra lang afstand. Vejen dertil er lukket for offentligheden. Pierre-sur-Haute militære radiostation (fransk: Station hertzienne militaire de Pierre-sur-Haute) er en militær radiostation, beliggende på grænsen mellem kommunen Sauvain i regionen Rhône-Alpes og kommunen Job i regionen Auvergne.
Se Elektromagnetisk stråling og Pierre-sur-Haute militære radiostation
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Elektromagnetisk stråling og Plancks konstant
Plancks strålingslov
Plancks strålingslov som funktion af bølgelængde. Det ses, at radiansen topper ved en kortere bølgelængde, jo højere temperaturen bliver. Den klassiske model - Rayleigh-Jeans' strålingslov - divergerer fejlagtigt for lave bølgelængder, hvilket kaldes for den ultraviolette katastrofe.
Se Elektromagnetisk stråling og Plancks strålingslov
Polarisering (tværbølge)
Polarisation er en egenskab ved tværbølger, som specificerer den geometriske orientering af bølgens oscillationer.
Se Elektromagnetisk stråling og Polarisering (tværbølge)
Poynting-vektor
Dipol-stråling fra en oscillerende elektrisk dipol. Farven repræsenterer den elektriske feltstyrke, mens pilene repræsenterer Poynting-vektoren. Poynting-vektoren (\vec) angiver størrelsen og retningen på energien transporteret i en elektromagnetisk bølge pr.
Se Elektromagnetisk stråling og Poynting-vektor
Pulsar
Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.
Se Elektromagnetisk stråling og Pulsar
Qualia
Opfattelsen af farven rød er den kanoniske quale. Qualia (af latin: "hvad slags", ental: quale (IFA)) kan mest enkelt defineres som hvordan det føles at have en oplevelse.
Se Elektromagnetisk stråling og Qualia
Radio
En ældre radiomodtager. Radiokommunikation eller kort radio er en teknologi og en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.
Se Elektromagnetisk stråling og Radio
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Elektromagnetisk stråling og Radioaktivitet
Radioantenne
Tre Yagi-antenner (lineær polariserede). Formodentlig radioamatørantenner. Helical-antenne - cirkulært polariseret. UHF-antenne, anden UHF-antenne af typen "fluesmækker" eller rettere fire stackede butterfly-dipoler med gitterreflektor. Hjemmelavet UHF-Butterfly-dipolantenne (DVB-T) med synlig balun.
Se Elektromagnetisk stråling og Radioantenne
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Se Elektromagnetisk stråling og Radiobølger
Radiofrekvens
Radiofrekvens eller højfrekvens (RF, HF) er enhver elektromagnetisk bølge med en frekvens, som ligger i intervallet 3 kHz til 300 GHz, som omfatter de frekvenser som anvendes til radiokommunikationssignaler eller radarsignaler.
Se Elektromagnetisk stråling og Radiofrekvens
Radiometer
Et eksempel på Crookes' radiometer. Jo stærkere stråling jo hurtigere rotation. Rotationshastigheden giver derfor et mål for strålingsstyrken. Et radiometer er et apparat som anvendes til at måle strålingsfluxen (effekten) af elektromagnetisk stråling.
Se Elektromagnetisk stråling og Radiometer
Ramanspektroskopi
Energiniveau-diagram der viser de stadier der er invlveret i ramanspektret. Ramanspektroskopi er en type spektroskopiteknik der typisk bruges til at fastslå et molekyles egenvibration, selvom andre typer frekvenser i systemet også kan blive observeret.
Se Elektromagnetisk stråling og Ramanspektroskopi
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Se Elektromagnetisk stråling og Rødforskydning
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Se Elektromagnetisk stråling og Røntgenstråling
René Blondlot
Prosper-René Blondlot (født 3. juli 1849, død 24. november 1930) var en fransk fysiker som er bedst kendt for hans fejlagtige opdagelse af N-stråler, som senere viste sig at være en illusion.
Se Elektromagnetisk stråling og René Blondlot
RF resonans hulrumsdrev
RF resonans hulrumsdrev er et foreslået drev der benytter sig af elektromagnetisk fremdrift.
Se Elektromagnetisk stråling og RF resonans hulrumsdrev
Rumforskning
Månelandingsmodulet under Apollo 11-missionen Rumforskning er betegnelsen for udforskningen af verdensrummet ved hjælp af balloner, raketter, satellitter og rumsonder.
Se Elektromagnetisk stråling og Rumforskning
Sølvpapirshat
En mand med sølvpapirshat En sølvpapirshat er en hovedbeklædning lavet af et eller flere stykker sølvpapir eller en almindelig hat beklædt med et lag sølvpapir.
Se Elektromagnetisk stråling og Sølvpapirshat
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Se Elektromagnetisk stråling og Sekund
Side-scan sonar
Princip illustration af en side-scan sonar. En side-scan sonar er en sonar som kigger til siderne.
Se Elektromagnetisk stråling og Side-scan sonar
Signal
Et signal er en intelligent form for non-verbal kommunikation i form af lys, lyd, elektriske impulser, elektromagnetiske svingninger (radio signaler), kemiske signaler (neurotransmitter) eller kropssprog, som kan opfattes og tolkes af modtageren (en person, et dyr eller et apparat), som enten information, en specifik instruks eller en vejledning, hvis modtageren er i stand til at forstå signalet.
Se Elektromagnetisk stråling og Signal
Solcelle
|- align.
Se Elektromagnetisk stråling og Solcelle
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Elektromagnetisk stråling og Solen
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Se Elektromagnetisk stråling og Sollys
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Elektromagnetisk stråling og Solsystemet
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Se Elektromagnetisk stråling og Soludbrud
Sort enke pulsar
Kunstnerisk illustration af den eklipsende binære millisekundpulsar PSR B1957+20. Millisekundpulsarens stråling fordamper ledsagerens overflade. En sort enke pulsar er indenfor astronomien en millisekundpulsar med en lavmasse ledsager i en omløbsbane.
Se Elektromagnetisk stråling og Sort enke pulsar
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Se Elektromagnetisk stråling og Sort hul
Spektrofotometri
Spektrofotometri måles ved hvor meget lys der slippes igennem et bestemt stof ved en bestemt bølgelængde, monokromatisk lys.
Se Elektromagnetisk stråling og Spektrofotometri
Spektrometer
gitterdifraktionsspektrometer diagram. En dobbel Amici-prisme, som basalt består af to typer trekantede prismer, der indgår i mange spektrometre og spektroskoper. Et spektrometer eller spektrofotometer måler på elektromagnetiske bølger (hvilket også kan indbefatte synligt lys).
Se Elektromagnetisk stråling og Spektrometer
Stefan-Boltzmanns lov
Sort: Den udsendte effekt pr. arael j som funktion af temperaturen. Blå: Den samme værdi estimeret med Wien-approksimationen, der er korrekt ved lave temperaturer. Stefan-Boltzmanns lov beskriver, hvor meget energi et sort legeme udsender i form af elektromagnetisk stråling.
Se Elektromagnetisk stråling og Stefan-Boltzmanns lov
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Elektromagnetisk stråling og Stjerne
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Se Elektromagnetisk stråling og Stråling
Supernova-nukleosyntese
Supernova-nukleosyntese er dannelsen af de tungeste grundstoffer i en supernova-eksplosion; den "endelige undergang" for de største og mest massive stjerner i Universet: I disse voldsomme eksplosioner hersker der for en kort stund unikke betingelser der gør dannelsen af grundstoffer tungere end jern mulig.
Se Elektromagnetisk stråling og Supernova-nukleosyntese
Synkrotronstråling
M87. Det blåfarvede lys er synkrotronstråling skabt af frie elektron som bliver afbøjet af magnetfeltlinjer i strålen.http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/20/image/a/ «A Cosmic Searchlight» – Hubble-pressmelding i samband med teleskopet sitt bilete av den elliptiske galaksen M87.
Se Elektromagnetisk stråling og Synkrotronstråling
Tabula Rasa (Ste van Holm-album)
Tabula Rasa er titlen på Ste van Holms andet fuldlængde album, som udkom i 2004.
Se Elektromagnetisk stråling og Tabula Rasa (Ste van Holm-album)
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Elektromagnetisk stråling og Temperatur
Termografi
Termografisk billede af to bygninger; en traditionel bygning t.v. og en bygning med passivt design t.h. Billedet illustrerer bygningernes varmetab. Termografiske billeder af “hot musicians.” Termografi er en måde at udføre temperaturmålinger på ved hjælp af varmestråling - dvs.
Se Elektromagnetisk stråling og Termografi
Transducer
LPDA-typen) er en transducer hvis hovedformål er at omsætte elektrisk energi til elektromagnetiske bølger (og omvendt). En cykeldynamo er en transducer hvis hovedformål er at omsætte rotationel kinetisk energi til elektrisk energi. En vandmølle er en transducer, hvis hovedformål er at omsætte potentiel energi til rotationel kinetisk energi.
Se Elektromagnetisk stråling og Transducer
Transmissionslinje
Transmissionslinie til elektricitet (højspænding). Elektriske transmissionslinjesymboler med karakteristisk impedans på Zo, med fødning fra elektrisk generator med indre resistans på Zs - og afsluttet (termineret) med resistans ZL. En transmissionslinje er det materielle medium eller struktur, som former hele eller en del af en sti fra ét sted til ét andet til at lede energioverførslen - fx elektromagnetiske bølger eller akustiske bølger – eller elektrisk energioverførsel.
Se Elektromagnetisk stråling og Transmissionslinje
Trådløs fjernstyret modelbil
''off-road'' monster truck. En nitro drevet ''off-road'' monster truck med biloverdel pillet af. Racerbil model i ''Hrotovice race''. En 1:8 firehjulstræk ''off-road'' racer buggy under kørsel. En trådløs fjernstyret modelbil er en modelbil, som kan fjernstyres uden elektrisk kabel.
Se Elektromagnetisk stråling og Trådløs fjernstyret modelbil
Tycho Brahe
Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Se Elektromagnetisk stråling og Tycho Brahe
Udgående langbølget stråling
Gennemsnitlig udgående langbølget stråling i 2003-2010 Udgående langbølget stråling er elektromagnetisk stråling med bølgelængder mellem 3 og 100 μm som udsendes fra jorden og dens atmosfære til verdensrummet i form af varmestråling.
Se Elektromagnetisk stråling og Udgående langbølget stråling
UHF
En UHF-antenne til modtagelse af tv-signal UHF er en forkortelse for det engelske tekniske begreb Ultra High Frequency ("Ultra Høj Frekvens"), hvilket er elektromagnetiske bølger med en frekvens (fra men ikke med) 300 MHz - 3.000 MHz.
Se Elektromagnetisk stråling og UHF
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Elektromagnetisk stråling og Ultraviolet lys
Ultraviolette katastrofe
lk.
Se Elektromagnetisk stråling og Ultraviolette katastrofe
UV
UV, akronymet henviser til flere artikler.
Se Elektromagnetisk stråling og UV
Varmeoverførsel
Varmeoverførsel (også kaldet varmetransmission eller varmetransport) er overførsel af varme gennem et medie eller materiale.
Se Elektromagnetisk stråling og Varmeoverførsel
Varmestråling
Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal.
Se Elektromagnetisk stråling og Varmestråling
Varmestråling (flertydig)
Varmestråling har forskellige betydninger inden for fysikken.
Se Elektromagnetisk stråling og Varmestråling (flertydig)
VHF
VHF er en forkortelse for det engelske tekniske begreb Very High Frequency ("Meget Høj Frekvens"), hvilket er elektromagnetiske bølger med en frekvens på mellem 30 MHz og 300 MHz.
Se Elektromagnetisk stråling og VHF
Virkningsgrad
Virkningsgraden (synonym: nyttevirkning, symbol: \eta) ved en fysisk proces er forholdet mellem den nyttiggjorte og den totale transducer omsatte energi: Virkningsgraden er således et tal mellem 0 og 1.
Se Elektromagnetisk stråling og Virkningsgrad
Wide Field and Planetary Camera 2
Wide Field and Planetary Camera 2 udstillet på museum Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) er et kamera, der var installeret i Hubble-rumteleskopet.
Se Elektromagnetisk stråling og Wide Field and Planetary Camera 2
Wilhelm Wien
Wilhelm Carl Werner Otto Fritz Franz Wien (født 13. januar 1864, død 30. august 1928) var en tysk fysiker, som i 1893 brugte teorier om varme og elektromagnetisme til at formulere Wiens forskydningslov, som relaterer maksimumemissionen for et sortlegeme til dets temperatur.
Se Elektromagnetisk stråling og Wilhelm Wien
Ydre rum
Det ydre rum (også kaldet rummet i al almindelighed) er en betegnelse for de relativt tomme regioner, der findes i Universet.
Se Elektromagnetisk stråling og Ydre rum
1896
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1896 (tal).
Se Elektromagnetisk stråling og 1896
1953
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1953 (tal).
Se Elektromagnetisk stråling og 1953
Også kendt som Elektromagnetisk bølge, Elektromagnetiske bølger, Elektromagnetiske stråling, Lysenergi.