Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Erik Sejrsæl

Indeks Erik Sejrsæl

Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.

24 relationer: Anund Jakob, Avair Strabain, Þórvaldr Hjaltason, Års-stenen, Danmarks dronninger, Danske sagnkonger, Erik, Fyrisvellir, Gunhild af Polen, Gyrid Olavsdatter, Huset Erik Segersäll, Jomsborg, Knud den Store, Oluf Skotkonung, Sigrid Storråde, Sigtuna, Slaget ved Fýrisvellir, Styrbjørn den Stærke, Svend Tveskæg, Sverige, Sveriges historie, Sveriges regenter, Thyra Haraldsdatter, Vladimir Monomakh.

Anund Jakob

Mønt præget for Anund Jakob Anund Jakob (eller Ønund Jacob og Emund Kullbrenneren (kulbrænderen) født mellem 1007-09 ifølge Snorre Sturlasson 25. juli, død ca. 1050) var konge over sveeerne fra 1022 til sin død.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Anund Jakob · Se mere »

Avair Strabain

Avair Strabain (≈Avar Stråben) var en høvding i Alva Sogn i det sydlige Gotland, som ifølge Gutersagaen stod i spidsen for guternes forhandlinger om et økonomisk-politisk samarbejde med svenskerne.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Avair Strabain · Se mere »

Þórvaldr Hjaltason

Þórvaldr Hjaltason var en islandsk skjald der levede i slutningen af 900-tallet, og som var i den svenske Erik Sejrsæls tjeneste.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Þórvaldr Hjaltason · Se mere »

Års-stenen

thumb Års-stenen er en runesten placeret på en lille høj ved en kirkegård ved Aars i Himmerland, Danmark.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Års-stenen · Se mere »

Danmarks dronninger

Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Danmarks dronninger · Se mere »

Danske sagnkonger

Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Danske sagnkonger · Se mere »

Erik

Erik er et drengenavn, der stammer fra olddansk "Æinrikr", som betyder "enehersker".

Ny!!: Erik Sejrsæl og Erik · Se mere »

Fyrisvellir

Fyrisvellir eller Fyrisvallarna er et mytisk sumpet sletteområde (vellir), hvis placering er ukendt.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Fyrisvellir · Se mere »

Gunhild af Polen

Gunhild født Świętosława (døde efter 1014) var en dansk dronning, der efter ca.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Gunhild af Polen · Se mere »

Gyrid Olavsdatter

Gyrid Olavsdatter (Gyritha hos Arild Huitfeldt) var en svensk kvinde som efter traditionen var af kongeligt blod.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Gyrid Olavsdatter · Se mere »

Huset Erik Segersäll

Erik Segersälls-slægten, Uppsalaslægten og gamle kongeslægt er moderne navn på den kongeslægt som regerede i Svealand og Götaland, da historisk sikkerhed begyndte.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Huset Erik Segersäll · Se mere »

Jomsborg

Halfdan Egedius. Piaskisøen (''Piaski See''/''Jezioro Piaski'') udgjorde opankringshavnen for jomsvikingernes flåde, og indsejlingen mod nord var spærret med en kæde, der hvor selve Jomsborg lå. Jomsborg eller Jumne var en legendarisk borg beskrevet i Jomsvikingernes saga og Knýtlingesaga.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Jomsborg · Se mere »

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Ny!!: Erik Sejrsæl og Knud den Store · Se mere »

Oluf Skotkonung

Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson. Da han døde, blev Oluf Skotkonung udråbt som medkonge, endnu før han var født. Ved sin fars død arvede han den svenske trone og regerede som enekonge. Oluf er den første konge, som regerede over både Mälardalen og Västergötland. Han var også den første konge over sveerne, der blev døbt og forblev kristen. Desuden var han den første, der slog mønt i Sverige. Netop møntslagningen tyder på, at hans magtcentrum var Sigtuna i Mälardalen. Mod slutningen af sit liv blev han afsat som overkonge og tvunget til at være lydkonge under sin egen søn Anund Jakob i Västergötland.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Oluf Skotkonung · Se mere »

Sigrid Storråde

Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde · Se mere »

Sigtuna

Sigtuna ligger i Mellemsverige nær Stockholm, og havde i 2005 7.204 indbyggere.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Sigtuna · Se mere »

Slaget ved Fýrisvellir

Aros nævnes, mens Uppsala ligger ved Vänern. Slaget ved Fýrisvellir var en slag, der blev kæmpet i midten af 980'erne på sletten Fýrisvellir mellem Erik Sejrsæl og en invaderende hær.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Slaget ved Fýrisvellir · Se mere »

Styrbjørn den Stærke

Styrbjørn bliver løftet op i en vogn efter slaget ved Fýrisvellir, illustration af Mårten Eskil Winge fra 1888 Styrbjørn den Stærke egentlig blot Bjørn (Styrbjǫrn Sterki; død omkring 985) var ifølge de sene sagaer søn af den svenske konge Olof Björnsson, og nevø af Olofs medkonge og efterfølger Erik Sejrsæl, der besejrede og dræbte Styrbjørn under slaget ved Fyrisvellir.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Styrbjørn den Stærke · Se mere »

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Svend Tveskæg · Se mere »

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Sverige · Se mere »

Sveriges historie

Hagahøjen vest for Uppsala, cirka 1.000 f.Kr.–800 f.Kr. Sverige optræder ligesom Danmark først relativt sent i kilderne, og dets første optræden på verdensscenen kom i form af de skandinaviske vikinger.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Sveriges historie · Se mere »

Sveriges regenter

Dette er en liste over svenske monarker, som er konger og regerende dronninger af Sverige, fra ca.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Sveriges regenter · Se mere »

Thyra Haraldsdatter

Thyra Haraldsdatter (Thyra af Danmark) var en dansk prinsesse i slutningen af 900-tallet.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Thyra Haraldsdatter · Se mere »

Vladimir Monomakh

Monomakh hviler efter jagt (maleri af Viktor Vasnetsov, c. 1900). Volodymyr 2.

Ny!!: Erik Sejrsæl og Vladimir Monomakh · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »