Hurtigere adgang end browser!
27 relationer: Cassini-Huygens, Det Store Bombardement, Dione (måne), Enceladus, Enkelados, Europa (måne), Ganymedes (måne), Hydrosfære, Hydrotermisk væld, Isdækket sø, Kryosfære, Kryovulkan, Meteoritnedslag, Methone (måne), Miller-Urey-eksperimentet, Pallene (måne), Planetsystemets nomenklatur, Rotationsellipsoid, Saturns måner, Solsystemet, Tidevand, Vand, Vandverden, Vostoksøen, 1789, 2 (tal), 2006.
Cassini-Huygens
Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.
Ny!!: Enceladus (måne) og Cassini-Huygens · Se mere »
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Ny!!: Enceladus (måne) og Det Store Bombardement · Se mere »
Dione (måne)
Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.
Ny!!: Enceladus (måne) og Dione (måne) · Se mere »
Enceladus
Enceladus kan henvise til flere artikler.
Ny!!: Enceladus (måne) og Enceladus · Se mere »
Enkelados
Enkelados i reduceret størrelse i Versailles' parkanlæg Enkelados (Ἐγκέλαδος) var en gigant i den græske mytologi.
Ny!!: Enceladus (måne) og Enkelados · Se mere »
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Ny!!: Enceladus (måne) og Europa (måne) · Se mere »
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Ny!!: Enceladus (måne) og Ganymedes (måne) · Se mere »
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Ny!!: Enceladus (måne) og Hydrosfære · Se mere »
Hydrotermisk væld
Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''. Vældorme på dele af en 360°C ''black smoker'' skorsten fra Endeavour hydrotermiske væld, British Columbia, Canada. Et hydrotermisk væld eller et hydrotermisk kildevæld er en sprække i en planets havbund fra hvilken geotermisk opvarmet vand strømmer ud - ofte skoldende varmt.
Ny!!: Enceladus (måne) og Hydrotermisk væld · Se mere »
Isdækket sø
En isdækket sø eller en subglacial sø er en sø under indlandsisen eller under en gletsjer.
Ny!!: Enceladus (måne) og Isdækket sø · Se mere »
Kryosfære
Kryosfæren består af alt vand, der er på Jorden i frossen form eller i den faste fase som is.
Ny!!: Enceladus (måne) og Kryosfære · Se mere »
Kryovulkan
Kryovulkan eller isvulkan er vulkaner, der i stedet for aske og magma udspyr flygtige stoffer som vand, ammoniak og methan.
Ny!!: Enceladus (måne) og Kryovulkan · Se mere »
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Ny!!: Enceladus (måne) og Meteoritnedslag · Se mere »
Methone (måne)
Methone er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 2004 ved hjælp af rumsonden Cassini, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 1.
Ny!!: Enceladus (måne) og Methone (måne) · Se mere »
Miller-Urey-eksperimentet
Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.
Ny!!: Enceladus (måne) og Miller-Urey-eksperimentet · Se mere »
Pallene (måne)
Pallene er en af planeten Saturns måner, og kendes også under betegnelsen Saturn XXXIII (XXXIII er romertallet for 33).
Ny!!: Enceladus (måne) og Pallene (måne) · Se mere »
Planetsystemets nomenklatur
Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres.
Ny!!: Enceladus (måne) og Planetsystemets nomenklatur · Se mere »
Rotationsellipsoid
Konstruktion af en rotasjonsellipsoide. En rotationsellipsoide (også kaldet sfæroide eller omdrejningsellipsoide) er det omdrejningslegeme som opstår når en ellipse roterer rundt om sine akser.
Ny!!: Enceladus (måne) og Rotationsellipsoid · Se mere »
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Ny!!: Enceladus (måne) og Saturns måner · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Enceladus (måne) og Solsystemet · Se mere »
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Ny!!: Enceladus (måne) og Tidevand · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Enceladus (måne) og Vand · Se mere »
Vandverden
Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.
Ny!!: Enceladus (måne) og Vandverden · Se mere »
Vostoksøen
Vostoksøen er den største af 400 subglaciale søer Vostok-søen (rus. Озеро Восток, Ozero Vostok, lit. "Sø Øst") i Antarktis, er den største subglaciale sø, dvs.
Ny!!: Enceladus (måne) og Vostoksøen · Se mere »
1789
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1789 (tal).
Ny!!: Enceladus (måne) og 1789 · Se mere »
2 (tal)
2 (to) er.
Ny!!: Enceladus (måne) og 2 (tal) · Se mere »
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.
Ny!!: Enceladus (måne) og 2006 · Se mere »
