Indholdsfortegnelse
37 relationer: Antarktis, Astrobiologi, Atmosfære (himmellegeme), Baneresonans, Callisto, Connemara, Det Store Bombardement, Enceladus (måne), Europa (flertydig), Europa (mytologi), Galileiske måner, Galileo (rumsonde), Galileo Galilei, Ganymedes (måne), Hydrosfære, Hydrotermisk væld, Io (måne), Jupiter Icy Moons Explorer, Jupiters måner, Kemosyntese, Klippeplanet, Kryosfære, Meteoritnedslag, Miller-Urey-eksperimentet, Nedslagskrater, Planetsystemets nomenklatur, Pluto (dværgplanet), Resonans (fysik), Simon Marius, Solsystemet, Tidevand, Triton (måne), Vandverden, Vostoksøen, 1 E13 m², 1610, 2 (tal).
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Astrobiologi
Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.
Se Europa (måne) og Astrobiologi
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Europa (måne) og Atmosfære (himmellegeme)
Baneresonans
Baneresonans forekommer, når to legemer i kredsløb påvirker hinandens kredsløb regelmæssigt, som regel ved at deres omløbstider udviser et heltalligt forhold.
Se Europa (måne) og Baneresonans
Callisto
Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.
Connemara
N59 road. Connemara (irsk Conamara) er et område i vestirland.
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Europa (måne) og Det Store Bombardement
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Se Europa (måne) og Enceladus (måne)
Europa (flertydig)
Europa har flere betydninger.
Se Europa (måne) og Europa (flertydig)
Europa (mytologi)
Europa på tyrens ryg Europa var ifølge den græske mytologi en fønikisk kongedatter fra Tyros.
Se Europa (måne) og Europa (mytologi)
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Se Europa (måne) og Galileiske måner
Galileo (rumsonde)
STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.
Se Europa (måne) og Galileo (rumsonde)
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Europa (måne) og Galileo Galilei
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Europa (måne) og Ganymedes (måne)
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Se Europa (måne) og Hydrosfære
Hydrotermisk væld
Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''.
Se Europa (måne) og Hydrotermisk væld
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Jupiter Icy Moons Explorer
Kunstnerisk fortolkning af JUICE-rumfartøjet ved Jupiter ESA's Juice-rummission opsendes af en Ariane 5-raket den 14. april 2023 Jupiter Icy Moons Explorer (JUICE) er et interplanetarisk rumfartøj, der den 14.
Se Europa (måne) og Jupiter Icy Moons Explorer
Jupiters måner
Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.
Se Europa (måne) og Jupiters måner
Kemosyntese
Kemosyntese er biologisk dannelse af organisk stof ud fra lavmolekylære, kulstofforbindelser (som regel CO2 eller metan) og mineralske stoffer.
Se Europa (måne) og Kemosyntese
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Europa (måne) og Klippeplanet
Kryosfære
Kryosfæren består af alt vand, der er på Jorden i frossen form eller i den faste fase som is.
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Europa (måne) og Meteoritnedslag
Miller-Urey-eksperimentet
Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.
Se Europa (måne) og Miller-Urey-eksperimentet
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Europa (måne) og Nedslagskrater
Planetsystemets nomenklatur
Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres.
Se Europa (måne) og Planetsystemets nomenklatur
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Europa (måne) og Pluto (dværgplanet)
Resonans (fysik)
Resonans opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens (til tider også kaldet resonansfrekvens eller naturlige frekvens).
Se Europa (måne) og Resonans (fysik)
Simon Marius
Simon Marius (født 10. januar 1573, død 26. december 1624) var en tysk astronom.
Se Europa (måne) og Simon Marius
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Europa (måne) og Solsystemet
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Se Europa (måne) og Triton (måne)
Vandverden
Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.
Se Europa (måne) og Vandverden
Vostoksøen
Vostoksøen er den største af 400 subglaciale søer Vostok-søen (rus. Озеро Восток, Ozero Vostok, lit. "Sø Øst") i Antarktis, er den største subglaciale sø, dvs.
Se Europa (måne) og Vostoksøen
1 E13 m²
Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 10 millioner km² og 100 millioner km².
1610
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1610 (tal).
2 (tal)
2 (to) er.
Også kendt som Europa, måne.